Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

I langt de fleste tilfælde bliver vi bedt om at give en udtalelse om både de fysiske og erhvervsmæssige følger af en skade. Derfor skal vi som hovedregel klarlægge to områder, inden vi kan give en udtalelse. Det lægelige og det erhvervsmæssige.

Skal vi kun udtale os om méngraden, er det kun den lægelige side af sagen, vi skal undersøge. Derfor vil sagsbehandlingstiden være kortere.

Hvis vi alene skal tage stilling til erhvervsevnetabet, skal sagen under alle omstændigheder vurderes lægeligt, idet der skal tages stilling til, om der er årsagssammenhæng mellem skaden og den erhvervsmæssige situation.

Den lægelige side

I langt de fleste tilfælde vil det første Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gør være, at bede den tilskadekomne om at underskrive en samtykkeerklæring, så vi kan indhente yderligere oplysninger.

Det er typisk lægeerklæringer, journaloplysninger fra sygehuse og fra egen læge, vi indhenter, da vi skal bruge de oplysninger for at belyse méngraden og stationærtidspunktet.

I mange tilfælde kommer en privat erstatningssag fra et forsikringsselskab. Derfor er der som regel lægelige oplysninger i sagen. På trods af det vil mange stadig opleve, at vi alligevel indhenter flere oplysninger. Det er nemlig Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings, at vi har de fornødne og tilstrækkelige oplysninger, før vi afgiver udtalelse.

Når vores sagsbehandler har de lægelige oplysninger, han eller hun skal bruge, forelægges sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings speciallægekonsulent, der giver sin vurdering med henblik på fastsættelse af méngraden og stationærtidspunktet.

Alt efter skadens type har vi lægekonsulenter med forskellige specialer for eksempel neurologi, ortopædkirurgi, almen medicin, øjensygdomme og psykiatri.

Den erhvervsmæssige side

Når den lægelige del af sagen er klarlagt, kan de erhvervsmæssige følger af skaden undersøges.

Vi skal vurdere den erhvervsmæssige situation før og efter ulykken for at give en udtalelse om tab af erhvervsevne.

For at gøre det indhenter vi ofte oplysninger fra skatteforvaltningen, social- og sundhedsforvaltningen, arbejdsgiveren og den tilskadekomne.

Drejer sagen sig om en selvstændig erhvervsdrivende, vil vi som udgangspunkt indhente regnskaber, og sagsbehandleren kan få hjælp til at forstå regnskabet hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings revisorkonsulent. Det er sagsbehandleren, der vurderer størrelsen af det eventuelle erhvervsevnetab.

Når erhvervsevnen og den tilskadekomnes indtægtsmæssige situation før og efter ulykken er tilstrækkeligt oplyst, kan erhvervsevnetabet vurderes.

Sagsbehandleren kan i den forbindelse forelægge sagen på et ”erhvervsevnetabsmøde”, hvor flere sagsbehandlere deltager.

Selve udtalelsen

Når både de lægelige og erhvervsmæssige områder er afklaret, laver sagsbehandleren den vejledende udtalelse.

I private erstatningssager partshøres der ikke, inden vi afgiver udtalelse.

Det vil sige, at parterne ikke bliver spurgt, om de har kommentarer til sagens oplysninger, inden udtalelsen sendes.

Sagens parter har imidlertid ret til at bede om at få kopi af sagens akter tilsendt og kan kommentere dem overfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, både mens sagen behandles, og efter udtalelsen er afgivet.

Denne side er senest ændret den 18. januar 2016