Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

FAQ - cases og svar

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i november 2011 dialogmøde med repræsentan-ter fra selvforsikrede enheder. Vi drøftede her nedenstående 3 cases, hvis problemstillinger og afklaringer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efterfølgende vil offentliggøre på styrelsens hjemmeside:

Case 1: Om virksomhedspraktikkens omfang
Anders er 25 år og af Selvejende kommune A sendt i virksomhedspraktik hos en privat arbejdsgiver B efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11. Han kommer ud for en arbejdsskade, idet han falder ned af en trappe og får et vrid i ryggen. Han har udgifter til fysioterapibehandling, og lidt smertestillende medicin. Han er på grund af arbejdsskaden sygemeldt i 1½ måned.

a) Hvem er anmeldepligtig arbejdsgiver i denne situation?
b) Hvem skal anmeldelsen sendes til?
c) Hvem skal udbetale de ydelser, som han efter loven har ret til?
d) Ville det gøre en forskel, hvis det i stedet var en hudallergi han havde fået af arbejde med epoxy i virksomhedspraktikken?

Ad a): Ved aktiveringssagerne efter kapitel 11 er det kommunen, der er sikringspligtig arbejdsgiver og derfor er det kommunen, der skal anmelde en skade sket under virksomhedspraktik.

(Havde der i stedet været tale om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, har kommunen som udgangspunkt anmeldepligten. Hvis arbejdsgiveren på aktiveringsstedet har sat den aktiverede i arbejde (således at nyttekriteriet bliver opfyldt), er det en almindelig ansættelse efter lovens § 2, hvorefter det er arbejdsgiveren på vejlednings- og opkvalificeringsvirksomheden, der har såvel sikringspligten som anmeldepligten)

Ad b) Anmeldelsen skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da Anders er sygemeldt ud over 5 uger.

Ad c) Det er kommunen – uanset om den er selvforsikret, der skal betale for de ydelser, som Anders er berettiget til efter loven.

Idet også erhvervssygdomme er omfattet af kommunens pligt til at betale erstatninger under aktivering efter kapitel 10 og 11, gør det ingen forskel, at der er tale om en erhvervssygdom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alene administrationsbidraget (det skal de efter administrationsbekendtgørelsen) men dækker ikke selve erstatningerne.
     
Case 2: Om oplysninger om tilskadekomne
Berits arbejdsgiver har anmeldt en psykisk belastning efter et todages kursus til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da Berit har været sygemeldt i mere end 5 uger.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har indhentet oplysninger fra hendes egen læge om hendes helbredstilstand, herunder om der har været psykiske problemer forud for den konkrete hændelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er nu klar til at træffe afgørelse i sagen og sender sagens oplysninger til den selvforsikrede.

a) Hvad skal den selvforsikrede stille op med henvendelsen?
b) Hvem må se de oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender?
c) Hvad gør de selvforsikrede for at sikre, at oplysningerne alene ses af de rette personer hos de selvforsikrede?
  
Ad a) og b) Der skal være skarp adskillelse mellem arbejdsgiveren og dem, der agerer forsikringsselskab i den pågældende kommune. Derfor skal sagens akter alene ses af de medarbejdere, der varetager kommunens selvforsikring. Oplysningerne er personfølsomme oplysninger, der ikke må gives til pågældendes arbejdsgiver og det skal derfor sikres, at det alene er forsikringsenheden, der ser disse oplysninger
Arbejdsgiver må alene se de oplysninger, der skal til for at de kan varetage deres forsikringsadgang – ikke økonomiske, helbredsmæssige eller andre private forhold.

Ad c) Selvforsikring administreres kun af få enheder – dermed minimeres risikoen for, at andre end de relevante personer ser de personfølsomme oplysninger
Der anvendes mange elektroniske afgrænsninger, således at indblik i sagerne er begrænset til få personer. De personer, der behandler arbejdsskadesagerne vedrørende de ansatte i kommunen, sidder ofte også adskilt fra især personaleenheder, men også andre, der varetager de ansættelsesretlige og arbejdsgiverrelaterede opgaver hos den selvforsikrede. Endelig er der tænkt processer for håndtering af post med videre, der sikrer at oplysningerne alene tilgår de relevante medarbejdere og ikke eksempelvis personaleenheden.

På vej fra kommunens områdekontor til en klient blev social- og sundhedsas-sistent Hanne for snart ½ år siden påkørt på cykel af en bilist. Hun har i dag smerter i højre knæ (går til fysioterapeut), tilbagevendende lændehold (går til forebyggende behandling hos kiropraktor hver 14. dag) og smertestillende medicin for hovedpine (et par gange om måneden).

a) Hvilke behandlingsudgifter kan dækkes? Hvorfor/hvorfor ikke?
b) Hvad skal den selvforsikrede stille op med de udgifter til behandling, som den ikke vil dække?

Ad a) Behandlingen skal stadig være helbredende for at være omfattet af § 15.
Behandlingen hos fysioterapeuten kan stadig være helbredende selv om der er gået ½ år siden ulykken, hvis det stadig går fremad. Men de forebyggende behandlinger hos kiropraktoren kan ikke dækkes. Smertestillende medicin heller ikke.

Ad b) Hvis den selvforsikrede ikke vil dække udgifterne til behandling, skal tilskadekomne orienteres skriftligt herom, og herunder også oplyses om, at sagen kan forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis tilskadekomne ønsker det.

I hallen, hvor Hanne går til fysioterapeut, er der tillige mulighed for at træne knæet i fitnesscenteret. Hendes fysioterapeut har anbefalet hende at træne knæet selv ved siden af træningen hos fysioterapeuten for hurtigere at kunne komme tilbage på arbejde.

c) Kan betaling af træning i motionscenteret dækkes? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ad c) Uanset, at Hanne hurtigere kommer tilbage til arbejdet, kan træningen i fitnesscenteret ikke betales. Det kræver, at det er en del af genoptræningsforløbet under instruktion af en fysioterapeut, og ikke selvtræning i centeret, som der her er tale om. Selv om hun hurtigere vil kunne vende tilbage til arbejdet i kommunen, kan der altså ikke i § 15 findes hjemmel til at dækkes hendes udgift til fitnesskortet.
 

 

Denne side er senest ændret den 07. februar 2012