Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Reglerne om sikringspligt findes i lovens kapitel 9 og 10.

Hvilke ansatte skal forsikres?

Enhver, der antages til at udføre arbejde i en arbejdsgivers tjeneste, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, midlertidigt eller varigt, herunder personer, der gør tjeneste på dansk skib.

Personer, der arbejder i privat husholdning eller i privat tjeneste i sammenlagt under 400 timer om året, skal ikke forsikres. (Arbejdsskadelovens § 48, stk. 6)

Hvem skal tegne forsikring?

Den private arbejdsgiver opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring for følgerne af ulykker i et forsikringsselskab.

Manglende overholdelse af forsikringspligten er sanktioneret med bødestraf (Arbejdsskadelovens § 82) og med pligt til selvbetaling af erstatningsudgifter med videre (Arbejdsskadelovens § 52). Bødestørrelser indstilles af os over for politimesteren i hvert enkelt tilfælde. I praksis indstilles bøder på ikke under 2.500 kr. i førstegangstilfælde og 5.000 kr. i gentagelsestilfælde.

Kommuner, der ikke har benyttet sig af retten til at være selvforsikrende (Arbejdsskadelovens § 48, stk. 5), skal opfylde deres sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af ulykke i et godkendt forsikringsselskab på samme måde som private arbejdsgivere.

Statsinstitutionerne tegner ikke forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, men betaler løbende af egne kasser (Arbejdsskadelovens § 48, stk. 5).

Hvor skal forsikringen tegnes?

Forsikring skal tegnes i et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikringer efter regler fastsat af os i samarbejde med Finanstilsynet.

Forsikringen tegnes/ydes på de vilkår, der fremgår af lov om forsikringsvirksomhed. Præmien er fastsat efter konkurrenceforholdene og efter risikoen ved det forsikrede arbejde. Der er ingen begrænsninger for så vidt angår avance.

Hvad hæfter forsikringsselskabet for?

Forsikringsselskabet skal afholde udgifter ved skader, der indtræffer fra policens ikrafttræden og til dens ophør. Selskabet kan ikke gøre regres mod en ansvarlig skadevolder. (Arbejdsskadelovens § 77)

Selskabet hæfter for følgerne af ulykker ved arbejde hos arbejdsgiveren. Dette gælder også, hvis helbredsforringelsen først viser sig efter forsikringens ophør. Selskabet hæfter også, selvom det ved forsikringstegningen er gået ud fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang. (Arbejdsskadelovens § 53)

Er en skade forårsaget af en handling/undladelse, der også medfører erstatningsansvar efter erstatningsansvarsloven, hæfter arbejdsskadeforsikringsselskabet for ydelserne efter arbejdsskadeloven (Arbejdsskadelovens § 77). Tilskadekomne kan imidlertid kræve eventuel resterstatning fra skadevolder efter erstatningsansvarsloven.

Selskabet hæfter ikke for udgifter til sygebehandling, som efter lov om sygesikring eller lov om sygehusvæsen skal betales af amterne, kommunerne eller Sundhedsministeriet. Det samme gælder for krav om refusion af sådanne udgifter, som fremsættes af et andet EØS-medlemsland.

Selskabet hæfter for skadesfølgerne, selvom disse først viser sig på et tidspunkt, da arbejdsgiveren er ophørt. 

Hvem betaler for den uforsikrede arbejdsgiver?

Vi udbetaler erstatningsydelserne, hvis arbejdsgiveren ikke har tegnet en ulykkesforsikring, der dækker på skadetidspunktet, og gør derefter kravet gældende mod arbejdsgiveren, som hæfter for udbetalte erstatningsydelser og administrationsbidrag (Arbejdsskadelovens § 52). Arbejdsgiveren hæfter dog kun for administrationsbidrag i sager med skadedato den 1. juli 1996 eller senere (lov nr. 493 af 12/6 1996, § 1, nr. 13, og § 2). De beløb, der indbetales af arbejdsgiveren, godskrives forsikringsselskaberne.

Kan man tegne frivillig forsikring?

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person. (Arbejdsskadelovens § 48, stk. 2)

Denne side er senest ændret den 29. december 2015