Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Reglerne om sikringspligt findes i lovens kapitel 10.

Der er pr. 1. januar 1999 indført nye regler for sikring af erhvervssygdomme, idet Danmark som følge af Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv (Rådsdirektiv nr. 92/49 af 18. juni 1992) har valgt at omdanne sikringsordningen for erhvervssygdomme til en partsstyret, ikke-forsikringsbaseret model via Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring - AES.

Erstatningsydelser i anledning af erhvervssygdomme betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Hvem skal sikres?

Enhver, der antages til at udføre arbejde i en arbejdsgivers tjeneste, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, midlertidigt eller varigt, herunder personer, der gør tjeneste på dansk skib, skal sikres mod følger af erhvervssygdomme.

Personer, der arbejder i privat husholdning eller i privat tjeneste i sammenlagt under 400 timer om året, skal ikke sikres (Arbejdsskadelovens § 48, stk. 6).

Hvad skal sikres?

Alt arbejde for arbejdsgiveren i Danmark og arbejde som midlertidigt udsendt til udlandet skal sikres. Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, som ikke overstiger 400 timer årligt, skal ikke sikres. Manglende overholdelse af sikringspligten er sanktioneret med bødestraf (Arbejdsskadelovens § 82) og med pligt til betaling af erstatningsudgifter med videre. (Arbejdsskadelovens § 57)

Hvem skal foretage sikring?

Den private arbejdsgiver skal opfylde sin sikrigspligt for følgerne af erhvervssygdomme, som rammer de ansatte. Dette gælder også for statsinstitutioner.

Hvor skal sikringen foretages?

Sikringen foretages ved tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), som er en selvejende institution, styret af arbejdsmarkedets organisationer, kommunerne, amterne og staten i fællesskab (Arbejdsskadelovens kapitel 11). AES's virksomhed er ikke omfattet af lov om forsikringsvirksomhed.

Bidraget fastsættes efter brancher. Branchen fungerer som en art pulje. Udgifter til sagsomkostninger, godtgørelse og erstatning henføres til en branche. Det gælder også for medhjælp eller private tjenester (Arbejdsskadelovens § 48, stk. 6), og tilfælde, hvor en sikringspligtig arbejdsgiver ikke med rimelig sandsynlighed kan udpeges, og ophørte virksomheder. Det samme gælder udgifter i tilsvarende sager med skadedato/anmeldedato før lovens ikrafttræden.

Hvad hæfter AES for?

Arbejdsgiverens sikringspligt over for de ansatte bliver ved tilmeldingen til AES erstattet af en forpligtelse til at betale bidrag til AES.

AES kan ikke gøre regres mod en ansvarlig skadevolder (Arbejdsskadelovens § 77). AES hæfter for arbejdsgiverens sikringspligt, for følgerne af erhvervssygdomme, der er forårsaget af arbejde hos arbejdsgiveren, selvom AES ved tilmeldingen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende ansvarets art og omfang. (Arbejdsskadelovens § 53)

Når erhvervssygdommen er forårsaget af en handling/undladelse, der medfører erstatningsansvar (for arbejdsgiver) efter erstatningsansvarsloven, hæfter AES for arbejdsskaden (Arbejdsskadelovens § 77). Tilskadekomne kan kræve eventuel resterstatning efter erstatningsansvarsloven.

AES hæfter ikke for udgifter til sygebehandling, som efter lov om sygesikring eller lov om sygehusvæsen skal betales af amterne, kommunerne eller Sundhedsministeriet. Det samme gælder for krav om refusion af sådanne udgifter, som fremsættes af et andet EØS-medlemsland. Se nærmere i Vejledning af august 2010 om EU-regler om social sikring. Del VII - om Arbejdsskade mv.

AES hæfter, selvom virksomheden er ophørt. I så fald henfører vi skaden til en branche efter en konkret vurdering af, i hvilken branche tilskadekomne især har været udsat for de påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.

AES udbetaler erstatningsydelserne, hvis arbejdsgiveren ikke har tilmeldt sig sikringsordningen, og kan derefter gøre kravet gældende mod arbejdsgiveren. (Arbejdsskadelovens § 57)

Denne side er senest ændret den 29. december 2015