Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Hvis du som arbejdsgiver har vikarer ansat eller bruger vikarer i det daglige arbejde, skal vikaren været sikret efter arbejdsskadeloven.

Det specielle for vikarer er spørgsmålet om, hvem der efter arbejdsskadeloven er den arbejdsgiver, som skal forsikre vikaren og anmelde en eventuelt arbejdsskade.

Er det den arbejdsgiver, der udlejer vikaren (vikarbureauet) eller er det den arbejdsgiver, som bruger vikaren (brugervirksomheden). Svaret er, at begge arbejdsgivere skal sikre en vikar mod arbejdsskader.

Hvem er arbejdsgiver for en vikar efter arbejdsskadeloven?

En vikar er normalt ansat og lønnet af et vikarbureau, men udfører typisk arbejde for en helt anden arbejdsgiver.

Når vi i forhold til arbejdsskadeloven skal vurdere, hvem af de to der er den sikringspligtige arbejdsgiver, er det vigtigere, hvilken arbejdsgiver, der har nytte af vikarens arbejde og instruerer vikaren (oftest brugervirksomheden), end hvilken arbejdsgiver, der udbetaler vikarens løn (vikarbureauet).

For vikarer er hovedreglen derfor, at det er den arbejdsgiver, som bestemmer, hvad vikaren laver på et givent tidspunkt, der har pligt til at forsikre vikaren og anmelde eventuelle arbejdsskader.

Det betyder, at hvis du som brugervirksomhed benytter dig af en vikar, så har du pligt til at forsikre vikaren og pligt til at anmelde eventuelle arbejdsskader, hvis skaden sker, mens vikaren arbejder for dig.

Hvis du er et vikarbureau, skal du sikre vikaren, da du er sikringspligtig, hvis vikaren kommer til skade under transport mellem to vikariater i arbejdstiden, eller hvis vikaren kommer tilskade i forbindelse med møder eller andre aktiviteter hos dig.

Du har også pligt til at anmelde eventuelle arbejdsskader, der sker, mens du er sikringspligtig arbejdsgiver.

Landbrugsvikarer

Hvis du som arbejdsgiver ansætter en vikar til at erstatte dig - eksempelvis, hvis du som landmand ansætter en landbrugsvikar til at overtage din bedrift i en periode - så har vikaren ingen arbejdsgiver til at instruere sig. Hvis du ikke instruerer vikaren i det daglige arbejde, er det ikke dig, som er sikringspligtig arbejdsgiver.

For denne type vikarer er det altså vikarbureauet, der har pligt til at tegne forsikring og pligt til at anmelde eventuelle arbejdsskader.

Eksempler

Eksempel 1:

Lise er sygeplejerske og tilknyttet et vikarbureau. En dag er hun ude at arbejde som vikar på et sygehus, hvor hun indgår i arbejdet på lige fod med de andre sygeplejersker. Hun får et knæk i ryggen ved håndtering af en patient. Skaden er dækket af arbejdsskadeloven.
Sygehuset har nytte af Lises arbejde og kan instruere hende. Altså er det sygehuset, der er arbejdsgiver for Lise, da skaden sker. Derfor skal sygehuset anmelde arbejdsskaden til deres forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, ligesom det er sygehusets arbejdsskadeforsikring, der skal dække sagens omkostninger.

Eksempel 2:

Ole er tilknyttet et vikarbureau som vikar inden for IT. Da Ole er til møde hos sit vikarbureau, sidder han på en stol, der braser sammen under ham, hvorved han slår hoften. Han er dækket af arbejdsskadeloven.

Vikarbureauet har i dette øjeblik instruktionen over Ole. Derfor er det bureauet, der skal anmelde skaden til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen, ligesom det er vikarbureauets arbejdsskadeforsikring, der skal dække sagens omkostninger.

Læs mere

Denne side er senest ændret den 29. december 2015