Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Har du en arbejdsskade?

Det er ikke alle skader, som du har fået i forbindelse med dit arbejde, der nødvendigvis kan anerkendes som en arbejdsskade. Før vi kan vurdere det, indhenter vi derfor forskellige oplysninger.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, om din skade er omfattet af loven

Når din skade er anmeldt hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal vi som det første vurdere, om din skade er omfattet af loven. Det vil sige, at den anmeldte skade skal leve op til de krav, der er i loven, før vi kan anerkende den som en arbejdsskade. Der betyder også, at du kan opleve at få afvist din sag hos os, selvom du har været ude for en ulykke eller er blevet syg . En afvisning hos os er ikke en vurdering af, om du er kommet til skade, men en vurdering af, om din skade eller sygdom opfylder lovens krav til at kunne kaldes en arbejdsskade.

Lovens krav til en arbejdsskade

Lovens krav er forskellige alt efter, om du har været ude for en ulykke, eller om du er blevet syg på grund af dit arbejde.

Din ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis :

  • Ulykken er sket på grund af dit arbejde eller de forhold, som arbejdet er foregået under
  • Den skade, du har fået, ligger over den minimumsgrænse, der er i loven. Du kan fx ikke få anerkendt din skade som en arbejdsskade, hvis der er tale om forbigående smerter, der ikke kræver behandling
  • Der skal være sammenhæng mellem den skade, du har fået og de gener, du har (årsagssammenhæng)

Din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis:

  • Sygdommen står på Fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er en liste over sygdomme, som læger har vurderet kan skyldes påvirkninger på arbejdet. Du kan se listen i boksen til højre.
  • De påvirkninger, du har været udsat for, opfylder de krav, der er i loven. Altså at det kan dokumenteres, at sygdommen skyldes dit arbejde eller de forhold, som arbejdet er foregået under

Sådan vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring din skade

For at sikre så præcis og korrekt vurdering af din skade kræver det, at vi indhenter rigtig mange oplysninger. Vi er nødt til at undersøge præcist, hvad der er sket, og hvad du fejler. Derfor kan vi indhente oplysninger fra både dig, din arbejdsgiver, din praktiserende læge og den læge, der har behandlet dig. Først når vi har alle de oplysninger, kan vi vurdere, om din skade er en arbejdsskade.

Så lang tid tager en anerkendelse eller afvisning

65 pct. af de skader, der bliver anmeldt hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afsluttes inden for ca. 6 måneder, fordi vi vurderer, at de ikke er arbejdsskader. Hvis din skade afvises som arbejdsskade, får du besked per brev.

Bliver din sag anerkendt, vil du ikke få besked om det i første omgang, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ifølge loven skal træffe samlede afgørelser. Det betyder, at vi først kan give dig en afgørelse, når vi har vurderet, om du får varige mén af din skade.

En ménafgørelse tager i gennemsnit 13 måneder. 

Det skal du selv gøre

I denne fase af sagsbehandlingen vil du modtage nogle spørgeskemaer om din skade, som du skal udfylde og sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Du kan også blive bedt om at gå til lægen og få udfyldt en lægeerklæring.

For at vi kan behandle din sag bedst muligt, er det er vigtigt, at du besvarer vores henvendelser inden for den frist, der er i brevet. Hvis du ikke svarer på vores breve eller rykkere, kan du risikere, at vi afviser din sag.

Du kan få overblik over din sag og se, hvilke breve vi sender og modtager i din sag i Se-Sag, som du finder under menupunktet Selvbetjening eller i boksen til højre.

Hvis du er uenig i vores afgørelse

Er du uenig i de afgørelser, vi har truffet i din sag, har du mulighed for at klage. Klager behandles af Ankestyrelsen, men de skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskabet har også mulighed for at klage over vores afgørelser.

 


  • Ofte stillede spørgsmål

    • Hvorfor får jeg ikke noget at vide om, at min skade er anerkendt?

      I arbejdsskadeloven står der, at vi skal træffe samlede afgørelser. Det betyder, at vi ikke kan sende en afgørelse om, at din sag er anerkendt, uden at vi samtidig tager stilling til mén og i visse tilfælde tab af erhvervsevne. 


    • Skal jeg anmelde vold eller overfald på arbejdspladsen til politiet, for at jeg kan få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven?

      Nej. Du kan godt få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven uden at anmelde overfaldet/volden til politiet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kræver dog dokumentation for, at overfaldet eller voldsepisoden har fundet sted. Dette kan eksempelvis være ved, at din arbejdsgiver eller et vidne bekræfter overfaldet/volden, eller at det er indberettet på den sædvanlige måde på arbejdspladsen fx gennem en logbog.


    • Jeg har hjulpet min nabo og er kommet til skade, er det en arbejdsskade?

      Det kan det godt være. Man kan godt være dækket af arbejdsskadeloven, selvom arbejdet har varet en kort periode og været uden løn. Der kræver dog , at det er din nabo, der har bedt dig om at udføre arbejdet, og at arbejdet har et vist omfang.


    • Jeg har været involveret i et trafikuheld på vej til arbejde, er det en arbejdsskade?

      Skader der opstår på vej til og fra en fast arbejdsplads er ikke umiddelbart dækket af arbejdsskadeloven, fordi arbejdsgiver ikke har ansvaret for denne transport. Der kan dog være undtagelser fra denne regel.


    • Jeg har udført frivilligt arbejde, og er kommet til skade. Er det en arbejdsskade?

       Det kan godt være – det afhænger af, om du har udført frivilligt arbejde eller en frivillig indsats.

      Hvis du har udført frivilligt arbejde, kan din skade godt være en arbejdsskade.
      Hvis du har udført en frivillig indsats, er din skade ikke en arbejdsskade.

      Frivilligt arbejde

      Frivilligt arbejde betyder, at du udfører et reelt stykke arbejde, hvor der er en aftale mellem dig og arbejdsgiveren, der minder om et almindeligt ansættelsesforhold med løn. Det kan fx være en klar aftale mellem om hvordan og hvornår det frivillige arbejde skal udføres. Derudover skal arbejdet have en nytteværdi for den du laver det for. Det betyder fx at en anden skulle udføre arbejdet, hvis ikke du gjorde det.

      Eksempler på frivilligt arbejde er: arbejde ved indsamlinger, i genbrugsbutikker, i visse tilfælde figuranter ved katastrofeøvelser og forsøgspersoner.

      Frivillig indsats

      Frivillig indsats betyder, at det du udfører, er beskrevet så løst, at der ikke er tale om noget, der ligner et almindeligt ansættelsesforhold. Fx kan du selv bestemme, hvornår og hvordan du yder indsatsen. Derudover er der ikke en reel nytteværdig ved en frivillig indsats. Det gælder fx for besøgsvenner, hvor der ikke er en egentlig nytteværdi andet end socialt samvær.

      Eksempler på frivillig indsats er medlemmer af lokalråd under en kommune, besøgsvenner, brug af besøgshunde og forsøgspatienter.

      Frivillige i foreninger

      Hvis du er medlem af en forening og løser opgaver der ligger inden for foreningen formål og inden for, hvad man med rimelighed kan forvente af et foreningsmedlem, bliver det betragtet som en frivillig indsats - og du kan ikke få en skade anerkendt som arbejdsskade. Årsagen er, at du typisk ikke har udført opgaverne i et ansættelseslignende forhold, men ud af egen interesse og for at fremme foreningens formål. Det betyder, at en skade kun kan erstattes, hvis du eller din forening har tegnet en ulykkesforsikring.

      Hvis du løser opgaver der ligger uden for foreningens formål eller ud over, hvad man med rimelighed kan forvente af et foreningsmedlem, bliver det betragtet som frivilligt arbejde – og du vil godt kunne få en skade anerkendt som arbejdsskade. Det gælder også, hvis du ikke er medlem af en forening, men alligevel udfører en opgave for foreningen og kommer til skade. Årsagen er, at du typisk ikke har udført opgaverne med den samme egeninteresse eller for at fremme foreningens formål. Derfor er der tale om, at du er i et ansættelseslignende forhold, og du vil derfor kunne få skaden anderkendt som en arbejdsskade.

      Alle foreninger, der ønsker at sikre sine medlemmer mens de udfører opgaver for foreningen, har mulighed for at tegne en ulykkesforsikring, som dækker på arbejdsskadelignende vilkår.

      Læs mere:

      Kort om frivilligt arbejde og frivillig indsats (PDF)

      Uddybende om frivilligt arbejde og frivillig indsats (PDF)

      Om foreningers forpligtelse til at tegne arbejdsskadeforsikring for frivilligt arbejde (PDF)


    • Jeg er kommet til skade under min uddannelse eller i aktivering, er jeg omfattet af loven?

      Hvis du går i skole eller er under uddannelse, er du normalt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da du ikke udfører et egentligt arbejde under uddannelsen.

      Der vil dog kunne forekomme situationer, hvor du som elev vil være omfattet af loven. Det afhænger af, hvad du foretager dig, når du kommer til skade. Fx vil du være omfattet af loven, hvis din uddannelse indeholder praktikperioder, enten lønnet eller ulønnet, på en almindelig arbejdsplads, og du under praktikopholdet udfører et reelt arbejde.Personer, som af kommunen er sendt i vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, er sikret.


    • Jeg er selvstændig – kan jeg få anerkendt en skade?

      Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er som hovedregel ikke omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Selvstændige kan sikre sig selv og medarbejdende ægtefælle ved at tegne arbejdsskadesikring i et forsikringsselskab og tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Har du tegnet en forsikring, kan du altså godt få behandlet din skade.

Denne side er senest ændret den 22. december 2015