Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Oversigt over de principielle drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2014

Oversigt over de principielle drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i første halvår af 2014 

Hjertesygdomme efter udsættelse for svejserøg

Kun langvarig og massiv udsættelse for svejserøg kan give iskæmisk hjertesygdom.
Sammenhængen mellem udsættelse for svejserøg og udvikling af en iskæmisk hjertesygdom er lægeligt set begrænset. Derfor konkluderede Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen på det principielle møde i marts, at iskæmisk hjertesygdom efter udsættelse for svejserøg ikke kunne optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Det er dog muligt for Arbejdsskadestyrelsen at forelægge sager om iskæmisk hjertesygdom efter langvarig og betydelig udsættelse for svejserøg for Erhvervssygdomsudvalget, for at udvalget kan tage stilling til, om sygdommen i den konkrete sag er opstået som følge af arbejdets særlige art.

Konklusionen følger drøftelserne af den videnskabelige udredning, ”Risk of ischemic heart disease among welders: a systematic re-view with meta-analysis”, som udvalget drøftede i marts 2014.

Læs udredningsrapporten her: Risk of ischemic heart disease among welders: a systematic re-view with meta-analysis

Plade- og kirtelcellekræft

Det er nødvendigt at sondre mellem kirtelcellekræft (adenocarcinom) og pladecellekræft (planocellulært carcinom), da kravet til den tidsmæssige udsættelse ikke er de samme.

Erhvervssygdomsudvalget har i foråret 2014 afsluttet drøftelserne om ændring af praksis for anerkendelse af kræft i næsehule og bihuler. Drøftelserne tog udgangspunkt i de seneste to IARC-rapporter om kræft i næsehule og bihuler, danske artikler der er publiceret siden 1990’erne, og en gennemgang af den nyere epidemiologiske litteratur om sammenhængen mellem træstøv og næse-bihulekræft.

Drøftelserne førte først og fremmest til en forståelse af, at det for kræft i næsehule og bihuler er nødvendigt at sondre mellem kirtelcellekræft (adenocarcinom) og pladecellekræft (planocellulært carcinom). Dette skyldes, at sygdommene opstår efter forskellig tidsmæssig udsættelse for træstøv.

Kræft i næsehule og bihuler omfatter både pladecellekræft og kirtelcellekræft, som er optaget på den nye fortegnelse under punkt K.4.3 og den gamle fortegnelse over erhvervssygdomme under gruppe F.

For kirtelcellekræft blev kravene til anerkendelse lempet. Kirtelcellekræft i næsehule og bihuler kan anerkendes, hvis tilskadekomne i nogle år (4 år som udgangspunkt) har været udsat for træstøv på 1 mg/m3.

Udvalget besluttede derimod at opretholde de gældende krav til anerkendelse af pladecellekræft i næsehule og bihuler. Kravet til udsættelse for træstøv er fortsat om en væsentlig og længerevarende påvirkning, som udgangspunkt i flere år (10 år). Ved særlig kraftig udsættelse, kan kravet nedsættes til omkring 5 år. En særlig kraftig udsættelse er mere end 2 mg/m3.

Læs vejledningen om anerkendelse af erhvervssygdomme her: Betingelserne for anerkendelse af næse- og bihulekræft efter udsættelse for træstøv er beskrevet  i vejledningen om erhvervssygdomme. Vejledningen er efter drøftelserne opdateret med de mere lempelige betingelser for anerkendelse af kirtelcellekræft.

Hudkræft efter udsættelse for sollys


På det principielle møde i september drøftede og fastlagde udvalget praksis for anerkendelse af hudkræft, som er en sygdom, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Drøftelserne tog udgangspunkt i udredningsrapporten ”A Scientific Review Addressing Occupational Skin Cancer”, som et hold forskere fra Bispebjerg Hospital havde udarbejdet til udvalget.

Det blev præciseret, at ud over den almindelige hudkræft, er også forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) omfattet af fortegnelsen. Ved hudkræft forstås både basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft.

Som følge af drøftelserne kunne Erhvervssygdomsudvalget også nærmere præcisere kravet til anerkendelse, idet den erhvervsmæssige udsættelse for sollys skal overstige den private udsættelse med 40 procent. Særligt gælder det for modermærkekræft, at risikoen øges væsentligt, hvis man har været udsat for solskoldninger (privat eller erhvervsmæssigt).

Konkrete sager om blandt andet erhvervsmæssig udsættelse for kunstig UV-stråling, som for eksempel svejsning og glaspustning, kan forelægges Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Læs vejledningen om anerkendelse af erhvervssygdomme her:Betingelserne for anerkendelse af hudkræft fremgår af vejledningen om anerkendelse af erhvervssygdomme. Læs udredningsrapporten her: A Scientific Review Addressing Occupational Skin Cancer

Forelæggelse af sager om KOL efter udsættelse for passiv rygning

Fortegnelserne over erhvervssygdomme punkt E.7 (ny fortegnelse) og gruppe C.7 (gammel fortegnelse) handler om KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) efter mange års udsættelse for dampe/gasser/støv og/eller røg. Da optagelsen af sygdommene i 2010 blev drøftet, blev der ikke taget stilling til udsættelse for passiv rygning, idet "røg" alene var defineret som svejserøg og lignende.

Fortegnelserne over erhvervssygdomme punkt E.7 (ny fortegnelse) og gruppe C.7 (gammel fortegnelse) handler om KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) efter mange års udsættelse for dampe/gasser/støv og/eller røg. Da optagelsen af sygdommene i 2010 blev drøftet, blev der ikke taget stilling til udsættelse for passiv rygning, idet "røg" alene var defineret som svejserøg og lignende.

Erhvervssygdomsudvalget har på baggrund af en række artikler, der konkluderer sammenhæng mellem udsættelse for passiv rygning og udviklingen af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), besluttet en praksis for forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget.

Sager, hvor tilskadekomne har været udsat:

  • for mindst 20 års udsættelse for passiv rygning

  • dagligt i mindst halvdelen af arbejdsdagen og

  • for intens røgpåvirkning gennem ophold i mindre rum

vil få deres sygdom forelagt Erhvervssygdomsudvalget til vurdering. Dette forudsætter dog tillige, at tilskadekomne ikke selv har været ryger, og at pågældende heller ikke i hjemmet/privat har været udsat for passiv rygning. Endelig skal symptomerne på KOL optræde i tilslutning til udsættelsen for tobaksrøg (inden for måneder eller få år).

Erhvervssygdomsudvalget vil ved de konkrete drøftelser af de forelagte sager inddrage ovenstående momenter i vurderingen.

Arbejdsskadestyrelsen vil være opmærksom fremover at få disse sager forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Ligeledes vil praksis for forelæggelse af disse sager blive indarbejdet i en kommende revision af vejledningen.

Erhvervssygdomsudvalget holder flere principielle møder om året og drøfter dermed løbende seneste nyt i forskning på erhvervssygdomsområdet.

Desuden vurderer Erhvervssygdomsudvalget hvert år omkring 300 konkrete sager. Når Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anerkende en sygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan styrelsen lade Erhvervssygdomsudvalget vurdere den konkrete sag, når der er mulighed for, at sygdommen kan anerkendes.

Kræft som følge af stofferne TRI (triklorethylen) og PERC (tetraklorethylen)

Hen over tre principielle møder i løbet af 2014 (maj, september og december) drøftede Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen konsekvenserne af IARC’s monografi 106 om klorerede opløsningsmidler. Monografien gennemgik kræftrisikoen for mennesker efter udsættelse for flere klorerede opløsningsmidler, men i forhold til det danske arbejdsmarked havde primært triklorethylen (TRI) og tetraklorethylen (PERC) betydning.

Trikloretylen (TRI) blev besluttet optaget som ny årsag til kræft i nyre (punkt K.5.1), og stoffet forblev samtidig på fortegnelsen som årsag til non-Hodgkins lymfom (K.1.4) og kræft i lever-galdeveje (K.2.2). Trikloretylen (TRI) blev klassificeret af IARC i gruppe 1 i forhold til de 3 sygdomme.

Tetrakloretylen (PERC) blev samtidig optaget på fortegnelsen som årsag til kræft i urinblære (punkt K.5.2). IARC havde klassificeret tetrakloretylen (PERC) i forhold til urinblærekræft som gruppe 2A, blandt andet på baggrund af human evidens.

Endelig blev non-Hodgkins lymfom som følge af tetrakloretylen (PERC) taget af fortegnelsen. IARC havde ved udarbejdelsen af monografien ikke undersøgt tetraklorethylen (PERC) i forhold til non-Hodgkins lymfom. IARC klassificerede ikke længere tetrakloretylen (PERC) som ”sandsynligvis kræftfremkaldende”, gruppe 2A, fordi evidensen ikke er blevet styrket siden IARC’s vurdering i 1995 i mono-grafi 93 på trods af en række nye undersøgelser, samt opdatering af tre af de oprindelige kohorteundersøgelser. Der var desuden ikke støtte til human carcinogenicitet fra undersøgelser af biologiske mekanismer.

Det blev dog også besluttet at forelægge konkrete sager om non-Hodgkins lymfom efter udsættelse for tetraklorethylen (PERC) for Erhvervssygdomsudvalget. Forelæggelserne skal afklare den fremadrettede praksis for eventuel mulighed for anerkendelse af non-Hodgkins lymfom som følge af tetrakloretylen (PERC) uden for fortegnelsen.

Der blev ikke optaget nye punkter på fortegnelsen som følge af udsættelse for andre klorerede opløsningsmidler, herunder kloral og kloralhydrat. Selv om stofferne blev klassificeret af IARC i gruppe 2A, havde de kun i begrænset omfang været anvendt i Danmark. Desuden forelå der ikke human evidens for årsagssammenhæng, men kun dyreeksperimental og mekanistisk evidens. Såfremt man efter at have arbejdet med kloral eller kloralhydrat har udviklet en kræftsygdom, kan sagen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdet med disse stoffer.

Læs IARC’s monografi 106 i sin helhed eller et resumé af monografien fra ”The Lancet Oncology” her: Trichloroethylene, Tetrachloroethylene, and Some Other Chlorinated Agents

Drøftelser om sammenhænge mellem psykosocialt arbejdsmiljø og risiko for psykisk sygdom (depression)
For at sikre, at sikre, at Erhvervssygdomsudvalgets viden om arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykiske sygdomme, havde udvalget til mødet i september bedt om at få perspektiveret den aktuelle viden om sammenhænge mellem psyko-socialt arbejdsmiljø og udvikling af psykisk sygdom, særligt depression. Oplægget fastslog, at det er vanskeligt at fastslå årsagerne til depression.

Erhvervssygdomsudvalgets behandling af de konkrete sager, hvor de konkrete forhold vægtes op mod hinanden i vurderingen af, om depressionen skyldes arbejdet, blev samtidig understøttet af konklusionerne i dette oplæg.

Erhvervssygdomsudvalget fandt ikke støtte i oplægget til på nuværende tidspunkt at tage flere sygdomme eller belastninger på fortegnelsen. Der var enighed om at udvalget derfor fortsatte den nuværende vurdering af den enkelte konkrete sag.

Erhvervssygdomsudvalget følger forskningen tæt på området og vil, når der foreligger nye forskningsraporter eller udredninger på ny tage emnet op til drøftelse.

Mindre ændringer af ordlyden af fortegnelsens punkt E.3.3. om pleurale plaques (pletter på lungehinderne forårsaget af udsættelse for asbest)
I forbindelse med revisionen af den danske udgave af ICD10 diagnoseklassifikationen den 1. januar 2012 havde Armoni (de arbejdsmedicinske klinikkers fælles hjemmeside) fejlagtigt oversat det engelske ord abestos til asbestose i stedet for asbesteksponering. Dette havde fået betydning for formuleringen af fortegnelsen over erhvervssygdomme, som siden havde beskrevet punktet som ”pleurale plaques uden lungeasbestose”.

Erhvervssygdomsudvalget gjorde på mødet i december 2014 op med den forkerte oversættelse og foretog en mindre tekstmæssig ændring af punkt E.3.3., så påvirkningen nu hedder ”Pleurale plaques efter kendt asbesteksponering”. Også punkt C.2.e på den tidligere fortegnelse (for sygdomme anmeldt før 1. janaur 2005) blev ved samme lejlighed opdateret.

Kommende udredningsrapporter og mødeplan for 2015
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget ser løbende på mulighederne og behovet for at af¬dække viden om medicinsk dokumentation på nye eller tidligere udredte områder. Dette sker med henblik på at få mere viden til brug for praksis i konkrete sager eller med henblik på at opdatere fortegnelserne over erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede i 2014, at udbbyde nedenstående udredningsopslag:

• Årsager til irritativt (toksisk) kontakteksem

Se i øvrigt mødeplanen for principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget for 2015 her.

Redegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014
Erhvervssygdomsudvalgets og Arbejdsskadestyrelsens redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg beskriver konklusionerne af de drøftelser, som Erhvervssygdomsudvalget har haft i løbet af 2014 og som har haft betydning for udviklingen af erhvervssygdomsområdet.

Redegørelsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg udarbejdes en gang årligt. Du kan finde tidligere års redegørelser her: Redegørelser til Folketinget.

Denne side er senest ændret den 09. december 2015