Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Oversigt over de principielle drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2015

  • Udredning om mangan
  • Udredning om kulstøv
  • Udredning om kvartsstøv
  • Drøftelse af slutrapporten om depression efter mobning (MODENA-rapporten)
  • Drøftelse af udvikling af iskæmisk hjertesygdom (IHS) efter stresspåvirkninger
  • Drøftelse af elektro-hyper-sensivitet (EHS) som følge af udsættelse for radiofrekvente elektromagnetiske felter (REMF)
  • Indledende drøftelse af knæsygdomme som følge af forskellige arbejdsmæssige belastninger

Udredning om sygdomme efter udsættelse for mangan
Udredningen, der blev præsenteret for Erhvervssygdomsudvalget i marts, undersøgte årsagssammenhænge mellem lungesygdomme (herunder astma og bronkitis), visse neurologiske sygdomme (parkinsonisme, motorisk nervecellesygdom (ALS) og ændringer i neurologisk tests som indikation på demenssyndrom), kræft og fosterskader/fertilitet. For alle undersøgte sygdomme fandt forskerne, at evidensen for årsagssammenhæng var utilstrækkelig.

På det efterfølgende møde i september besluttede udvalget, at det fortsat er muligt at forelægge konkrete sygdomme efter en massiv erhvervsmæssig manganudsættelse for udvalget med henblik på en vurdering af, hvorvidt sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Det skyldes, at tidligere undersøgelser fra 1998 og 2004, som udvalget havde drøftet dengang, havde givet mistanke om udvikling af neurologiske symptomer ved langvarig og betydelig udsættelse for mangan. Den forskning, der er gennemgået i den nye udredningsrapport fra 2014 modsiger ikke, at Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis om forelæggelse af konkrete sager til anerkendelse i Erhvervssygdomsudvalget er i overensstemmelse med forskningsresultater og viden på området.

Derfor kan konkrete sager om parkinsonisme og demenssyndrom efter betydelig udsættelse for mangan fortsat forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Parkinsonisme og demenssyndrom vil også fortsat kunne forelægges efter udsættelse for andre påvirkninger, hvor en samtidig lavere udsættelse for mangan er en del af den samlede belastning. Tilskadekomne kan blandt andet have været udsat for andre skadelige påvirkninger, som eksempelvis bly, organiske opløsningsmidler og pesticider.

Undersøgelsen havde ikke inkluderet egentlig manganisme (manganforgiftning), idet der ikke fandtes nyere studier der beskrev manganisme end de der forelå i 2004, hvor manganisme blev optaget på fortegnelsen. Denne sygdom er derfor uændret på fortegnelsen over erhvervssygdomme (punkt I.7)

Udredning om sygdomme efter udsættelse for kulstøv
At undersøge virkningerne af udsættelse for rent kulstøv uden samtidig udsættelse for eksempelvis kvarts havde vist sig som en udfordring, forklarede forskerne bag udredningen om kulstøv, der blev drøftet på det principielle møde i september. Rapporten havde undersøgt udsættelse for kulstøv uden samtidig udsættelse for kvartsstøv som mulig årsag til udvikling af antrakose (kulminelunger) og lungefibrose. Der fandtes imidlertid kun begrænset evidens for, at disse sygdomme kunne forårsages af rent kulstøv (uden kvarts).

Uanset, at de to lungesygdomme derfor ikke kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter udsættelse for kulstøv uden kvarts, kan konkrete sager forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

På samme måde kan konkrete sager med udsættelse for kulstøv i kombination med udsættelse for kvarts også forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejendes grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Udredning om sygdomme efter udsættelse for kvartsstøv
Udredningen, der ligeledes blev drøftet på det principielle møde i september, havde undersøgt, hvilke sygdomme i bindevævet, der kunne forårsages af udsættelse for kvartsstøv/-sand.

De fire undersøgte sygdomme var

  • Leddegigt (reumatoid artritis)
  • Systemisk sklerodermi
  • Inflammatorisk sygdom i bindevævet (systemisk lupus erythematosus)
  • Småkarssygdomme (glomerulonefritis)

For alle fire undersøgte sygdomme gjaldt, at selv om dokumentationen ikke var til at udvalget kunne optage sygdommene på fortegnelsen, var der en begrænset til moderat evidens for årsagssammenhæng.

Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen kan forelægge sager om ovenstående sygdomme efter langvarig og betydelig udsættelse for kvartsstøv for Erhvervssygdomsudvalget. Udvalget vil foretage en konkret vurdering af, om sygdommen er forårsaget af dette arbejde med kvartsstøv.

Slutrapport om MODENA-projektet
På mødet i marts drøftede Erhvervssygdomsudvalget slutrapporten fra MODENA-projektet om psykisk arbejdsmiljø og mobning, om risikoen for depression ved udsættelse for mobning gennem arbejdslivet. Rapporten var således ikke bestilt af Erhvervssygdomsudvalget som en udredningsrapport, men konklusionerne i slutrapporten blev drøftet som et led i udvalgets generelle interesse for sammenhænge mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykiske sygdomme.

MODENA-projektets formål var at undersøge, om mobning på arbejdspladsen var forbundet med en øget risiko for depression og søvnforstyrrelser og i givet fald om en sådan sammenhæng kunne antages at være kausal. Slutrapporten baserede sig dels på resultater af spørgeskemabesvarelser fra to store forudgående projekter (MCA-projektet og PRISME-projektet) og dels fra undersøgelse af personerne, der havde indgået i disse forudgående projekter.

Selv om personer, der havde oplevet sig mobbet, i nogle tilfælde havde udviklet en depression, var det ikke muligt entydigt at drage konklusionen om, at mobning førte til depression, allerede fordi det ikke var muligt via objektive kriterier at dokumentere, at mobningen havde fundet sted.

Slutrapporten kunne derfor ikke danne grundlag for optagelse af depression eller andre psykiske sygdomme på fortegnelsen efter udsættelse for mobning. Det skyldtes, at evidensen – altså årsagssammenhængen – måtte vurderes utilstrækkelig, primært på grund af den manglende dokumentation for, at mobningen havde fundet sted.

Erhvervssygdomsudvalget fandt ikke grundlag for at ændre ved hidtidig forståelse af, at psykisk sygdom kan opstå som følge af voldsomme arbejdsmæssige belastninger, og praksis om at anerkende konkrete sager om psykisk sygdom efter udsættelse for mobning blev derfor opretholdt. Udvalget aftalte samtidig at drøfte området, når der igen foreligger ny forskning på området for at sikre, at udvalgets praksis svarer til viden på området.

Du kan læse hele slutrapporten her

Stresspåvirkninger og udvikling af iskæmisk hjertesygdom
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vurderede området i 2008 på baggrund af en udredningsrapport om iskæmisk hjertesygdom og stresspåvirkninger. Det blev besluttet, at sager om iskæmisk hjertesygdom, hvor der har været en stor psykisk arbejdsbelastning i form af betydelige krav på arbejdet i kombination med en ringe støtte, fremover skulle forelægges for Erhvervssygdomsudvalget for en konkret vurdering af årsagssammenhængen. Der har siden 2008 været forelagt meget få sager for udvalget om iskæmisk hjertesygdom.

På septembermødet i 2015 så Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget på området igen på baggrund af en artikel fra Lancet af Kivimäki et al. samt en oversigtsartikel fra Cardiology in review om udvikling af hjertesygdomme efter stressbelastninger.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget blev enige om, at vi på nuværende tidspunkt ikke vil opnå yderligere viden ved at udarbejde en ny udredning, og der mangler yderligere viden/forskning på området. Arbejdsskadestyrelsen følger området nøje. De to undersøgelser støtter en forelæggelse for udvalget i overensstemmelse med nuværende praksis. Konkrete sager med hjertesygdomme efter udsættelse for stresspåvirkninger kan derfor forelægges for udvalget.

Læs mere om praksis i BEU-redegørelsen 2008 her

Elektro-hyper-sensivitet (EHS) som følge af udsættelse for radiofrekvente elektromagnetiske felter (REMF)
Erhvervssygdomsudvalget drøftede i marts, hvorvidt udsættelse for radiofrekvente elektronmagnetiske felter (REMF) kunne have betydning for udvikling af Elektro-Hyper-Sensivitet (EHS).

Baggrunden fra drøftelsen var en henvendelse fra EHS-foreningen i Danmark, som gjorde opmærksom på, at sygdomme efter udsættelse for REMF er omtalt i EU-parlamentets resolution 2008/2211, hvori medlemslandene er opfordret til at anerkende personer, som lider af Elektro Hyper Sensivitet som handicappede.

Resolutionen handler ikke om vurderingen af årsagssammenhængen, og kan dermed ikke bidrage til Erhvervssygdomsudvalgets vurdering af denne. Erhvervssygdomsudvalget drøftede derfor en gennemgang af den eksisterende betydelige litteratur på området, herunder adskillige nyere reviews, men fandt ikke, at disse understøttede et behov for at udfærdige et dansk referencedokument på nuværende tidspunkt.

Erhvervssygdomsudvalget konkluderede i øvrigt, at der ikke var tilstrækkelig sikker viden om årsagssammenhæng til at optage sygdommen på fortegnelsen eller at forelægge sager generelt efter udsættelse for REMF for Erhvervssygdomsudvalget. Undtagelsesvis kan sager om hjernekræft efter betydelig udsættelse for REMF dog forelægges til konkret stillingtagen til eventuel årsagssammenhæng.

Indledende drøftelser af knæsygdomme efter forskellige arbejdsmæssige belastninger
På det principielle møde i december fik udvalget forelagt en udredningsrapport om sammenhængen mellem forskellige arbejdsmæssige belastninger af knæet og udvikling af gigt i knæet, menisksygdomme samt bursitis (betændelsestilstand i slimsækken i knæet).

På mødet tog udvalget de indledende drøftelser af de forhold, der kunne udledes af rapporten. Udvalget besluttede at fortsætte drøftelserne på næste principielle møde i marts 2016.

 

Denne side er senest ændret den 03. juni 2016