Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Oversigt

Ny viden om kronisk bronkitis/KOL

Lungesygdommene kronisk bronkitis/KOL, der opstår efter mange års påvirkning fra dampe/gasser/støv og/eller røg, skal fortsat findes på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Det blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om på et principielt møde i marts 2010.

Her præsenterede overlæge, PhD Øyvind Omland fra Arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg en udredningsrapport om kronisk bronkitis/KOL, som han har lavet i samarbejde med forskere fra Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien og USA.

Ifølge rapporten er der i forskningen fortsat medicinsk dokumentation for, at mange års udsættelse for forskellige former for dampe/gasser/støv og/eller røg kan fremkalde kronisk bronkitis/KOL. Det kan for eksempel være påvirkninger, der opstår i forbindelse med svejsning, isolering, skorstensfejning, landbrugsarbejde og træforarbejdning.

På baggrund af udredningsrapporten er der foretaget en sproglig justering af fortegnelserne, så dampe og gasser er tilføjet til punkterne om kronisk bronkitis/KOL (C.7 - før 1. januar 2005 og E.7 - efter 1. januar 2005).

Derudover viste litteraturgennemgangen i forbindelse med udredningsrapporten ingen medicinsk dokumentation for, at vanadium og isocyanater kan give kronisk bronkitis/KOL.
I stedet kan udsættelse for vanadium forårsage lungebetændelse, og udsættelse for isocyanater kan give lungesygdom af obstruktiv type. Derfor er disse 2 sygdomme tilføjet den nye fortegnelse (E.9 og E.10).

Se de opdaterede fortegnelser her:

Særlig indsats om plejearbejde og sygdomme i hånd, arm og skulder medfører ikke ændringer i praksis

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget konkluderede på baggrund af indsatsen på et møde i november 2010, at belastningerne på plejeområdet kun i meget begrænset omfang opfylder betingelserne i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Indsatsen har således ikke givet erfaringer, som generelt kan føre til flere anerkendelser.

Rengørings- og plejearbejde blev udpeget som et særligt fokusområde i forbindelse med arbejdsskadereformen i 2003. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at Erhvervssygdomsudvalget skulle se på sygdomme i bevægeapparatet inden for flere områder, hvor plejeområdet også skulle undersøges. En gennemgang af plejesager, afgjort efter den nye fortegnelse, har vist, at anerkendelsesprocenten for disse sager ligger langt under 1 procent.

I overensstemmelse med arbejdsskadereformens intentioner gennemførte Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget i 2009-2010 et projekt, der havde til formål at afdække de konkrete belastninger af armen, skulderen og nakken ved plejearbejde for at gøre det muligt at vurdere, om de gældende krav til anerkendelse efter fortegnelsen kan opfyldes.

Arbejdsskadestyrelsen har undersøgt 120 plejesager med henblik på en nærmere beskrivelse af belastningerne af det øvre bevægeapparat inden for dette erhverv. I forbindelse med indsatsen har der været fokus både på rene plejesager og sager med kombineret pleje- og rengøringsarbejde.

Indsatsen har vist, at der i forbindelse med personhåndteringer/personforflytninger eventuelt kan være tale om kraftfulde bevægelser samt en vis akavethed, som kan føre til en mulig anerkendelse af sygdomme i albue samt håndled, hvis disse arbejdsbevægelser er udført i mindst halvdelen af arbejdsdagen. Omfanget af personløft vil – sammen med andre faktorer som for eksempel akavethed og tidsmæssig udstrækning – indgå i den samlede vurdering af den enkelte sag. Resultaterne fra indsatsen beskrives i et notat, som er lagt ud på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Det er Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, at indsatsen og ikke mindst de særlige arbejdsmedicinske erklæringer om plejearbejdet i et vist omfang har bidraget til nye oplysninger om de mere konkrete belastninger ved plejearbejde i de sager, der har været omfattet af indsatsen.
Den udbyggede skabelon til anmodning om arbejdsmedicinske speciallægeerklæringer har dog ikke haft nogen væsentlig virkning på anerkendelsesprocenten. Den nye skabelon vil derfor ikke i fremtiden blive anvendt i den nuværende form.

I stedet vil såvel spørgeskemaet til tilskadekomne som anmodningen om arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring blive tilpasset, således at visse af de elementer, der indgik i den særlige oplysningsindsats – for eksempel antallet af personløft og -håndteringer – også vil indgå i det fremtidige oplysningsarbejde.
Hermed sikres det, at de få plejesager, der indeholder belastninger, der er tilstrækkelige til anerkendelse, faktisk også bliver anerkendt enten efter fortegnelsen eller efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Endelig vil der fortsat være fokus på plejearbejde, og Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil følge forskningen på området nøje.

Depression efter stresspåvirkning

Stressfaktorer på jobbet i form af høje krav i arbejdet og/eller lav grad af social støtte på arbejdet kan i nogle tilfælde føre til depression. Dokumentationen rækker dog ikke til optagelse af depression som følge af stress på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Det viser udredningsrapporten ”The relationship between work-related stressors and the development of mental disorders other than post-traumatic stress disorder”. Rapporten er udarbejdet af reservelæge Nicole Conrad og ledende overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød. Rapporten blev fremlagt på et møde i Erhvervssygdomsudvalget i februar 2008. 

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede på mødet, at der skulle forelægges sager for Erhvervssygdomsudvalget om depression efter stress i form af høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte, med henblik på en konkret vurdering af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdet.

Det er kun sager om sygdommen depression, opstået som følge af de nævnte stressfaktorer, der forelægges udvalget. For andre psykiske sygdomme, som for eksempel angst og forskellige belastningsreaktioner, er der så begrænset eller utilstrækkelig dokumentation for en øget risiko som følge af stress, at udvalget normalt ikke vil kunne indstille dem til anerkendelse.

I februar 2008 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at sagerne skulle behandles på principielle møder, så udvalgets medlemmer kunne danne sig et overblik over, hvad de skal lægge vægt på i sagerne. Siden har der været afholdt 3 principielle møder med konkrete sager om stress og depression.

På det seneste møde i juni 2010 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at sager om depression som følge af stress fremover skal behandles på ordinære sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget.

På mødet i juni 2010 holdt professor Ole Mors, Center for psykiatrisk Forskning på Århus Universitetshospital i Risskov, et oplæg om depression.
Det blev blandt andet tydeligt, at faktorer som arv, tidligere depressioner og markante private hændelser som skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien spiller en væsentlig rolle for udviklingen af en depression. Ud over belastningerne i arbejdslivet vil disse forhold også fremover indgå i den konkrete vurdering af sagerne.

Der er følgende rammer for sager om stress og psykisk sygdom, der bør forelægges Erhvervssygdomsudvalget:

  • En lægeligt dokumenteret depression.

  • Påvirkning i form af høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte. For eksempel fortsatte, meget stramme deadlines og højt arbejdspres, et meget stort psykisk pres fra meget krævende klienter, indsatte eller pårørende, eller en høj grad af manglende støtte fra ledelsen.

  • Relevant påvirkning stort set konstant og i månedsvis.

  • Ingen klare konkurrerende private årsager til sygdommens opståen.

Erhvervssygdomsudvalget har på de 3 møder behandlet i alt 27 sager om depression som følge af stress.
11 sager er blevet anerkendt, mens 16 er afvist. Eksemplerne på sager om stress og depression kan ses i redegørelsen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2009 under Redegørelser til Folketinget.

Brystkræft efter natarbejde

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøftede på et møde i november 2007 en udredningsrapport, udarbejdet af overlæge og arbejdsmedicinsk forsker Henrik Kolstad, Århus Universitetshospital, om sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft og andre kræftformer.

Der var på baggrund af rapportens resultater enighed om, at Erhvervssygdomsudvalget fremover skulle have forelagt sager om brystkræft, hvor der havde været tale om en længere årrække med natarbejde. Udvalget ville foretage en konkret vurdering af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed var forårsaget af arbejdets særlige art i hver enkelt sag. Dokumentationen for årsagssammenhængen var dog begrænset, og der var derfor ikke mulighed for at optage brystkræft som følge af natarbejde på fortegnelsen over erhvervssygdomme. 

Der var også enighed om, at sager om brystkræft, hvor natarbejdet havde været af mindre omfang, og sager om andre former for kræft kunne afvises af Arbejdsskadestyrelsen uden forelæggelse for udvalget.
Det skyldes, at der er meget begrænset dokumentation for en sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft, når natarbejde har fundet sted i en kortere årrække, og at der slet ikke er dokumentation for en sammenhæng mellem natarbejde og andre former for kræft.

På et møde i april 2010 holdt forskningschef for Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen, et oplæg om brystkræft og natarbejde for Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget. Jørgen H. Olsen oplyste blandt andet, at flere livsstilsfaktorer og biologiske/genetiske faktorer, som er almindeligt udbredte, af IARC er vurderet til kategori 1, svarende til sikkert brystkræftfremkaldende.

På denne baggrund besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at der i sager om brystkræft og natarbejde også skal indhentes oplysninger om forskellige livsstilsfaktorer (hormonbehandling, alkoholforbrug, vægtforhold og inaktivitet og tidspunkt for børnefødsler) samt biologiske/genetiske faktorer.
Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat foretage en konkret vurdering af hver sag og hvilken betydning, livsstilsfaktorer og eventuelle biologiske/genetiske faktorer har i den enkelte sag. 

I efteråret 2010 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget at udbyde en ny udredning om brystkræft og natarbejde via opslag i Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Denne nye udredning skal blandt andet belyse de nye studier om emnet samt inddrage rapporten fra IARC, som blev offentliggjort i oktober 2010.

Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat få forelagt sager om brystkræft med 15 års natarbejde eller mere og mindst 1 nattevagt per uge med henblik på en konkret vurdering af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdets særlige art.

Denne side er senest ændret den 22. marts 2016