Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Oversigt over principielle drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2013

Oversigt over principielle drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2013

Ny viden om stoffet PCB

Udsættelse for høje koncentrationer af stoffet PCB på arbejdet kan forårsage lever- og galdevejskræft, og PCB i høje koncentrationer kan forårsage modermærkekræft og hudsygdommen klorakne. Det viser en ny udredning. 

Der er derimod ikke tilstrækkelig dokumentation for, at PCB kan forårsage fosterskader eller skjoldbruskkirtelkræft efter en udsættelse på arbejdet.

Det konkluderede Arbejdsskadestyrelsen efter at have drøftet en ny udredning om PCB på et møde i Erhvervssygdomsudvalget. Afdelingslæge Ellen Bøtker Pedersen, overlæge Peter Jacobsen og professor og forskningsleder Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg havde forinden præsenteret deres udredning om PCB. 

Udredningen viser også, at udsættelse for PCB på arbejdet ikke er særlig stor i dag. Der skal derfor meget til, før sygdomme opstår efter udsættelse for PCB på arbejdet. Den manglende medicinske dokumentation er også årsagen til, at flertallet i Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at visse sygdomme udviklet af PCB ikke længere opfylder betingelserne for at stå på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Konkrete tilfælde af sygdommene lever- og galdevejskræft, modermærkekræft og klorakne efter udsættelse for PCB kan fremover blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har besluttet at drøfte PCB igen, når en kommende monografi 107 fra det internationale kræftagentur IARC udkommer om nogle år. 

Læs udredningsrapporten: ”Belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervsmæssig PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom”. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.

 

 


Kort om PCB

I Danmark blev stoffet PCB brugt i byggematerialer ( for eksempel fugemasse og i termoruder), indtil det blev forbudt i byggeriet i midten af 1970'erne. I dag sker den største indtagelse af PCB via kosten, og vi udsættes kun i mindre grad for PCB, hvis vi opholder os i lokaler, hvor PCB afdamper. Den nutidige erhvervsmæssige udsættelse for PCB er især knyttet til indeklimaet i PCB- forurenede bygninger ved nedbrydning, reparation og affaldshåndtering. 

 

Ny viden om PTSD og depression efter exceptionelle belastninger

På et principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i juni 2013 blev Arbejdsskadestyrelsen og et flertal i Erhvervssygdomsudvalget enige om, at en udredningsrapport om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), forsinket PTSD og depression kunne danne grundlag for ændringer i fortegnelserne over erhvervssygdomme.

PTSD

Sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion efter exceptionelle belastninger har siden 2005 været optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme under punkt F.1. Resultaterne i udredningsrapporten betyder, at forsinket PTSD efter exceptionelle belastninger fremover også er omfattet af punktet, hvis de første symptomer på PTSD har vist sig inden for de første 6 måneder efter belastningens ophør og sygdommen fuldt ud er til stede inden for få år. Ved ”få år” forstås som udgangspunkt 1-2 år.

Hvis de første symptomer på PTSD har vist sig inden for de første 6 måneder efter belastningens ophør og sygdommen først er fuldt ud til stede efter mere end 1-2 år, er fortegnelsens krav til diagnosen ikke opfyldt. Det samme gælder, hvis PTSD optræder helt uden symptomer i de første 6 måneder. Disse sager vil fremover blive forelagt Erhvervssygdomsudvalget til en vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Ændringerne vedrørende PTSD på fortegnelserne over erhvervssygdomme og i vejledningen om erhvervssygdomme trådte i kraft den 1. juli 2013.


Depression

Ovennævnte udredningsrapport vedrørte også sygdommen depression efter udsættelse for exceptionelle belastninger og giver grundlag for, at konkrete sager fremover bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.

Forskningsresultaterne vedrørende depression er helt nye, og der er dele af grundlaget for udredningen, som endnu ikke er offentliggjort, og som ikke har været igennem en såkaldt forskerbedømmelse (peer review). Når forskerbedømmelsen er sket, vil Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget på ny drøfte spørgsmålet om optagelse af depression efter exceptionelle belastninger på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Læs hele udredningen: ”A scientific review adressing delayed-onset posttraumatic stress disorder and posttraumatic depression”. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.


 

Redegørelse om brandfolk og den mulige kræftrisiko ved arbejdet

Beskæftigelsesministeren har som opfølgning på redegørelsen bedt Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at iværksætte en række nye initiativer, som sætter yderligere fokus på brandfolks arbejdsmiljø. Se initiativerne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside - www.bm.dk  

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har efter anmodning fra beskæftigelsesministeren udarbejdet en fælles redegørelse om brandfolk og den mulige kræftrisiko ved arbejdet. Redegørelsen blev oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i april 2013.

Beskæftigelsesministeren har som opfølgning på redegørelsen bedt Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at iværksætte en række nye initiativer, som sætter yderligere fokus på brandfolks arbejdsmiljø.

Redegørelsen viser, at Arbejdstilsynet har vejledt og informeret i tilstrækkeligt omfang i takt med nye undersøgelser om mulig kræftrisiko på området. Redegørelsen viser desuden, at Arbejdsskadestyrelsen har baseret sin sagsbehandling af arbejdsskadesager på den senest tilgængelige, anerkendte forskning på området, som der er international konsensus omkring. Arbejdsskadestyrelsen har samlet op på praksis for behandlingen af sager om kræft hos brandfolk, samlet viden om behandlingen af sager om kræft hos brandfolk fra andre lande samt haft overvejelser om forskningsmæssige tiltag på området. 

I forbindelse med overvejelser om forskningsmæssige tiltag på området har der været drøftelser med forskere. På baggrund af disse drøftelser er der foreslået to forskningsstudier, som vil kunne give nyttig ny viden om danske brandfolks mulige kræftrisici ved arbejdet. Beskæftigelsesministeren har derfor opfordret arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljøforskningsfonden til, at de to studier igangsættes i regi af fonden, så de danske brandfolks eventuelle kræftrisici kan belyses yderligere.

Sager om brandfolk med sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan afgøres administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Hvis sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan Arbejdsskadestyrelsen efter en konkret vurdering forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Hvis de fremtidige forskningsmæssige tiltag medfører en ændret vurdering af praksis, så kan afviste sager anmodes genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen.

Læs redegørelsen og bilag til redegørelsen

 

 

 

 


Udredning om lungekræft efter asbestudsættelse  

En ny udredning om asbest og lungekræft blev drøftet på et principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i september 2013. Udredningen viser blandt andet, at der fortsat er medicinsk dokumentation for, at lungekræft kan opstå efter asbestudsættelse.

Udredningen viser, at risikoen for udvikling af lungekræft fordobles, når man udsættes for 25 fiberår eller mere. Lungekræft efter asbestudsættelse står allerede på fortegnelserne over erhvervssygdomme, og gældende praksis er nu blevet bekræftet af den nye udredning.

Erhvervssygdomsudvalget vil følge området nøje. Det tages op igen, når der foreligger ny viden. Første mulighed kan være efter, en international konference om asbestrelaterede sygdomme har fundet sted i starten af 2014.

Læs udredningsrapporten: Occupational asbestos exposure and lung cancer. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.

Fakta om fiberår

Ved asbestudsættelse svarende til 25 fiberår forstås en udsættelse på 1 fiber/cm3 i 25 år eller 2 fibre/cm3 i 12,5 år og så videre.

Ændret praksis i sager om brystkræft og natarbejde

I slutningen af 2010 udbød Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget et nyt udredningsprojekt om brystkræft og natarbejde, der skulle samle op på ny viden på området siden 2007. Dette udredningsarbejde blev afsluttet i 2013.

Den nye viden giver fortsat ikke grundlag for at optage brystkræft efter natarbejde på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om på et principielt møde i april 2013.

Den nye viden viser også, at der er brug for mere forskning på området for at kunne påvise en klar årsagssammenhæng mellem brystkræft og natarbejde.

På principielle møder i september og december 2013 blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om, at der ikke er tilstrækkelig lægelig viden, der bekræfter en sammenhæng mellem natarbejde, hverken i mindre end 20 år eller i mindre end 25 år højst en gang om ugen, og risikoen for udvikling af brystkræft.

Sager om brystkræft med mindre end 20 års natarbejde og sager med mindre end 25 års natarbejde højst en gang om ugen skal derfor ikke længere forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, som de tidligere blev. Disse sager kan fremover afgøres administrativt af Arbejdsskadestyrelsen.

Mindst 25 års regelmæssigt natarbejde

Der er muligvis en øget risiko for udvikling af brystkræft ved flere nattevagter om ugen i forhold til én nattevagt om ugen. Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede derfor, at flere nattevagter om ugen fremover også vil kunne indgå som en del af vurderingen i den konkrete sag og eventuelt tale for en anerkendelse på trods af mindre end 25 års natarbejde. 

Samtidig bliver sager med mindst 25 års regelmæssigt tilbagevendende natarbejde mindst en gang om ugen indstillet til anerkendelse – medmindre der er pauser, latenstid eller konkurrerende forhold i form af livsstilsfaktorer og biologiske/genetiske faktorer, der taler imod en anerkendelse. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er årsagssammenhæng mellem natarbejdet og udviklingen af brystkræft.

Der kommer løbende ny forskningsmæssig viden om brystkræft efter natarbejde. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil følge området og tage det op til principiel drøftelse igen på et senere tidspunkt.

Læs udredningsrapporten: ”Correlations between permanent night shift work and/or recurring night shift work and the development of breast cancer (Cancer Mammae)”. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.

Ny praksis vedrørende nikkeleksem – ændringer på fortegnelserne

Forskningen viser, at nikkeleksem også kan opstå efter en kortvarig erhvervsmæssig udsættelse. Det blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om på et møde i september 2013. Hidtil har der været et krav om en udsættelse for nikkel i mange år, før nikkeleksem kunne anerkendes.

Allergisk eksem (nikkel) vil fremover kunne anerkendes, hvis allergien over for nikkel er sikkert påvist, og der er dokumenteret en direkte erhvervsmæssig udsættelse for nikkel i et relevant omfang - også selv om der ikke har været en mangeårig udsættelse. Den erhvervsmæssige udsættelse skal overstige den private udsættelse for nikkel.

Arbejdsskadestyrelsen har via vores hjemmeside generelt opfordret til, at tilskadekomne henvender sig igen, hvis man ønsker sin afviste sag om nikkeleksem genoptaget på baggrund af praksisændringen. Arbejdsskadestyrelsen har også kunnet finde omkring 15 sager, som er afvist tidligere – tilskadekomne spørges i disse sager, om vedkommende ønsker sagen genoptaget.

De opdaterede fortegnelser gælder fra 1. november 2013.


 

Ny praksis for kirtelcellekræft i næse og bihuler

Forskningen viser, at der er forskel på mængden af træstøv, som man skal have været udsat for på arbejdet, før man har risiko for at udvikle kirtelcellekræft eller pladecellekræft i næse og bihuler. Risikoen for kirtelcellekræft er øget allerede efter nogle års udsættelse for træstøv – og det ved selv ret lave eksponeringsniveauer.

På et principielt møde i december 2013 blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget derfor enige om en praksisændring. Praksis vedrørende kirtelcellekræft ændres til, at denne kræftform anerkendes efter nogle års (som udgangspunkt 4 år) eksponering inden for virksomheder, hvor der forekommer dokumenteret udsættelse for træstøv på 1 mg/m3 eller tilsvarende.

Arbejdsskadestyrelsen vil snarest muligt ændre kravet til belastningen vedrørende kirtelcellekræft i vejledningen om erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen har via vores hjemmeside generelt opfordret til, at tilskadekomne henvender sig igen, hvis man ønsker sin afviste sag om næsekræft genoptaget på baggrund af praksisændringen.

Sammenhængen mellem udsættelse for træstøv og risiko for udvikling af pladecellekræft i næse og bihuler skal drøftes igen på et principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i foråret 2014.

Fakta om næsekræft

Kirtelcellekræft i næse og bihuler hedder også adenokarcinomer, mens pladecellekræft i næse og bihuler hedder planocellulære karcinomer.

 

Kommende udredningsrapporter og mødeplan for 2014

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget ser løbende på mulighederne og behovet for at af­dække viden om medicinsk dokumentation på nye eller tidligere udredte områder. Dette sker med henblik på at få mere viden til brug for praksis i konkrete sager eller med henblik på at opdatere fortegnelserne over erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede i begyndelsen af 2013, at der skulle være nedenstående udredningsopslag.

Udredningsopslag 2013

  • Udredningsprojekt om sammenhæng mellem udsættelse for krystallinsk kiselsyre (kvarts) og risikoen for udvikling af bindevævssygdomme (eksempelvis sklerodermi) og udvikling af nyresygdomme (eksempelvis glomerulonephritis) samt udsættelse for kulstøv og udvikling af antrakose (ophobning af kulstøv i lungerne) og lungefibrose.

  • Udredningsprojekt om manganudsættelse og udvikling af sygdomme.

Opslagene skete via Arbejdsmiljøforskningsfonden med ansøgningsfrist i september 2013. Der blev udvalgt ansøgere, hvis udredningsrapporter forventes at udkomme i løbet af 2014/2015.

Desuden vil et kommende udredningsprojekt, der planlægges slået op i 2014, dreje sig om sammenhængen mellem udsættelse for knæbelastninger i arbejdsmiljøet, blandt andet belastninger som tunge løft, stige- eller trappegang, arbejde i hugsiddende og knæliggende stilling samt vrid i knæene, og risikoen for udvikling af menisk- og brusklidelser, inflammatoriske lidelser (synovit/bursit) og slidgigt (artrose) i knæleddene.

Se i øvrigt mødeplanen for principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget for 2014 her.

Mere om udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2013

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet for 2013 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg er nu tilgængelig på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Læs redegørelsen for 2013 her:

Redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet 

Denne side er senest ændret den 09. december 2015