Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

I langt de fleste tilfælde bliver vi bedt om at give en udtalelse om både de fysiske og erhvervsmæssige følger af en skade.
Derfor skal vi som hovedregel klarlægge to områder, inden vi kan give en udtalelse. Det lægelige og det erhvervsmæssige.

Skal vi kun udtale os om méngraden (det varige mén), er det kun den lægelige side af sagen, vi skal undersøge. Derfor vil sagsbehandlingstiden være kortere. Selvom vi eventuelt kun skal udtale os om erhvervsevnetabet, skal vi også bruge lægelige akter, til at belyse sammenhængen mellem skaden og de erhvervsmæssige følger

Den lægelige side

I langt de fleste tilfælde vil vi først bede den tilskadekomne om at underskrive en samtykkeerklæring, så vi kan indhente yderligere oplysninger.
Vi indhenter typisk lægeerklæringer, journaloplysninger fra sygehuse og fra egen læge, da vi skal bruge de oplysninger for at belyse méngraden og stationærtidspunktet.

I mange tilfælde kommer en privat erstatningssag fra et forsikringsselskab. Derfor er der som regel lægelige oplysninger i sagen i forvejen.
På trods af det vil mange stadig opleve, at vi alligevel indhenter flere oplysninger. Det er nemlig Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvar, at vi har de fornødne og tilstrækkelige oplysninger, før vi afgiver en udtalelse.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandler har de lægelige oplysninger, han eller hun skal bruge, forelægges sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings speciallægekonsulenter alt efter skadens art, der giver sin vurdering til brug for fastsættelse af méngraden og stationærtidspunktet.
Alt efter skadetype kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring trække på lægekonsulenter med forskellige specialer for eksempel neurologi, ortopædkirurgi, almen medicin, øjensygdomme og psykiatri.

Den erhvervsmæssige side

Når den lægelige del af sagen er klarlagt, kan de erhvervsmæssige følger af skaden undersøges.

Vi skal vurdere den erhvervsmæssige situation før og efter ulykken for at give en udtalelse om tab af erhvervsevne.

For at gøre det indhenter vi ofte oplysninger fra skatteforvaltningen, social- og sundhedsforvaltningen, arbejdsgiveren og den tilskadekomne.
Drejer sagen sig om en selvstændig erhvervsdrivende indhenter vi regnskaber, og sagsbehandleren kan få hjælp til at forstå regnskaberne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings revisorkonsulent.

Når erhvervsevnen og den tilskadekomnes indtægtsmæssige situation før og efter ulykken er tilstrækkeligt oplyst, kan sagsbehandleren afgøre sagen om erhvervsevnetab.

Sagen kan forelægges på et ”erhvervsevnetabs-møde”, hvor flere sagsbehandlere deltager.

Udtalelsen

Når både de lægelige og erhvervsmæssige områder er afklaret, laver sagsbehandleren den vejledende udtalelse.

I private erstatningssager partshøres der ikke, inden vi afgiver udtalelse. Det vil sige, at parterne ikke bliver spurgt, om de har kommentarer til sagens oplysninger, inden udtalelsen sendes.

Sagens parter har imidlertid ret til at bede om at få kopi af sagens akter tilsendt og kan kommentere dem overfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både mens sagen behandles og efter at tilskadekomne har modtaget udtalelsen.

Denne side er senest ændret den 04. marts 2016