Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Hvis du har søgt om handicaptillæg til SU, kan Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte bede AES om en vejledende udtalelse om din funktionsevne.

Det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der træffer afgørelse, om du kan få handicaptillæg til din SU.

 

Hvad er en vejledende udtalelse fra AES

Vi kan i en vejledende udtalelse vurdere:

  • Hvor meget din funktionsevne er nedsat på grund af din sygdom eller dit handicap, og
  • om din funktionsevne er så nedsat, at du ikke kan have et studiejob ved siden af dine studier.

Vi sender den vejledende udtalelse til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Lovgrundlaget for vores behandling af din sag er SU-lovens §7, stk. 3 og SU-bekendtgørelsens §32

Hvis du er uenig i den vejledende udtalelse fra AES, skal du gøre opmærksom på det til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, så de kan tage højde for det i afgørelsen af din sag. En udtalelse fra AES er kun vejledende, og du kan derfor ikke klage over udtalelsen alene.

 

Hvordan foregår sagsbehandlingen i AES

Vi får din sag med bilag fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Sagsbehandlingstiden i AES er normalt 2-4 måneder, fra vi har modtaget sagen.

Sagsbehandlingstiden afhænger af, om vi har brug for flere oplysninger, før vi kan udtale os i din sag. Det kan fx være en speciallægeerklæring eller journaler fra hospitaler eller læger, som har undersøgt dig.

Du og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte kan se alle dokumenter i din sag i AES i Se Sag.

Det er vores juridiske sagsbehandlere, som skriver den vejledende udtalelse. Vi har desuden en række lægekonsulenter tilknyttet, som kan medvirke i vurderingen af din sag.

 

Hvad er handicaptillæg til SU

Du har mulighed for at få et handicaptillæg, hvis du

  • går på en videregående uddannelse,
  • modtager SU eller slutlån, og
  • har et fysisk eller psykisk handicap der gør, at du ikke kan have et studiejob ved siden af dine studier

Ønsker du, at andre kan søge eller ændre SU og lån i minSU på dine vegne, eller at andre skal kunne kontakte os om din sag, skal du give dem en fuldmagt.

Læs mere om SU - Statens Uddannelsesstøtte