Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Arbejdsskadeloven omhandler arbejdsgivers sikringspligt for de skader og sygdomme, de ansatte pådrager sig som følge af arbejdet. Der kan rejses krav om tilbagebetaling af de erstatningsydelser mv., der er udbetalt til tilskadekomne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), når arbejdsgiver har undladt at tegne forsikring mod følger af ulykker eller undladt at betale bidrag til AES (hvilket sker automatisk, når arbejdsgiver indbetaler ATP bidrag).

Ulykker

Vi kan bede arbejdsgivere, der ikke havde tegnet forsikring på ulykkestidspunktet, tilbagebetale de beløb, vi har betalt i erstatning og sagsomkostninger. Arbejdsgiveren skal tillige betale et gebyr for sagsbehandlingen (Arbejdsskadelovens § 52, stk. 2).

Erhvervssygdomme

AES udbetaler erstatningsydelserne, hvis arbejdsgiveren ikke har betalt bidrag til AES (sker automatisk, når arbejdsgiver indbetaler ATP bidrag) og kan derefter anmode om refusion af de udbetalte beløb (Arbejdsskadelovens § 57, stk. 2).

Fritagelse

Vi kan fritage arbejdsgiveren for kravet om betaling, når der foreligger særlige undskyldende omstændigheder (Arbejdsskadelovens § 52, stk. 2, og Arbejdsskadelovens § 57, stk. 3). Der er givet fritagelse i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en kort periode har anvendt medhjælp i en uforudset opstået situation, efter at han hidtil har drevet sin forretning uden medhjælp, og i øvrigt når forholdene har gjort det praktisk umuligt at bringe forsikringen i orden. Derudover er fritagelse givet i situationer, hvor den forsikringspligtige har et familieforhold til tilskadekomne. Ukendskab til reglerne om forsikringspligt kan ikke begrunde fritagelse.

Eftergivelse/nedsættelse

Eftergivelse/nedsættelse af krav om tilbagebetaling kan gives, når arbejdsgiveren er ude af stand til at betale og hans manglende betalingsevne ikke blot er forbigående, og når en gennemførelse af kravet er velfærdstruende for arbejdsgiveren.

Som eksempel kan nævnes, at kravet om tilbagebetaling på grund af arbejdsgiverens alder eller sygdom vil virke urimeligt tyngende. Nedsættelse af kravet kan ske efter et skøn, som det mindre i det mere, for eksempel ved kun at lade kravet omfatte en del af de udbetalte ydelser, således at kravet bliver til at betale.