Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Den 1. januar 2008 kom der nye regler for forældelse. De nye regler gælder for sager, der bliver forældet efter 1. januar 2008.

De nye regler indeholder både udvidelser og indskrænkninger i forhold til de tidligere regler.

Forældelsesfristen bliver forlænget fra 20 til 30 år, men samtidig er det specifikt anført, at det ikke er muligt at se bort fra denne frist.

Det vil sige, at en ulykke, der er sket 1. januar 1988, først er forældet 1. januar 2018 (30-årsfristen). Mens en skade, der sker den 31. december 1987, er forældet samme dato i 2007 (20-årsfristen).

De nye regler indfører også en kort 5-årsfrist, der løber fra tidspunktet, hvor du burde vide, at du havde et krav.

Fra 1. januar 2008 til 31. december 2010 gælder en særlig overgangsordning. Hvis en sag ville være forældet efter de gamle regler i denne periode, skal sagen være forældet både efter de gamle og de nye regler, før sagen er forældet.