Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Udsendt
19. oktober 2006

Emne
Erhvervssygdomsudvalget har indstillet 3 sager med tennisalbue efter arbejde med computermus til anerkendelse som erhvervssygdomme. En række andre sygdomme blev indstillet til afvisning

Nøgleord
Anerkendelse  -  erhvervssygdom  -  arbejde med computermus

Generelt
Erhvervssygdomsudvalget har tidligere slået fast, at der ikke er grund til at optage sygdomme i hånd, håndled, albue, skulder og nakke som følge af arbejde med computermus på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Årsagen er, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for en årsagssammenhæng mellem arbejdet med computermus og bestemte sygdomme i armen. Udvalget er dog enigt om, at der stadig skal være mulighed for at få anerkendt en museskade i ganske særlige tilfælde.
 
Erhvervssygdomsudvalget har på et møde den 26. september 2006 behandlet ti konkrete sager om sygdomme opstået efter arbejde med computermus.
 
Udvalget indstillede tre sager med tennisalbuer til anerkendelse, fordi der havde været tale om en særlig og intensiv påvirkning af højre albue ved betjeningen af musen med højre hånd. I alle tre sager havde tilskadekomne arbejdet med computermus i mange år og dagligt anvendt computermusen intensivt mellem 7 og 9 timer. På den baggrund vurderede udvalget, at det særlige arbejde med computermusen med overvejende sandsynlighed var årsagen til de tre højresidige tennisalbuer. (Dagældende arbejdsskadesikringslovs § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
 
Udvalget vurderede, at arbejdet med computermus derimod ikke kunne være årsagen til de øvrige sygdomme (herunder smerter i skulder og nakke samt venstresidig tennisalbue) Det er ikke et krav, at en læge kan stille en præcis diagnose.
 
Udvalget vil som udgangspunkt ikke indstille sygdomme over albueniveau til anerkendelse, fordi overarmen, skulderen og nakken ikke normalt ved arbejde med computermus belastes på en måde, så der kan opstå en erhvervssygdom i arbejdsskadelovens forstand.
 
Generelt kan akutte og forbigående tilfælde af diffuse smerter i arm, skulder og nakke opstået i forbindelse med arbejde med computermus ikke betragtes som en erhvervssygdom i arbejdsskadesikringslovens forstand.
 
Hvis arbejdet med computermus ikke har indebåret mange museklik i minuttet og store krav til præcision, vil sagen ikke blive indstillet til anerkendelse. Betjening af CAD-programmer (Computer Aided Design) kan kræve et betydeligt antal museklik i minuttet og stille meget store krav til præcision i arbejdet.
 
Arbejde, der ikke har været intensivt med et betydeligt antal timers arbejde med computermus ugentligt i en længere periode, vil normalt heller ikke blive indstillet til anerkendelse.
 
En sygdom i hånd eller underarm efter arbejde med computermus vil normalt opstå inden for kortere tid efter belastningen. Det vil derfor normalt tale imod anerkendelse, at en sygdom opstår mange år efter, at man er begyndt at arbejde intensivt med computermus. Medmindre der er tale om meget langvarige og ekstreme belastninger (se sag 3).

Følgende forhold er i princippet underordnede, når vi vurderer belastningen ved at arbejde med computermusen i forhold til udviklingen af sygdommen:

  • Hvilken mus der har været tale om (trackball, mousetrapper eller andet)

  • Hvor mange knapper musen har

  • Rækkeafstand til musen

  • Tilskadekomnes arbejdsstilling, herunder om bordet kan hæves/sænkes

Arbejdsskadestyrelsen anser ikke arbejde med tastatur for at være tilstrækkeligt belastende til at udvikle en erhvervssygdom i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Se også Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05

Konkrete sager
 
Sag nr. 1
En 56-årig kvindelig teknisk tegner havde fra 1982 til 1996 været beskæftiget med søopmåling. I sejlsæsonen havde hun meget lange arbejdsdage, nogle gange fra kl. 8.00 til kl. 24.00 fem dage om ugen. I denne periode tegnede hun med computermusen i højre hånd cirka halvdelen af arbejdstiden, op mod 40 timer per uge.
 
Tilskadekomne skiftede arbejde i 1996, hvorefter hun primært arbejdede med intensivt computerbaseret tegnearbejde (CAD-program). Hun foretog også indtastningsarbejde i mindre omfang. Compu­terarbejdet udgjorde 90-95 procent af hendes arbejdstid. Hun betjente en kuglemus med højre hånd og tastaturet med venstre hånd.
 
Hun fik omkring 1997 tiltagende smerter i ryg, nakke, venstre skulder og højre arm.
 
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at der var tale om både en højresidig og en venstresidig tennisalbue samt nakke-skulder-smerter.
 
Udvalget indstillede herefter, at den højresidige tennisalbue kunne anerkendes, fordi det var overvejende sandsynligt, at det særlige arbejde med computermus var skyld i denne sygdom. (dagældende § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
 

Årsagen var, at den tekniske tegner havde

  • en højresidig tennisalbue

  • været udsat for intensivt arbejde med computermus i omkring et år, da hun i 1997 fik tiltagende smerter i blandt andet højre arm. Hun havde efterfølgende fået påvist den højresidige tennisalbue

  • arbejdet med CAD-tegning, der krævede særlig mange klik med musen i minuttet og stillede særlige krav til præcisionen

 
Udvalget fandt det derimod ikke overvejende sandsynligt, at hendes venstresidige tennisalbue var opstået på grund af det beskrevne arbejde med computermus, og indstillede derfor denne sygdom til afvisning. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
 
Begrundelserne var, at hun udførte arbejdet med computermus med højre hånd, og derfor kunne den venstre albue ikke have været udsat for en tilstrækkelig belastning.
 
Endelig vurderede udvalget, at tilskadekomnes nakke-skulder-smerter ikke var opstået på grund af det beskrevne arbejde med computermusen, og indstillede også denne sygdom til afvisning. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
 
Udvalget vurderede, at der ikke havde været en tilstrækkelig belastning af nakke-skulder-åget, der kunne have forårsaget en erhvervssygdom i arbejdsskadesikringslovens forstand.
 
 
Sag 2
48-årig mandlig teknisk tegner havde siden 1978 arbejdet som teknisk tegner ved en større ingeniørvirksomhed. Han arbejdede frem til 1988  med tegnemaskine, men fra 1988 blev alle de forskellige tegneopgaver udført ved hjælp af en computer med CAD-program.
 
Han arbejdede i perioden fra 1988 til 1996 med konstruktionsopgaver for et stort konsortium. Arbejdet bestod i at fremstille tegninger efter skitseforlæg eller efter instruktion. Arbejdet var præci­si­onskrævende og præget af ensidigt og repetitivt arbejde. Han havde sideløbende hermed ansvars­opgaver som tegnestueleder, systemadministrator og byggepladsfotograf. I denne periode var der en del overarbejde, op mod 60 timer om ugen med CAD-teg­ning. Han benyttede højre hånd til at betjene computermusen.
 
Herefter arbejdede han i en periode på et år med et tegneprogram kaldet DOG’s, hvor han brugte en mus med tre knapper.
 
Han arbejdede fra december 1997 til maj 2000 igen med tegning af et større projekt, og brugte igen CAD-programmer. Fra maj 2000 arbejdede tilskadekomne ikke længere med CAD-program, men med almindelig pc med skiftevis brug af mus og tastatur.
 
Generne begyndte i marts 1997 som højresidige skuldersmerter, og i løbet af nogle få måneder kom der også smerter i højre hånd, håndled og albue.
 
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomne havde en tennisalbue på højre side og diffuse smerter i højre skulder.
 
Udvalget indstillede den højresidige tennisalbue til anerkendelse, fordi det var overvejende sandsynligt, at det særlige arbejde med computermus var årsagen til denne sygdom. (dagældende § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
 
Årsagen var, at den tekniske tegner havde

  • en højresidig tennisalbue

  • været udsat for intensivt musearbejde i cirka 1 år fra december 1996 til december 1997, men allerede efter cirka 6 måneder fik påvist tennisalbuen

  • arbejdet 8-9 timer dagligt 5 dage om ugen gennem dette år

  • arbejdet med CAD-programmer, der krævede særlig mange museklik i minuttet og stillede særlige krav til præcision

Udvalget fandt det derimod ikke overvejende sandsynligt, at hans smerter i skulderen var opstået på grund af det beskrevne arbejde med computermus, og indstillede derfor denne sygdom til afvisning. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)

 
Efter udvalgets opfattelse havde der således ikke været en tilstrækkelig belastning af tilskadekomnes skulder ved arbejdet med computermus, der kunne forårsage en erhvervssygdom i arbejdsskadesikringslovens forstand.
 
 
Sag 3
En 48-årig kvinde havde siden juli 1975 arbejdet som typotekniker. Hun arbejdede fuld tid ved computeren med tastatur og mus med undtagelse af de allerførste par læreår. Opgaverne overgik gradvist fra arbejde ved tastaturet til næsten udelukkende at skulle løses med computermusen. Arbejdsopgaverne var skrivning i meget lille omfang, op­sætning og ombrydning af diverse tryksager, betjeningsvejledninger, tidsskrifter, blade og magasiner.
 
Hun havde arbejdet med en mus med tre knapper i højre hånd indtil få år tidligere. Hun skulle styre musen ved hjælp af tommel- og lillefinger. Hun havde altid meget overarbejde (10 til 20 timer om ugen) og arbejdede ofte i weekenden. Arbejdet var meget præcisionskrævende, og det tog lang tid, fordi hun skulle bygge betjeningsvejledningerne op helt fra starten og skrive på 11 forskellige sprog. Der var et stort tidspres, fordi hun fik meget korte deadlines til at gøre opgaverne færdige.
 
Hun foretog desuden en del fritskrabning af billeder, hvor hun ved ét vedvarende tryk på musen skulle tegne nøjagtigt rundt om de fotograferede genstande for at fjerne den uønskede baggrund. Hvis hun under denne manøvre slap musen, skulle hun begynde forfra. 
 
Endelig lavede hun telefonbøger, hvor hun skrev alt ind igen, fordi virksomheden var overgået til nyt system. Hun overførte også logoer med videre til den nye telefonbog.
 
Omkring 1993-94 indførte virksomheden en række ergonomiske forbedringer med hæve-sænke borde, indstillelige stole, korrekt belysning, skærmafstand og så videre. Indtil dette tidspunkt - altså gennem cirka 18 år – havde hun arbejdet med højre arm svævende frit i luften uden støtte.
 
Hun havde haft tilbagevendende smerter i både højre håndled, højre albueled samt omkring højre skulder fra begyndelsen af 1990'erne. Siden var de højresidige armsmerter gradvist tiltaget  I oktober/november 2000 fik hun pludselig en kraftig og vedvarende hovedpine og var meget træt.
 
Udvalget lagde til grund, at der var tale om en højresidig tennisalbue og nakke-skulder-smerter med kronisk spændingshovedpine.
 
Udvalget indstillede den højresidige tennisalbue til anerkendelse, fordi det var overvejende sandsynligt, at hendes intensive arbejde med computermusen var årsagen til denne sygdom. (dagældende § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
 
Årsagen var, at typoteknikeren havde

  • en højresidig tennisalbue

  • været udsat for meget intensivt arbejde med computermus siden slutningen af 1970’erne med tilbagevendende overarbejde, ofte svarende til mellem 10 og 20 timer per uge

  • arbejdet med opsætning og ombrydning af tekster og fritskrabning af billeder. Dette  krævede mange klik med musen og særlig præcision med computermusen

 
Udvalget fandt det derimod ikke overvejende sandsynligt, at hendes nakkeskuldersmerter med deraf følgende kroniske hovedpine var opstået på grund af det beskrevne arbejde med computermus, og indstillede derfor denne sygdom til afvisning. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)
 
Efter udvalgets opfattelse var der således ikke tale om en tilstrækkelig belastning af tilskadekomnes nakke-skulder-åg til, at arbejdet kunne være årsag til en erhvervssygdom i arbejdsskadesikringslovens forstand.
 

Denne side er senest ændret den 23. oktober 2006