Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Udsendt
19. oktober 2006

Emne
Erhvervssygdomsudvalget har indstillet en sag om diffuse smerter i nakke, skulder og arm efter arbejde med computermus til afvisning som erhvervssygdom. Sagen havde været forelagt Retslægerådet.

Nøgleord
Anerkendelse  -  erhvervssygdom  -  arbejde med computermus

 
Generelt
Erhvervssygdomsudvalget har tidligere slået fast, at der ikke er grund til at optage sygdomme i hånd, håndled, albue, skulder og nakke som følge af arbejde med computermus på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Årsagen er, at der ikke er medicinsk dokumentation for en betydelig overhyppighed af bestemte sygdomme blandt personer, der har arbejdet med computermus, i forhold til personer, der ikke har. Udvalget er dog enige om, at der stadig skal være mulighed for at få anerkendt en museskade i ganske særlige tilfælde.
 
Udvalget vil som udgangspunkt ikke indstille sygdomme over albueniveau til anerkendelse, fordi overarmen, skulderen og nakken normalt ikke ved arbejde med computermus belastes på en måde, så der kan opstå en erhvervssygdom i arbejdsskadesikringslovens forstand.
 
Se også Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-04.
 
Erhvervssygdomsudvalget har vurderet en konkret sag om diffuse nakke-skulder-arm-smerter efter arbejde med computermus. Sagen har været forelagt Retslægerådet under en retssag mod arbejdsgiveren.
 
Retslægerådet havde i forbindelse med retssagen udtalt, at der kunne være en sandsynlig årsagssammenhæng mellem arbejdet med computermus 32 timer om ugen og tilskadekomnes smerter i nakke-skulder-åget og højre arm.
 
Der er efterfølgende gennemført et større lægevidenskabeligt udredningsarbejde gennem DASAM (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin), som viser, at der ikke er medicinsk bevis for, at arbejde med mus og tastatur kan give sygdomme i hånden, underarmen, albuen eller nakke-skulderområdet.
 
Erhvervssygdomsudvalget har drøftet rapporten generelt på et møde i februar 2006. Udvalget vurderede på baggrund af drøftelserne, at der ikke er grundlag for at optage arbejde med computermus og tastatur i forhold til sygdommene senehindebetændelse eller seneskedehindebetændelse i hånd eller underarm, tennis- og golfalbue eller nakke-skuldersmerter på erhvervssygdomsfortegnelsen.
 
Udvalget indstillede den konkrete sag til afvisning ved et møde den 26. september 2006, fordi udvalget ikke fandt, at der var overvejende sandsynlighed for en sammenhæng mellem arbejdet med computeren og smerterne i nakke-skulder-åget og højre arm.
 

Konkret sag
En 41-årig, kvindelig teknisk assistent havde fra 1992 til 1997 på en virksomhed arbejdet med tuschtegning og opbrydning af tegninger, som hun efterfølgende skulle tegne med en digitizer. Hun havde ved dette arbejde klikket en del med musen, men kunne i programmet ofte bruge genvejstaster. Hun kunne derfor variere arbejdet mellem mus og tastatur. Hun havde foruden tegnearbejdet også almindeligt skrivearbejde og arkive­rings­opgaver.
 
I 1997 overgik virksomheden til et nyt system, hvor det udelukkende var muligt at arbejde med musen, idet der ikke var genvejstaster. Det blev først muligt igen at bruge genvejstaster efter sommeren 1998.
 
Virksomheden udlånte delvist kvinden til en anden afdeling inden for koncernen i juni 1997. Her skulle hun lægge standardtegninger ind med CAD. Hun arbejdede i denne afdeling mellem 1/3 og 2/3 af den samlede arbejdstid. Resten af tiden arbejdede hun i den gamle afdeling, hvor der ikke var problemer med omfattende musearbejde. Hendes ugentlige arbejdstid var under hele ansættelsen på 32 timer per uge.
 
I sommeren 1997 fik hun smerter i højre håndled og fingre, men ingen hævelse. Hun fortsatte med at arbejde med smerterne, der efterhånden bredte sig op i hele armen. Hun udviklede også en tendens til hovedpine. I januar 1998 blev hun sygemeldt i 1½ måned på grund af smerterne. De blev bedre, men forsvandt ikke. Hun genoptog arbejdet i marts 1998.
 
Hun havde besøg af Bedriftssundhedstjenesten umiddelbart efter sygemeldingen. De anbefalede, at hun fik en anden mus, og at hendes samlede arbejdstid med at tegne blev nedsat. Det var imidlertid ikke muligt at få en ny mus, før hun fik en ny arbejdsstation. Det skete først i sommeren 1998. Herefter fik hun en mousetrapper, som hjalp en del, men ikke fik generne væk. Hun kunne ikke få andre arbejdsopgaver. Fra oktober 1998 blev hun igen sygemeldt og vendte ikke siden tilbage til arbejdet på virksomheden.
 
En ortopædkirurg oplyste i 2001, at selv om hun ikke siden 1998 havde arbejdet med computer, havde hun stadig i 2001 gener i højre hånd, underarm og skulder.
 
Arbejdsgiveren blev i 2003 ved byretten dømt som erstatningsansvarlig for hendes gener i højre arm. Arbejdsgiveren ankede dommen til Vestre Landsret, der stadfæstede byrettens dom. 
 
Retslægerådet afgav udtalelse om sygdommen under retssagen. Rådet udtalte, at ”ved den ortopædkirurgiske undersøgelse fandtes kun beskeden ømhed ved udadrotering af skulderen samt diffus ømhed af muskulaturen i højre arm. Der fandtes ikke, som tidligere, tegn på påvirkning af armens nerver. Ved undersøgelsen angaves ømhed for stort set hele armen, men der var ingen synlige forandringer, og ved den ortopædkirurgiske undersøgelse kunne der ikke stilles en specifik diagnose”.
 
Vedrørende årsagssammenhængen mellem belastningen og sygdommen udtalte Rådet: ”Patientens gener vedrørende højre overekstremitet kan være forårsaget af 32 timers ugentligt arbejde, idet en nylig gennemført stor undersøgelse af mange personer, som har udført musearbejde har vist, at ansatte, der arbejder med computermus mere end 25 timer ugentligt, har en overhyppighed af smerter svarende til den arm de har brugt i arbejdet. Arbejdet med computermus må anses for at være ensidigt gentaget arbejde, og sådant arbejde er forbundet med ret betydelig overrisiko for udvikling af overbelastning af muskler og senestrukturer, som hele tiden er udsat for belastning. Vedrørende den konkrete sag, må det anses for sandsynligt, at der er en årsagssammenhæng mellem patientens arbejde med computermus og hendes smertetilstand.
 
Hvis det lægges til grund, at sagsøger alene har arbejdet med mus i en begrænset periode af dagen, og hvis hun i øvrigt havde arbejde, der ikke på samme måde belastede de sener og muskler der anvendes ved musearbejde, er det mindre sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem hendes arbejde med computermus og hendes langvarige smertetilstand i højre arm.”
 
Landsretten lagde til grund, at tilskadekomne efter kort tids arbejde med computermusen udviklede smerter i højre arm, og at det var den øgede brug af computermusen, der var årsagen til smerterne. Landsrettens flertal lagde vægt på, at der ikke fra ledelsens side – på trods af løfter herom – blev ændret på hendes arbejdsforhold for at få nedsat arbejdstiden med computermus eller få skiftet computeren, så hun kunne afprøve andre eller flere mus. Arbejdsgiveren havde derved tilsidesat sin forpligtelse til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
 
Erhvervssygdomsudvalget fandt det ikke overvejende sandsynligt, at hendes diffuse nakke-skulder-arm-smerter var opstået på grund af det beskrevne arbejde med computermus (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led).
 
Efter udvalgets opfattelse var der ikke tale om en tilstrækkelig belastning af hendes nakke-skulder-åg og højre arm i forbindelse med computerarbejdet. Det var derfor ikke overvejende sandsynligt, at arbejdet var årsagen til en erhvervssygdom, der kunne være  omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hverken i nakke-skulder-åget eller højre arm.
 
Udvalget var ikke uenige i Retslægerådets vurdering af, at der var en vis sandsynlighed for en sammenhæng mellem hendes arbejde med computermus og smerterne i nakke-skulder-åget. Men udvalget fandt ikke, at denne sandsynlighed var overvejende.

Denne side er senest ændret den 10. november 2006