Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

(anmeldt før 1. januar 2005)

Indhold:

1. Loven

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 9, nr. 4, at "erhvervssygdomme" kan anerkendes som arbejdsskader.

Anerkendelse kan ske på 3 måder:

  1. Sygdommen er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. På fortegnelsen optages sygdomme, der efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette forgår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Dette fremgår af lovens § 10, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

  2. Sygdommen står ikke på fortegnelsen nævnt ovenfor, men det dokumenteres i den konkrete sag, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Dette fremgår af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

  3. Sygdommen står ikke på fortegnelsen nævnt ovenfor, men der foreligger lægefaglig dokumentation for, at sygdommen opfylder betingelserne for at stå på fortegnelsen. Dette fremgår af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Det er sjældent, at der anerkendes sygdomme efter nr. 3, fordi sygdomme, hvor der er tilstrækkelig lægefaglig dokumentation hurtigt optages på fortegnelsen.

2. Erhvervssygdomsudvalget

Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, De offentlige arbejdsgivere, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Arbejdsskadestyrelsens direktør er formand for udvalget (lovens § 58, stk. 3).

Udvalget forhandler sammen med Arbejdsskadestyrelsens direktør ændringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Dette sker mindst hvert andet år (lovens § 58, stk. 1).

Sager, der drejer sig om sygdomme, der ikke står på fortegnelsen skal forelægges for udvalget med henblik på en indstilling af om sygdommen skal anerkendes eller afvises. Hvis Arbejdsskadestyrelsen mener, at en forelæggelse for udvalget vil være udsigtsløs bliver sagen dog ikke forelagt for udvalget (lovens § 10, stk. 3).

3. Sagsoplysning

Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at en sag om anerkendelse af et anmeldt erhvervssygdom afgøres på et tilstrækkeligt grundlag (officialmaksimen).

Jo mere sandsynligt det er at sagen vil blive anerkendt som erhvervssygdom, jo flere oplysninger vil Arbejdsskadestyrelsen typisk indhente til brug for sagen. I nogle sager afgør vi på grundlag af meget få oplysninger, fordi vi umiddelbart kan se, at der ikke er årsagssammenhæng.

Borgeren medvirker ved sagens oplysning, for eksempel ved at svare på spørgsmål eller ved at lade sig undersøge af en læge. I en del sager vil Arbejdsskadestyrelsen indhente en erklæring fra en speciallæge.

Erhvervssygdomssager anmeldes normalt af en læge, ofte af en arbejdsmedicinsk klinik. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde konstaterede og formodede erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen vil ofte høre den tilskadekomnes arbejdsgiver over beskrivelser af arbejdet for at sikre, at beskrivelsen bliver så præcis som mulig og for at sikre at beskrivelsen er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

4. Bevisbyrde

Borgeren har bevisbyrden for at der er sandsynliggjort en erhvervssygdom. Det vil sige, at den tilskadekomne har risikoen for, at det - efter Arbejdsskadestyrelsens oplysning af sagen - ikke kan sandsynliggøres, at der er årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en anmeldt sygdom.

5. Beviskravet

Betegnelsen beviskrav angiver, hvor meget der kræves, før noget kan anses for at være bevist.

Ved kortvarige skadelige påvirkninger og særligt ved ulykkestilfælde stilles der ikke særligt store krav til en diagnose. Selv forbigående diffuse symptomer kan anerkendes. Ved erhvervssygdomme vil der typisk blive krævet dokumentation for, at der er eller har været en sygdom, der kan diagnosticeres rimeligt præcist. Ellers vil sygdommen normalt ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen. Det er dog ikke udelukket, at diffuse sygdomme kan anerkendes som forårsaget af arbejdets særlige art.

5.1. Anerkendelse efter fortegnelsen

For at få en sygdom anerkendt efter fortegnelsen over erhvervssygdom kræves følgende (jævnfør bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme § 1):

  1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

  2. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

  3. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 11, stk. 1.

Ad 1: Påvirkningen
Hvis den anmeldte påvirkning ikke svarer til de krav, der er stillet i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sygdommen ikke anerkendes.

Særligt ved skader på bevægeapparatet (ryglidelser med videre) i gruppe E er der i fortegnelsen stillet særlige betingelser om arbejdets karakter, styrke, tidsmæssige udstrækning med videre. Det er fordi der er tale om sygdomme, som er almindelige i befolkningen, hvorfor det kan være vanskeligt at bevise en årsagssammenhæng.

Hvis påvirkningen ikke opfylder betingelserne kan sagen eventuelt anerkendes efter reglerne om arbejdets særlige art (se afsnit 5.2 ), hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ad 2: Sygdomsbilledet
Hvis den anmeldte sygdom ikke svarer til den diagnose, der er angivet i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sygdommen ikke anerkendes.

Hvis der eksempelvis er tale om diffuse smerter i skulderen, frossen skulder, slidgigt i skulderen eller lignende, så vil sygdommen ikke kunne anerkendes efter fortegnelsens gruppe E, pkt. 6 c), hvorefter forandringer i skulderleddets rotatorsener kan anerkendes efter en række nærmere betingelser. Kun hvis denne sygdom eller sygdomme, kan påvises hos den tilskadekomne vil denne sygdom kunne anerkendes efter fortegnelsen.

Hvis sygdomsbilledet ikke opfylder betingelserne kan sagen eventuelt anerkendes efter reglerne om arbejdets særlige art, hvis betingelserne herfor er opfyldt (se afsnit 5.2 ).

Ad 3: Sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige
Hvis påvirkning og sygdom opfylder pkt. 1 og 2 må det som udgangspunkt antages, at der er tale om en erhvervssygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Spørgsmålet kan dog opstå om der eventuelt er andre årsager, der kan forklare sygdommen. Det kunne eventuelt være at man havde været udsat for påvirkninger i sin fritid eller at sygdommen kunne være opstået af andre årsager, der ikke har noget med arbejdet at gøre.

For at kunne afvise en sygdom med henvisning til, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige skal Arbejdsskadestyrelsen løfte en særlig bevisbyrde for, at disse andre forhold med overvejende sandsynlighed er årsag til sygdommen. Hvis der er tvivl om en anden årsag (eksempelvis privat påvirkning), vil Arbejdsskadestyrelsen ikke kunne løfte denne bevisbyrde, og sygdommen må anerkendes som en erhvervssygdom.

Denne regel anvendes blandt andet ved tobaksrygning i forhold til bronkitis (gruppe C, pkt. 7 på fortegnelsen over erhvervssygdomme).

5.2. Anerkendelse efter arbejdets særlige art

Hvis sygdommen ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (eksempelvis en psykisk sygdom) eller at sygdommen ikke opfylder betingelserne i fortegnelsen, vil der være mulighed for at få sagen anerkendt, såfremt det i den konkrete sag dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Dette fremgår af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Der er tale om en meget konkret vurdering, hvor to betingelser skal være opfyldt:

  1. Arbejdet, herunder de forhold hvorunder arbejdet er udført, skal have indebåret belastninger og påvirkninger, som efter en samlet konkret vurdering må antages at medføre en særlig risiko i tilskadekomnes arbejde for udvikling af den pågældende sygdom.

  2. Det særligt risikofyldte arbejde skal efter en konkret vurdering med stor grad af sandsynlighed have forårsaget tilskadekomnes sygdom.

Enhver sygdom kan i princippet anerkendes efter denne regel, også selvom der er tale om en diffus og hyppigt forekommende sygdom i normalbefolkningen, som kan have mange årsager.

6. Trykt praksis

(Opdateret i november 2003)

Vejledninger

om anerkendelse af erhvervssygdomme fra Arbejdsskadestyrelsen på forskellige områder:

Titel

Armlidelser

Astma og kronisk bronchitis

Broklidelser

Høreskader

Kontakteksemer

Lænderygsygdomme

Opløsningsmiddelforgiftning

Psykiske sygdomme

Tandskader

Vibrationsbetingede lidelser

Principafgørelse fra Ankestyrelsen

Der findes en lang række Principafgørelser på området, der kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside.

Højesteretsdomme

Trykt i Ugeskriftet for Retsvæsen

Kort resume

1993.226H

Mange års løftearbejde blev anerkendt som en erhvervssygdom efter reglerne om arbejdets særlige art. Gennemgås i Principafgørelse U-1-93.

1998.1677H

Fiskerpakkerske fik anerkendt myoser og muskellidelser i nakke-skulderområdet som erhvervssygdom efter arbejdets særlige art. Gennemgås i Principafgørelse U-20-99.

2002.2458H
Dom af 15. august 2002

Arbejdsgiver delvist erstatningsansvarlig for arbejdstagers ryglidelse, der tillige var en erhvervssygdom efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Dom af 10. december 2002

Havde arbejde som bogbinder i 30 år. Arbejdet var repetitivt og monotont. Nakke-skuldersmerter anerkendt som erhvervssygdom.

7. Arbejdsskadestyrelsens Praksis

AP 2002-01 

Ny praksis i Erhvervssygdomsudvalget ved anerkendelse af slidgigt i knæene

AP 2002-04

Arbejdsskadestyrelsens praksis for anerkendelse af infektioner som følge af stafylokokker .


Liste over fortegnelser over erhvervssygdomme fra 1986

Denne side er senest ændret den 09. december 2015