Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

- notatet gælder kun for skader sket før 1. januar 2004

1. Loven
2. Praksis
3. Sagsoplysning
4. Bevisbyrde
5. Beviskravet
6. Skader opstået uden kendt ydre årsag
7. Arbejdsskadereform
8. Trykt praksis
9. Litteratur

1. Loven

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 9, nr. 2, at "skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår" kan anerkendes som arbejdsskader.

Loven beskriver dog ikke, hvad der nærmere forstås ved sådanne skadelige påvirkninger, og den nærmere fortolkning af begrebet er derfor overladt til administrativ praksis med mulighed for domstolsprøvelse.

2. Praksis

Tidskrav: Efter administrativ praksis gælder der et udgangspunkt om, at fysiske påvirkninger vil kunne anerkendes som skadelige, når udsættelsen har varet i mindst 3-4 timer. Dette modificeres dog af, at der efter praksis gælder et princip om, at jo mere belastende, uvant og usædvanlig en påvirkning har været i forhold til den tilskadekomnes almindelige arbejde, jo kortere varende påvirkninger kan anses som skadelige. Psykiske skader vil efter praksis kunne anerkendes ved kortere udsættelser end 3-4 timer.

Medicinsk vurdering: Den konkrete diagnose i sagen kan tale for anerkendelse, selv ved kortere påvirkninger end 3-4 timer, såfremt lidelsen efter lægefaglig erfaring med stor sandsynlighed kan opstå på kortere tid. Dette gælder særligt skader ved forfrysning som følge af udsættelse for frost.

3. Sagsoplysning

Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at en sag om anerkendelse af en anmeldt kortvarig skadelig påvirkning afgøres på et tilstrækkeligt grundlag (officialmaksimen).

Den tilskadekomne skal medvirke ved sagens oplysning, for eksempel ved at svare på spørgsmål eller ved at lade sig undersøge af en læge.

En typisk sagsoplysning:

  1. En detaljeret beskrivelse af den anmeldte påvirkning, herunder

  2. Hvor lang tid påvirkningen varede og om der var pauser i perioden.

  3. Hvis den tilskadekomne har fået en ny arbejdsfunktion, en ny maskine eller lignende, så en beskrivelse af, hvorledes dette er en ændring i forhold til belastningerne inden for det sædvanlige arbejdsområde.

  4. Hvis den tilskadekomnes arbejde er øget i tempo eller omfang, så en beskrivelse af grunden til dette og en beskrivelse af, hvorledes arbejdet blev mere belastende.

  5. Hvis den særlige påvirkning skyldes særlige og usædvanlige forhold ved arbejdet (akavethed eksempelvis), så en beskrivelse af arten og omfanget af disse forhold.

  6. En beskrivelse af den tilskadekomnes sædvanlige arbejdsområde, herunder om den tilskadekomne tidligere har været udsat for de samme påvirkninger, som nu er anmeldt som skadelige.

  7. En lægelig afklaring af diagnosen med oplysninger om hvornår den tilskadekomne fik symptomer.

4. Bevisbyrde

Den tilskadekomne har bevisbyrden ved spørgsmålet, om der er bevist en skadelig påvirkning. Det vil sige, at den tilskadekomne har risikoen for, at det - efter Arbejdsskadestyrelsens oplysning af sagen - ikke kan sandsynliggøres, at der er årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en anmeldt skade.

5. Beviskravet

Betegnelsen beviskrav angiver, hvor meget der kræves, før noget kan anses for at være bevist.

Det skal bevises, at påvirkningen er skadelig og at den skadelige påvirkning er årsag til skaden. Det er forskelligt hvor store krav der stilles til beviset for at påvirkningen er skadelig og årsag til skaden. Det afhænger blandt andet af påvirkningens art og skadens karakter. Hvis tilskadekomne eksempelvis har været udsat for frost og har fået klare frostskader som følge heraf, vil der normalt ikke blive stillet særligt store krav til beviset for årsagssammenhængen. Her vil der være en klar ydre årsag til skaden.

Hvis en skadelig påvirkning har medført eksempelvis akutte smerter, vil dette ofte være tilstrækkeligt for at sandsynliggøre en skade. Der kan også anerkendes forværringer af forudbestående lidelser. Dette forudsætter, at det kan sandsynliggøres, at forværringen er forårsaget af den skadelige påvirkning.

6. Skader opstået uden kendt ydre årsag

I tilfælde, hvor skaden lige så godt kunne være sket uden kendt ydre årsag, stilles der større krav til beviset for, at skaden har været skadelig. Det betyder, at der ikke kan sluttes baglæns fra at skaden opstår til, at arbejdets forhold har været årsag til skaden. Skaden som sådan giver altså ikke tilstrækkeligt grundlag for at bevise, at skaden er forårsaget af arbejdets forhold.

Efter lægefaglige erfaringer kan de fleste muskel-, nerve- og ledskader med videre opstå uden ydre påvirkning, for eksempel på grund af degenerative forandringer eller medfødte lidelser. Disse skader kan derfor udløses ved ofte meget beskedne belastninger af kroppen. Det vil sjældent være muligt efterfølgende at konstatere årsagen til, at for eksempel en sene er bristet, men hvis påvirkningen har været beskeden i forhold til den tilskadekomnes tidligere arbejde, formoder vi efter praksis, at der har været tale om udløsning af en disposition, der ikke skyldes påvirkninger på arbejdet.

En af de mest almindelige skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, er akutte lændesmerter, der kan opstå af mange forskellige årsager, men som også kan opstå ved længere tids belastning under arbejdet.

Ved vurderingen af sager som disse overvejer vi derfor, om den anmeldte påvirkning er årsagen til skaden, herunder om påvirkningen er egnet til at beskadige en sund krop uden dispositioner til spontane skader.

7. Arbejdsskadereform

Beskæftigelsesministeren overvejer for tiden mulighederne for at gennemføre en arbejdsskadereform, der kan få betydning for anerkendelse af kortvarige skadelige påvirkninger.

8. Trykt praksis

(Opdateret i september 2002)

Principafgørelser fra Ankestyrelsen:

Princip-afgørelser

Resume

Principafgørelse
U-12-88

Murerarbejdsmand fik rygsmerter efter 2 1/2 dag at have brækket betongulv op med tryklufthammer - anerkendt.

Principafgørelse
U-1-94

Sag nr. 1 - Ved demonstration af moppepresser havde en rengøringsassistent gennem 2 timer været udsat for en ekstraordinær belastning - anerkendt.

Principafgørelse
U-22-00

Operationssygeplejerske måtte samtidig være sårhageholder - anerkendt.

Principafgørelse
U-4-01

Politiassistent udsat for ekstraordinær psykisk belastning, da han i løbet af 2 timer foretog en særlig farefuld indsats i forbindelse med sit arbejde - anerkendt.

Principafgørelse
U-20-02

Dagplejemor blev inficeret med børnesår fra et barn - anerkendt.

Du kan søge i Ankestyrelsens Principafgørelser via linket øverst til højre.

Højesteretsdomme:

Trykt i Ugeskriftet for Retsvæsen

Kort resume

1993.226H

En række løft inden for 1 time afvist som kortvarig skadelig påvirkning. Mange års løftearbejde blev anerkendt som en erhvervssygdom efter reglerne om arbejdets særlige art.

1999.1025 H

Fastholdelse af multihandicappet dreng. Afvist at anerkende som kortvarig skadelig påvirkning.

9. Litteratur

Vi har også kort beskrevet praksis om anerkendelse af psykiske skader som kortvarige skadelige påvirkninger i artiklen Anerkendelse af psykiske skader og lidelser som arbejdsskader af 1. februar 2002.

Der henvises også til kapitel 3 om anerkendelse af skadelige påvirkning af højst 5 dages varighed i vejledning om anerkendelse af psykiske sygdomme.

Denne side er senest ændret den 14. marts 2016