Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

- notatet gælder kun skader sket før 1. januar 2004

1. Loven
2. Erhvervssygdomsudvalget
3. Sagsoplysning
4. Bevisbyrde
5. Betingelser i loven og i praksis
6. Trykt praksis
7. Litteratur

1. Loven

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 9, nr. 3, at "pludselige løfteskader" kan anerkendes som arbejdsskader.

Følgende fremgår af lovens § 9 a:

Ved pludselige løfteskader forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejdet.

I følge bestemmelsen om ikrafttrædelse omfatter loven kun pludselige løfteskader indtrådt den 1. juni 1996 og senere.

2. Erhvervssygdomsudvalget

Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, De offentlige arbejdsgivere, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Arbejdsskadestyrelsens direktør er formand for udvalget (lovens § 58, stk. 3).

Pludselige løfteskader skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelse er udsigtsløs.

Udvalget indstiller om en forelagt pludselig løfteskade efter udvalgets vurdering opfylder betingelserne for anerkendelse. Arbejdsskadestyrelsen træffer herefter afgørelse på baggrund af udvalgets indstilling.

3. Sagsoplysning

Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at en sag om anerkendelse af en anmeldt pludselig løfteskade afgøres på et tilstrækkeligt grundlag (officialmaksimen).

Jo mere der taler for en anerkendelse som pludselig løfteskade, jo flere oplysninger vil Arbejdsskadestyrelsen typisk indhente til brug for sagen. Enkelte betingelser kræver dog ikke nærmere sagsoplysning. Hvis en skade er opstået før den 1. juni 1996 vil sagen blive afvist uden yderligere sagsoplysning.

Borgeren medvirker ved sagens oplysning, for eksempel ved at svare på spørgsmål eller ved at lade sig undersøge af en læge. I en del sager vil Arbejdsskadestyrelsen indhente en erklæring fra en speciallæge.

Læger har pligt til at anmelde klare og formodede pludselige løfteskader.

Arbejdsskadestyrelsen vil ofte høre den tilskadekomnes arbejdsgiver over beskrivelser af arbejdet for at sikre, at beskrivelsen bliver så præcis og korrekt som mulig.

4. Bevisbyrde

Arbejdsskadestyrelsen har en pligt til at oplyse sagen, så der kan træffes en korrekt afgørelse. Borgeren har dog bevisbyrden for at der er sandsynliggjort en pludselig løfteskade. Det vil sige, at hvis det ikke kan sandsynliggøres, at der er tale om en pludselig løfteskade, der opfylder betingelserne efter loven og praksis, så afviser vi sagen.

5. Betingelser i loven og i praksis

  • Skaden skal være sket den 1. juni 1996 eller senere
    Er skaden indtrådt før dette tidspunkt vil sagen blive afvist som pludselig løfteskade.

  • Der skal være tale om en varig muskel-, nerve- eller ledskade
    Det vil sige, at der skal være et varigt mén eller et tab af erhvervsevne. Om en skade er varig vil ofte først kunne vurderes i løbet af et års tid efter skaden.

  • Skaden skal være opstået pludseligt og i umiddelbar tilknytning til løftearbejde
    Skaden må derfor ikke opstå flere dage efter det pågældende løftearbejde.

  • Der skal være tale om løftearbejde i akavede stillinger
    Løftearbejdet skal være foregået i en akavet arbejdsstilling. Har løftet, der førte til skaden, været foretaget i en optimal løftestilling kan skaden ikke anerkendes som en pludselig løfteskade.

  • Der skal have været tale om belastende løftearbejde forud for skaden
    Det er Erhvervssygdomsudvalget, der fastlægger praksis for, hvad der forstås ved belastende løftearbejde. Der henvises til Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget nedenfor, hvor udvalgets praksis er beskrevet.

6. Trykt praksis

(Opdateret i september 2002)

Principafgørelser fra Ankestyrelsen:

Princip-afgørelse

Resume

Principafgørelse
U-9-97

Generelt om det nye arbejdsskadebegreb.

Principafgørelse
U-8-99

Afvisning da det skadevoldende løft var sket under optimal løftestilling.

Principafgørelse
U-12-99

Pludselige løfteskader inden for plejesektoren.

Principafgørelse
U-18-99

Fortolkning af "varig" som krav om erstatningsberettigende følger.

Principafgørelse
U-2-00

Et belastende løft kan ikke betegnes som et akavet løft, hvis løftet ikke foretages med vrid i ryggen, i foroverbøjet stilling, i mere end en halv arms afstand fra kroppen eller under lignende forhold, som øger belastningen af rygsøjlen. Et belastende løft i sig selv opfylder ikke lovens betingelse om løftearbejde i akavede stillinger.

Principafgørelse
U-3-00

Afvisning da det forudgående løftearbejde ikke var tilstrækkeligt.

Principafgørelse
U-15-00

Smerter opstået cirka 4 timer efter et personløft, hvor tilskadekomne forblev i et ubrudt arbejdsforhold, opfyldte betingelsen om, at skaden skal opstå spontant og i umiddelbar tilknytning til løftearbejde. Blev dog afvist, da der ikke var tilstrækkeligt løftearbejde.

Du kan søge i Ankestyrelsens Principafgørelser via linket øverst til højre.

Højesteretsdomme:

Trykt i Ugeskriftet for Retsvæsen

Kort resume

Utrykt dom af 4. november 2002

En pædagog fik en rygskade, da hun i en akavet stilling løftede en spastisk lammet ung kvinde på et fritidscenter. Havde haft løftearbejde i 1 år og 11 måneder inden skaden. Højesteret afviste at anerkende skaden som en pludselig løfteskade.
Resume på Højesterets hjemmeside

Denne side er senest ændret den 14. marts 2016