Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Udsættelse for kviksølv og sygdomme hos klinikassistenter og tandlæger
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøftede principielt den registerundersøgelse, som Beskæftigelsesministeren besluttede at iværksætte i 2006. Rapporten er tidligere blevet drøftet på en konference holdt af Arbejdstilsynet den 14. og 15. april 2009.

Registerundersøgelsen var en del af ministerens 5-punktsplan for undersøgelse af sammenhænge mellem udsættelse for kviksølv og sygdomme hos klinikassistenter og tandlæger.
Undersøgelsen har imidlertid slået fast, at der ikke er grundlag for at tro, at hverken tandlæger eller klinikassistenter som gruppe er blevet syge af arbejdet med kviksølv, ligesom de heller ikke har et dokumenteret dårligere helbred end andre befolkningsgrupper som helhed.

Idet der er tale om en registerundersøgelse, kan det ikke udelukkes, at nogle tandlæger eller klinikassistenter har været udsat for så store påvirkninger for kviksølv, at de kan have fået en skade som følge af denne udsættelse.

De sager, der allerede er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, behandles på grundlag af den viden, der nu er fremkommet.
Såfremt en person har symptomer, der kan være forårsaget af udsættelse for metallisk kviksølv, vil pågældende bliver undersøgt efter normal praksis.

Det er i dag muligt at få anerkendt hjerneskade/demens, skader på nyrerne samt eksem efter særlig stort udsættelse for kviksølv efter fortegnelsen.
Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen vurderede efter drøftelse af registerundersøgelsen, at der fortsat ikke var tilstrækkelig medicinsk dokumentation til at optage yderligere sygdomme/symptomer efter udsættelse for kviksølv på fortegnelsen.

Degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen og arbejdsmæssige belastninger
På det principielle møde mellem Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget i februar blev man enige om, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng mellem degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen og arbejdsmæssige belastninger. Derfor kan disse sygdomme fortsat ikke optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Med degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen forstås degenerative sygdomme (nedslidning), gigtiske forandringer og diskusprolaps.

Konklusionen på mødet kom efter drøftelse af den udredningsrapport, som Arbejdsskadestyrelsen i juli 2007 havde udbudt via Arbejdsmiljøforskningsfonden. Rapporten er udarbejdet af forskere fra AMK i Odense og Køge.
Rapporten gennemgår den nyeste internationale forskning på området og konkluderer, at der ikke er tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem belastninger i arbejdsmiljøet og de degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen.

Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat få forelagt sager, hvor der har været løftet tunge byrder direkte på nakke-skulderåget gennem mange år, og hvor der har været gentagne bevægelser af nakken med kraftige påvirkninger af denne.

Iskæmiske hjertesygdomme og natarbejde og/eller skifteholdsarbejde
Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget blev på et møde i januar 2009 enige om, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng mellem iskæmiske hjertesygdomme og natarbejde og/eller skifteholdsarbejde. Dermed kan sygdommene ikke optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Ved iskæmiske hjertesygdomme forstås både dødsfald på grund af blodprop i hjertet, blodprop i hjertet eller angina pectoris (brystsmerter fra hjertet).

Arbejdsskadestyrelsen bestilte i midten af 2007 via Arbejdsmiljøforskningsfonden en udredningsrapport om disse sygdomme i hjertet og natarbejde/skifteholdsarbejde. Rapporten er udarbejdet af forskere ved AMK i Århus. Det er den rapport, der danner grundlag for Arbejdsskadestyrelsens og erhvervssygdomsudvalgets beslutning.

Udredningsrapporten gennemgår den nyeste internationale forskning på området. Den viser, at der ikke er grundlag for at optage iskæmiske hjertesygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, da årsagssammenhængen mellem natarbejde/skifteholdsarbejde og udviklingen af hjertesygdom ikke er tilstrækkelig.
Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig dokumentation for, at mennesker, som arbejder om natten eller i skiftehold, har en øget forekomst af iskæmiske hjertesygdomme.

Konkrete sager, hvor der ikke er mere end et beskedent tobaksforbrug, hvor personen ikke har sukkersyge, forhøjet koncentration af fedt i blodet eller en klar arvelig disposition til iskæmisk hjertesygdom, vil blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til konkret stillingtagen.

Denne side er senest ændret den 22. marts 2016