Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Kræft efter frisørarbejde kan fortsat ikke anerkendes - december 2008

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har på et møde drøftet en ny udredningsrapport om sammenhængen mellem forskellige kræftformer og påvirkninger på arbejdet som frisør.

Udredningsrapporten blev bestilt af Arbejdsskadestyrelsen via Arbejdsmiljøforskningsfonden i 2007 og er udarbejdet af en gruppe forskere fra Kræftens Bekæmpelse.

Rapporten gennemgår den nyeste internationale forskning på området og viser, at der fortsat ikke er dokumentation for at udsættelse for kemiske stoffer/dampe og lignende ved frisørarbejde øger risikoen for at udvikle kræft, herunder brystkræft.

Det skyldes, at det ikke er muligt at pege på specifikke kemiske stoffer, der indgår i frisørarbejdet, som særlige risikofaktorer for at få kræft.

Undtaget er dog kræft i blæren, som allerede er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme i relation til frisørarbejde. Rapporten viser, at der er god sokumentation for, at udsættelse for farvestoffer i frisørarbejdet kan forårsage blærekræft. Denne kræftform vil derfor fortsat kunne anerkendes som arbejdsskade efter frisørarbejde.

Springerknæ optages på fortegnelsen - november 2008

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har på et møde i november 2008 besluttet at optage sygdommen springerknæ (jumpers knee) på listen over erhvervssygdomme, der er anmeldt fra 2005 og frem.

Det sker, efter at en hollandsk udredningsrapport om den internationale viden på området har vist, at volleyball- og basketballspillere kan udvikle springerknæ, hvis de i en længere periode spiller mindst 12 timer om ugen.

Springerknæ er en tendinittilstand, hvilket vil sige betændelseslignende forandringer i senerne over og under knæskallen (ligamentum patella). Udredningen viser, at sygdommen kan opstå, når knæskallen sættes under pres, når man under løb/spring hyppigt sætter i gang og bremser op, samtidig med, at knæet bøjes og strækkes.

Denne form for belastning ses ikke kun i volleyball og basketball, men også hos eksempelvis professionelle spillere inden for fodbold, håndbold, badminton og tennis. Derfor vil muligheden for anerkendelse af springerknæ efter fortegnelsen også gælde andre former for sport og eventuelt helt andre fag end professionel sport, hvis arbejdet har medført den samme form for belastninger.

Kravet for at få anerkendt et springerknæ efter fortegnelsen er:

  • Løb/spring med hyppige igangsætninger/opbremsninger (acceleration/deceleration) under bøjning og strækning af knæet
  • Mindst 12 timers belastning per uge
  • Hvis belastningen har fundet sted i kombination med mindst 5 timers intensiv vægttræning og/eller er foregået på hårdt underlag, kan kravet til den ugentlige belastning med løb/spring nedsættes, dog ikke til under 8 timer per uge
  • Belastning skal som udgangspunkt have fundet sted i månedsvis, og ikke under 1 måned ved meget store belastninger
  • Sygdommen skal være anmeldt 1. januar 2005 eller senere

Arbejdsskadestyrelsen har også tidligere anerkendt sager om springerknæ, typisk opstået hos fodboldspillere. Tidligere har det været nødvendigt først at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget, før de kunne anerkendes. Det er nu, med optagelsen på fortegnelsen, ikke længere nødvendigt for sager anmeldt fra 2005 og frem.

Særlig indsats åbner for anerkendelse af flere skader efter rengøring - maj 2008

Flere sager om sygdomme i arme, skulder og nakke efter grovere og ensidig rengøring i længere tid kan fremover anerkendes. Det vurderer Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, efter at en detaljeret gennemgang af over 200 konkrete rengøringssager har givet ny indsigt i, hvordan forskellige rengøringsfunktioner udføres.

I forbindelse med arbejdsskadereformen i 2003 blev rengøringsarbejde udpeget som et særligt fokusområde, men trods flere drøftelser af undersøgelser på området i Erhvervssygdomsudvalget, var det umuligt at finde en klar sammenhæng mellem bestemte belastninger ved rengøringsarbejde og udvikling af sygdomme i bevægeapparatet. Problemet var ofte, at grovere rengøring i mange timer dagligt så ud til at være en udløsende faktor for visse sygdomme, men der manglede detaljer om præcis, hvilke belastninger, der var tale om.

Arbejdsskadestyrelsen besluttede derfor i samråd med Erhvervssygdomsudvalget at iværksætte en særlig indsats med en detaljeret gennemgang af udvalgte verserende sager. Sagerne blev oplyst med særlige spørgeskemaer og speciallægeerklæringer om arbejdet. Indsatsen er sket i tæt samarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker, hvor en gruppe af læger har hjulpet med at udarbejde en særlig skabelon for speciallægeerklæringer om rengøringsarbejde. Klinikkerne har brugt skabelonen, når de skulle belyse de udvalgte sager, og det har givet et meget detaljeret indblik i de konkrete belastninger ved rengøringsarbejde.

Indsatsen viser, at især gulvvask med moppe samt hyppige opvridninger af klude kan være meget belastende funktioner, når bevægelserne gentages mange gange i minuttet og i timevis på en arbejdsdag. Andre funktioner kan dog også være relevant belastende, alt efter sygdommens karakter.

Den meget detaljerede oplysningsprocedure er nu indført generelt, når Arbejdsskadestyrelsen indhenter oplysninger om sygdomme i arm, skulder og nakke i rengøringssager. Indsatsen åbner også for, at tidligere afviste sager eventuelt kan genoptages med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger og en ny vurdering.

Skuldersygdomme - ny udredning - marts 2008

Der er ikke grundlag for at ændre ved kravene til anerkendelse af sygdomme i skulderen og overarmen efter fortegnelserne over erhvervssygdomme. Det er Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion efter et møde i marts 2008, hvor en ny udredningsrapport om emnet blev drøftet.

Udredningsrapporten viser, at der ikke er andre belastninger end de allerede kendte, der øger risikoen for at udvikle rotatorcuff syndrom eller tendinit (betændelseslignende seneforandringer) i skulderen eller bicepstendinit i overarmen.

Udredningen viser således, at der er god dokumentation for, at arbejde med løftede arme (især til 90 grader eller mere) samt manuel håndtering/kraftbetonet arbejde fører til de nævnte sygdomme.

For andre belastningsfaktorer, herunder gentagne bevægelser uden samtidig brug af kraft for skulderen og forskellige psykosociale faktorer, er der begrænset eller utilstrækkelig dokumentation for en årsagssammenhæng. Resultaterne understøtter de krav til påvirkning, som allerede i dag stilles i fortegnelserne over erhvervssygdomme, og giver derfor heller ikke anledning til justeringer af dem.

Det betyder, at der for skuldersygdomme anmeldt fra og med 2005 fortsat gælder et krav om:

  1. Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen eller
  2. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere

Der skal lægeligt være påvist et rotatorcuffsyndrom, skuldertendinit eller bicepstendinit i overarmen. Belastningen skal desuden som udgangspunkt være udført i månedsvis, afhængigt af belastningens karakter og styrke, og i mindst halvdelen af arbejdsdagen (3-4 timer).

For skuldersygdomme anmeldt før 2005 gælder fortsat de krav, der fremgår af fortegnelsen for sygdomme anmeldt før 2005, der baserer sig på 1992-loven med senere ændringer. Disse krav er større end for sygdomme anmeldt fra og med 2005, fordi den tidligere arbejdsskadelov stillede et strengere krav til den medicinske dokumentation end den ny arbejdsskadesikringslov, der gælder efter arbejdsskadereformen (2003-loven med senere ændringer).

Det betyder, at der for skuldersygdomme anmeldt før 2005 fortsat gælder et krav om:

  1. Længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde eller
  2. Flere års kraftbetonet og skulder-belastende arbejde (normalt mindst 6-8 år)

Der må for sygdomme anmeldt før 2005 heller ikke have været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner i løbet af arbejdsdagen.

Stress og depression - februar 2008

Stressfaktorer på jobbet i form af høje krav i arbejdet og/eller lav grad af social støtte på arbejdet kan i nogle tilfælde føre til depression.

Det viser en ny udredningsrapport, som reservelæge Nicole Conrad og ledende overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød har lavet for Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget. Rapporten gennemgår og vurderer nyere indenlandsk og udenlandsk forskningslitteratur om forskellige stressfaktorer på arbejdet og de mulige sammenhænge med forskellige psykiske sygdomme.

Arbejdsskadesager om depression efter stress i form af høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte kan derfor fremover forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en konkret vurdering af, om sygdommen overvejende sandsynligt skyldes arbejdet.

Dokumentationen rækker derimod ikke til optagelse af depression som følge af stress på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Det er kun sager om sygdommen depression, opstået som følge af de nævnte stressfaktorer, der forelægges udvalget. For andre psykiske sygdomme som for eksempel angst og forskellige belastningsreaktioner er der så begrænset eller utilstrækkelig dokumentation for en øget risiko som følge af stress, at udvalget normalt ikke vil kunne indstille dem til anerkendelse.

Udredningen viser ikke sammenhæng til andre former for stresspåvirkninger, herunder et generelt dårligt arbejdsmiljø og dårlig kommunikation på arbejdet, j

obusikkerhed, oplevelse af uretfærdighed, lange arbejdstider og lignende samt kortvarig/sporadisk udsættelse for høje krav og/eller lav grad af støtte.

Stress og hjertesygdom - januar 2008

Psykiske arbejdsbelastninger i form af høje krav på arbejdet i kombination med manglende støtte på arbejdspladsen i årevis kan være årsag til iskæmiske hjertesygdomme som blodprop og forsnævring af hjertets kransåre.

Det viser en udredningsrapport, som overlæge Nanna Eller og ledende overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød har lavet for Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget. Rapporten gennemgår og vurderer nyere forskningslitteratur fra ind- og udland om forskellige stressfaktorer på arbejdet og iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har på denne baggrund på et møde i januar 2008 besluttet, at sager om iskæmisk hjertesygdom, hvor der har været en stor psykisk arbejdsbelastning i form af betydelige krav på arbejdet i kombination med en ringe støtte, fremover kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget for en konkret vurdering af årsagssammenhængen.

Den psykiske belastning skal have stået på i lang tid, som udgangspunkt i mindst 5-10 år, før risikoen for sygdommen er forøget. Som udgangspunkt skal der kun forelægges sager, hvor der ikke er klart konkurrerende årsager til sygdommen i form af for eksempel et større tobaksforbrug, sukkersyge, forudbestående forhøjet blodtryk eller klar arvelig disposition til iskæmisk hjertesygdom, der hver især disponerer betydeligt for at udvikle sygdommen.

Der er ikke tilstrækkelig generel medicinsk dokumentation til at optage iskæmisk hjertesygdom som følge af stress på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der er desuden utilstrækkelig dokumentation for, at andre stressfaktorer på arbejdet øger risikoen for at udvikle hjertesygdom. Sager om andre muligt stressende faktorer skal derfor normalt ikke forelægges for udvalget.

Kviksølv og sygdomme i tandplejen - december 2007

På et møde i december 2007 drøftede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget en ny udredning af arbejdsmedicinsk forsker Jesper Bælum, Odense Universitetshospital, om de mulige sammenhænge mellem forskellige sygdomme/symptomer i tandpleje-sektoren og udsættelse for metallisk kviksølv. 

 

Der var udfra rapporten, der gennemgår de væsentligste nyere danske og internationale undersøgelser på området, enighed om, at der ikke for nuværende er dokumentation for en sammenhæng mellem forskellige sygdomme/symptomer og udsættelse for mindre doser af metallisk kviksølv ved arbejde som tandklinikassistent eller tandlæge.

Det vil dog som også tidligere være muligt at få anerkendt for eksempel en hjerneskade/demens eller nyreskade som arbejdsskade, hvis man har været udsat for en meget høj dosis metallisk kviksølv igennem nogen tid eller hvis man har haft en egentlig kviksølvforgiftning. Det vil dog være meget atypisk, at ansatte i tandplejen udsættes for - eller har været udsatte - for meget store doser af kviksølv. De største udsættelser har i følge udredningsrapporten fundet sted før 1970.

Emnet vil blive drøftet på ny, når en stor dansk registerundersøgelse om samme er afsluttet ved udgangen af 2008. 

Natarbejde og brystkræft - november 2007

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget blev på et møde i november 2007 enige om, at sager om brystkræft efter mange års arbejde om natten skal forelægges for udvalget med henblik på eventuel anerkendelse.

I første omgang er det besluttet at have særligt fokus på sager om brystkræft, hvor der har været jævnligt natarbejde mindst 1 gang ugentligt i omkring 15 år eller mere. Andre særlige hormonforstyrrende forhold forhold som for eksempel arbejde i bunkers eller lignende i kunstigt lys om dagen kan dog også inddrages i sagen vurdering.

Baggrunden for den nye praksis er en udredning fra arbejdsmedicinsk forsker Henrik Kolstad fra september 2007, der viser at mange års natarbejde kan øge risikoen for at udvikle brystkræft. Mange andre forhold end natarbejde som for eksempel genetiske og andre hormonelle forhold kan dog spille ind på sygdommen, og samlet set må dokumentationen anses for begrænset.

Området vil blive drøftet på ny, når WHO's internationale kræftcenter IARC i udgangen af 2008 udsender en stor rapport om samme emne, der baseret på et meget omfattende antal undersøgelser.  

Arbejdsskadestyrelsen anbefaler alle, der har fået konstateret brystkræft efter nogle års natarbejde at få anmeldt sygdommen som mulig arbejdsskade - også selvom natarbejdet kun har varet en kortere årrække. Årsagen er, at nye undersøgelser eller den kommende rapport fra IARC eventuelt kan vise en mulig sammenhæng til også korterevarende udsættelser end den nuværende viden.

Andre former for kræft efter natarbejde kan for nuværende ikke anses for at være forårsaget af natarbejde.

Kroniske nakke-skuldersmerter - marts 2007

Vilkårene for anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter er ændret med en ny fortegnelse over erhvervssygdomme, så andre faggrupper end syersker kan få anerkendt deres nakke-skuldersygdom. Det vil blandt andet kunne komme industriarbejdere, slagteriarbejdere, montricer og malere til gode.

Fremover stilles der ikke længere krav om præcisionsarbejde i fastlåste stillinger. Arbejdet skal derimod have indeholdt hurtigt gentagne bevægelser i overarm/skulder, som udgangspunkt mindst 3-4 timer dagligt og i 8-10 år. Hvis arbejdet også har indebåret nakkebøjning, arbejde i fastlåste stillinger for nakke-skulderåget og/eller kraftudfoldelse kan dette medvirke til at nedsætte kravet til belastningens varighed og til antallet af gentage bevægelser pr. minut.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har besluttet ændringerne efter drøftelse af en ny udredningsrapport om kroniske nakke-skuldersmerter. Rapporten gennemgår og vurderer de nyeste internationale og nationale forskningsresultater og viser, at der nu er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem kroniske smerter i nakke-skulderområdet og hurtigt gentagne bevægelser i overarme/skuldre. 

De nye muligheder for at få anerkendt kroniske nakke-skuldersmerter gælder kun for sygdomme, der er anmeldt fra og med 1. januar 2005. 

Andre offentligjorte udredningsrapporter:

Du kan se andre offentliggjorte udredningsrapporter her

Nye emner i 2007-2008:

Flere udredningsrapporter drøftes

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøfter på en række møder i 2007-2008 flere nye udredningsrapporter, som Arbejdsskadestyrelsen i 2006 og 2007 har bestilt igennem Arbejdsmiljøforskningsfonden. 

 

Det drejer sig om følgende temaer:

* Kviksølv-relaterede sygdomme/symptomer (tandplejesektoren)
* Skuldersygdomme
* Stress og hjertesygdom
* Stress og psykiske sygdomme
* Natarbejde og hjertesygdom
* Kræftsygdomme hos frisører
* Degenerative sygdomme i halshvirvelsøjlen
* Springerknæ

Særlig indsats rettet mod rengørings - og plejearbejde:

Desuden vil udvalget i 2008 drøfte en række konkrete sager om sygdomme i det øvre bevægeapparat (hånd/underarm, albue, overarm/skulder og nakke-skulder), der er opstået i forbindelse med længere tids rengørings- eller plejearbejde. 

Drøftelsen af rengørings- og plejearbejde er et led i en særlig indsats, som Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget gennemfører i 2007-2008. Formålet med indsatsen er at få den mulige nedslidning af rengørings- og plejearbejdere belyst så grundigt som muligt via særlige spørgebreve til tilskadekomne og særlige undersøgelser hos de arbejdsmedicinske klinikker om belastninger på arbejdet. 

Årsagen til det særlige projekt er, at forskningen ikke indtil videre giver tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om hvordan rengørings- og plejearbejde rent faktisk udføres, og hvordan det mere konkret kan give forskellige sygdomme i blandt andet arm og skulder.  

Mange nyheder om erhvervssygdomme i 2006

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i 2006 videreført arbejdet med at opdatere kravene til anerkendelse af erhvervssygdomme til den nyeste medicinske dokumentation.

Der er afholdt 4 møder med principielle drøftelser af bestemte erhvervssygdomstemaer, hvor udvalget blandt andet har drøftet 2 nye udredningsrapporter, der efter samråd med udvalget blev bestilt af Arbejdsskadestyrelsen i 2005.

 

Rapporterne gennemgår og vurderer de væsentligste danske og internationale forskningsresultater om henholdsvis sammenhængen mellem sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke og pc-arbejde og sammenhængen mellem slidgigt i hofte og knæ og forskellige belastninger på arbejdet.

Drøftelserne førte til, at slidgigt i hofterne efter tungt løftearbejde blev optaget på fortegnelserne over erhvervssygdomme.

På museskadeområdet fandt udvalget ikke, at der var tilstrækkelig dokumentation til at optage sygdomme efter pc-arbejde på fortegnelserne. Udvalget har derimod foreløbigt indstillet i alt 4 sager om tennisalbue efter særligt intensivt arbejde med pc-mus til anerkendelse uden for fortegnelsen som en følge af arbejdets særlige art.

Derudover har udvalget i 2006 blandt andet drøftet en ny kræftvejledning, sygdomme efter pleje- og rengøringsarbejde og kommende nye udredninger om erhvervssygdomme.

Den ny kræftvejledning indgår i den samlede vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 2005, der kan findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Den er også blevet trykt i en særudgave til godt 400 kræftbehandlende læger på landets sygehuse. Vejledningen beskriver, hvilke former for kræftsygdomme, der kan anerkendes som arbejdsbetingede, og hvad tilskadekomne skal have været udsat for på arbejdet. Vejledningen er et led i Arbejdsskadestyrelsens kampagner for at alle arbejdsbetingede kræftsygdomme anmeldes af de kræftbehandlende læger i henhold til lovens krav.

Udvalget har også drøftet sygdomme i bevægeapparatet efter pleje- og rengøringsarbejde på ny. Arbejdsskadestyrelsen har efter, at den ny og lempede fortegnelse over erhvervssygdomme trådte i kraft i 2005, som et led i den samlede arbejdsskadereform, godkendt et mindre antal sygdomme i hånd, arm og skulder efter rengøringsarbejde. Det skønnes dog, at der er et vist potentiale for at anerkende endu flere sager, hvis der kan opnås bedre viden om de konkrete belastninger, som pleje og rengøringspersonale udsættes for. Denne viden kan ikke opnås igennem den eksisterende forskning på området. Arbejdsskadestyrelsen og udvalget iværksætter derfor i 2007 en ekstraordinær oplysningsindsats med særlige spørgebreve til tilskadekomne og særlige undersøgelser på de arbejdsmedicinske klinkker, for at få et mere konkret indblik i, hvrodan og hvor meget pleje- og rengøringspersonale belastes på arbejdet. Resultaterne af undersøgelsen drøftes på møder i slutningen af 2007.

I 2007 drøfter udvalget også 6 kommende udredninger om erhvervssygdomme, der er bestilt via Arbejdsmiljøforskningsfonden i 2006. Det drejer sig om sygdomme efter kviksølv (særligt tandklinikker), natarbejde og hjeretekarsygdomme, natarbejde og kræftsygdomme, stress og psykiske sygdomme, stress og hjertekarsygdomme og skuldersygdomme som følge af forskellige belastninger på arbejdet. Derudover drøfter udvalget i februar 2007 en udredning om kroniske nakkeskuldersmerter, der blev bestilt i 2005. Udredningerne vil kunne medføre, at der optages nye sygdomme og/eller påvirkninger på fortegnelserne, eller at nye sygdomme eventuelt vil kunne anerkendes udenfor fortegnelserne som en følge af arbejdets særlige art efter forelæggelse for udvalget.


Udvalget har desuden holdt cirka 1 sagsmøde per måned i løbet af 2006, hvor der er drøftet i alt 239 konkrete sager om erhvervssygdomme uden for fortegnelserne og pludselige løfteskader.

 

 

Nyt på Erhvervssygdomsområdet i 2005

Flere erhvervssygdomme kan anerkendes

Der gælder nu mere lempelige krav til anerkendelse af erhvervssygdomme, efter at en ny fortegnelse over erhvervssygdomme trådte i kraft den 1. januar 2005.

Den nye fortegnelse er blevet til efter drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2004 og skal bruges til vurdering af, om sager der er anmeldt fra og med 1. januar 2005 kan anerkendes som erhvervssygdomme.

Ved beregninger af arbejdsskadereformens konsekvenser er det skønnet, at cirka 1000 flere skader om året kan anerkendes som følge af den ny fortegnelse. Det svarer til en stigning på cirka 40 procent.

Erhvervssygdomsudvalget har under arbejdet med den nye fortegnelse særligt fokuseret på nedslidningsskader i bevægeapparatet – blandt andet på social- og sundhedsområdet og rengøringsområdet.

Udvalgets drøftelser om de enkelte sygdomme har været baseret på indlæg fra forskellige lægefaglige eksperter og den nyeste medicinske dokumentation på de enkelte områder. Derudover har Arbejdsskadestyrelsen forud for arbejdet i udvalget haft møder med repræsentanter fra en række medicinske selskaber. Formålet var at indsamle litteratur og viden til brug for udvalgets drøftelser.

Udvalgets gennemgang af emner i 2004

I løbet af 2004 har udvalget gennemgået en lang række sygdomsområder, herunder:

psykiske sygdomme og stress, sygdomme i hånd og underarm, albuesygdomme, skulder- og nakke-skuldersygdomme, lænderygsygdomme, nervesygdomme, gigtsygdomme, museskader, høresygdomme, knæsygdomme, mangansygdomme, indeklimasyndrom og sygdomme efter rengørings- og social- og sundhedsarbejde.

 

Resultatet er en lang række lempelser af kravene til påvirkninger på flere sygdomsområder, heraf særligt sygdomme i hånd, underarm, albue og skulder, samt optagelse af nye sygdomme som posttraumatisk belastningsreaktion, slidgigt i knæled, forandringer i bicepssenen i overarmen og pleurale plaques (lungehindepletter efter asbest).

Den nye fortegnelse over erhvervssygdomme suppleres af en ny vejledning om erhvervssygdomme, der blandt andet ved hjælp af eksempler beskriver en række sygdomstilfælde til anerkendelse og afvisning.

Yderligere oplysninger

Erhvervssygdomsudvalget består af 1 formand og 8 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen. Beskæftigelsesministeren udnævner formanden og medlemmerne.

Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1 efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 2 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Erhvervssygdomsudvalget har 2 opgaver:

At afgive indstilling til Arbejdsskadestyrelsen i sager om erhvervssygdomme, der ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, og i sager om pludselige løfteskader løbende at forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om revision af erhvervssygdomsfortegnelsen.

 

 

 

 

Denne side er senest ændret den 09. december 2015