Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

11. oktober 2002

En sygeplejerske fik smerter i ryggen ved en arbejdsskade. Hun måtte ophøre med at arbejde som sygeplejerske og begyndte på en revalidering til sygeplejelærer. Arbejdsskadestyrelsen havde tilkendt hende en løbende månedlig erstatning på 25 procent under revalideringen.

Højesteret er enig med Arbejdsskadestyrelsen i, at erstatning for tab af erhvervsevne i den periode, hvor den tilskadekomne modtager bruttorevalideringsydelse, skal fastsættes ud fra et skøn over, hvad erhvervsevnetabet aktuelt er - og ikke som forskellen mellem indtægten, hvis ulykken ikke var sket, og bruttorevalideringsydelsen. Det fastslår Højesteret i en dom af 9. oktober 2002.

Højesteret vurderer at sygeplejerskens erhvervsevnetab under revalideringen er 50 procent, fordi hun som følge af arbejdsskaden ikke kunne fortsætte med sit arbejde som sygeplejerske og kun kunne påtage sig ufaglært, ikke-rygbelastende arbejde.

Arbejdsskadestyrelsen skal også fremover vurdere, hvad tilskadekomne ville kunne tjene efter arbejdsskaden uden gennemførelse af revalideringen. Det skal sættes i forhold til, hvad den tilskadekomne kunne have tjent, hvis skaden ikke var sket. Det har været Arbejdsskadestyrelsens praksis, siden Højesteret den 10. januar 2002 afsagde dom i en sag om midlertidig erstatning til en gymnasielærer på omskoling. Denne praksis fremgår af Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne.

Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen, udtaler: "Vi er tilfredse med, at Højesteret er kommet frem til, at vores nuværende praksis er den rigtige, også selvom Højesteret i den konkrete sag har tilkendt en højere erstatning. Vi kan nu fortsætte den praksis, som fremgår af vores vejledning."

Yderligere oplysninger: Faglig chef Ingrid Parsby, 39 17 78 35.

Denne side er senest ændret den 12. november 2009