Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

13. maj 2003

"I dag anerkender vi flere belastninger, der kan medføre en psykisk lidelse," udtaler Anne Lind Madsen, direktør for Arbejdsskadestyrelsen. Selvom en pædagog har en uddannelse og et psykisk beredskab til at klare eksempelvis kriminelle unge, kan der være belastninger, der over længere tid giver psykiske lidelser. De kan anerkendes som arbejdsskader.

Hvis en bankassistent udsættes for et bankrøveri, vil sagen typisk blive anerkendt som et ulykkestilfælde. Hvis bankassistenten har været udsat for flere belastende hændelser over længere tid, kan sagen anerkendes som en erhvervssygdom – hvis der er sammenhæng mellem den psykiske diagnose og hændelserne.

Psykiske lidelser er ikke optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Derfor skal psykiske sager enkeltvis vurderes i Erhvervssygdomsudvalget, som består af repræsentanter fra DA, LO, FTF, de offentlige arbejdsgivere, Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Det kan være svært at fastslå sammenhængen mellem lidelse og belastning i psykiske sager. I hudlidelser er der en mere direkte påviselig sammenhæng mellem lidelse og belastning, når eksempelvis en frisør, der dagligt anvender kemikalier til hårfarvning, får håndeksem. Psykiske lidelser kan opstå uden egentlig belastning eller på grund af belastninger i privatlivet. Sammen med en lægekonsulent med psykiatrisk speciale fra Arbejdsskadestyrelsen vurderer Erhvervssygdomsudvalget, om det er overvejende sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem diagnose og belastning, der kan anerkendes.

Anne Lind Madsen understreger dog, at Arbejdsskadestyrelsen ikke anerkender psykiske lidelser på grund af et dårligt arbejdsmiljø i almindelighed. Der skal være tale om særlige psykiske belastninger, som fængselsbetjenten, der gentagne gange er blevet truet af en indsat, eller lokoføreren, der har været ved at køre passagerer ned.

Der anmeldes flere psykiske skader, men der anerkendes også flere.

For yderligere oplysninger: Ingrid Parsby, 39 17 78 35.

Denne side er senest ændret den 12. november 2009