Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

2. december 2005

1/3 af de tilskadekomne, der har fået erstatning for tab af erhvervsevne, kommer aldrig i arbejde igen

At en arbejdsulykke kan være en skæbnesvanger begivenhed fremgår af, at cirka 1/3 af de tilskadekomne, som har fået erstatning for tab af erhvervsevne, slet ikke har haft arbejde siden ulykken. Cirka ½ har eller har haft ordinært arbejde, mens 1/6 har fået et fleksjob eller et skånejob.

Socialforskningsinstituttet (SFI) har netop offentliggjort en undersøgelse blandt personer, der er kommet til skade ved en arbejdsulykke. Hovedtemaet er, om de tilskadekomne må forlade arbejdsmarkedet eller stadig har mulighed for et aktivt arbejdsliv i større eller mindre omfang.

Rapporten er udarbejdet på initiativ fra Arbejdsskadestyrelsen, som også har stået for at skaffe penge til projektet.

Baggrunden for rapporten

I januar 2005 blev det første delprojekt om emnet afsluttet i form af rapporten ”Arbejdsskader og modtagelse af velfærdsydelser”. I den foretog SFI en analyse på registerbasis af personer, der tidligere havde anmeldt en arbejdsskade. Ét af de iøjnefaldende resultater var, at personer, der havde fået erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, delte sig i 2 grupper. Enten fik de fodfæste på arbejdsmarkedet, eller også forlod de det. De som kun var skadet i ringe omfang havde ikke særlige beskæftigelsesproblemer, og omvendt forlod personer, som var svært tilskadekomne så godt som alle arbejdsmarkedet og modtog i stedet for en social ydelse.

For at få uddybet hvad der lå bag disse forskellige reaktionsmønstre i gruppen af tilskadekomne, der havde fået erstatning for tab af erhvervsevne, har SFI i år gennemført en interviewundersøgelse blandt personer, der tidligere har fået erstatning som følge af en arbejdsulykke. I gennemsnit er der gået 5 år siden ulykken skete.

Nogle hovedresultater

  • At en arbejdsulykke kan være en skæbnesvanger begivenhed fremgår af, at cirka 1/3 slet ikke har haft arbejde siden ulykken. Cirka ½ har eller har haft ordinært arbejde, mens 1/6 har fået et fleksjob eller et skånejob.

  • Alvorligheden af skaden har afgørende betydning for, om den tilskadekomne har arbejde. På samme måde med alder og uddannelse. De unge og veluddannede er i langt højere grad tilbage på arbejdsmarkedet efter en arbejdsulykke end de ældre og dårligere uddannede. Langt de fleste arbejder i den virksomhed, hvor de kom til skade.

  • Omkring hver 5. fik tilbudt ændringer i sine arbejdsforhold som for eksempel andet job, ændret arbejdstid, særlig indretning af arbejdspladsen eller lettere job. Cirka halvdelen fik ikke tilbudt nogle ændringer, men havde heller ikke brug for det. Den sidste - ret store - gruppe giver udtryk for, at de ville have haft gavn af et sådan tilbud, men ikke fik det.

  • I rapporten er også gengivet de tilskadekomnes mening om, hvad der skal til for at komme i arbejde efter en arbejdsulykke. Jo yngre den tilskadekomne er, og jo mindre skaden er, desto flere forventer at komme i arbejde: 80% af de yngre og næsten ingen af de ældre. Det er specielt forhold omkring selve arbejdet, der spiller en rolle, som muligt indsatsområde. Motiverne til at fastholde eller få et arbejde er overvejende ikke-økonomiske, nemlig at give tilværelsen indhold, samvær med kollegaer og ønsket om ikke at ligge samfundet til last spiller den største rolle.

Denne side er senest ændret den 12. november 2009