Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

26. oktober 2006

I Erhvervssygdomsudvalget er man blevet enige om at optage slidgigt i begge hofteled på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende denne sygdom som en erhvervssygdom, hvis særlige betingelser er opfyldt.

Arbejdsskadestyrelsens direktør Anne Lind Madsen siger:

- Det er glædeligt, at arbejdsskadereformen har ført til, at flere mennesker, der er slidt ned på grund af deres arbejde, kan få anerkendt deres sygdomme som arbejdsskader. Murerarbejdsmænd og landbrugsmedhjælpere kan nu for eksempel få anerkendt, at det hårde arbejde har ødelagt deres hofter. Det er også blevet lettere at få anerkendt blandt andet nedslidning i arme, hænder og skuldre og slidgigt i knæene, efter at arbejdsskadereformen er trådt i kraft. Vi afventer desuden ved udgangen af året en ny udredningsrapport om nedslidning af skuldre.

Før Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende slidgigt i hofterne som en arbejdsskade, skal følgende betingelser som udgangspunkt være opfyldt: 

  • Hoftebelastende løftearbejde i mindst 15 år 

  • En samlet daglig løftemængde på mindst 8 tons

  • Heraf skal der have været almindeligt forekommende tunge enkeltløft på mindst 20 kilo, der samlet svarer til mindst 1 ton per uge

  • De øvrige løft skal også være relevant hoftebelastende

Betingelserne gælder for alle sager om denne sygdom, uanset hvornår sygdommen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen – dog inden for 20 år.

Arbejdsskadestyrelsen afventer en række udredningsrapporter om forskellige sygdomme som følge af nedslidning, og det kan måske føre til flere lempelser.

Eksempel 1: Anerkendelse af slidgigt i hofteleddene hos murerarbejdsmand

En 58-årig murerarbejdsmand fik konstateret dobbeltsidig slidgigt. Murerarbejdsmanden havde da arbejdet i cirka 20 år som oppasser for 2-3 murere. Arbejdet indebar daglige løft af stilladser, byggematerialer og sække og spande med mørtel og mursten. Dertil kom delvise løft af trillebøre med tungt materiale. Han løftede mursten på 3 kilo  i bundter af 8 styk med en samlet vægt på 24 kilo. Arbejdet medførte typiske enkeltløft på mellem 15 og 30 kilo og en del løft på omkring 40 kilo. Samlet udgjorde de tunge løft på mindst 20 kilo over 2 tons om ugen. Den daglige løftemængde var typisk 8-9 tons.

Eksempel 2: Anerkendelse af slidgigt i hofteleddene hos gartnermedhjælp

En 52-årig kvinde arbejdede som gartnermedhjælp i 20 år i et større industrigartneri. Arbejdet medførte talrige enkeltløft på 5-10 kilo i løbet af arbejdsdagen. Den daglige løftemængde var omkring 8 tons. Løftene foregik typisk akavet med mange løft ud fra kroppen, med vrid og drej i hofteleddene og med mange foroverbøjede løft, der belastede hofteleddene en del. Dertil kom mange daglige løft af kasser til og fra lastbiler. De vejede hver især 30-35 kilo, og den samlede vægt lå på  omkring 1½ tons om ugen. Hun fik i slutningen af arbejdsperioden konstateret slidgigt i begge hofteled.

Du kan få yderligere oplysninger hos kommunikationsmedarbejder Vibeke Møller på 39 17 77 82

Denne side er senest ændret den 12. november 2009