Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.


29. juni 2007

Arbejdsskadestyrelsen får i stigende omfang spørgsmål om, hvordan østeuropæere, som kommer til Danmark for at arbejde, er forsikret  i forhold til arbejdsskader. Med andre ord: hvem har ansvaret for medarbejderen?

Alle østeuropæere, som kommer til Danmark for at arbejde, er enten dækket efter hjemlandets regler eller af en arbejdsskadesikring i Danmark.

Hvornår medarbejderen er omfattet af den ene eller den anden forsikring afhænger af, om han er udstationeret af en arbejdsgiver i sit hjemland eller er ansat direkte af en dansk arbejdsgiver.

1. Medarbejdere udsendt af en østeuropæisk arbejdsgiver (Østaftalen)
For østeuropæere, der er udstationeret til at arbejde i Danmark, er der indgået en aftale, den såkaldte Østaftale.
Ifølge den kan en østeuropæer blive udstationeret af en østeuropæisk arbejdsgiver i op til tre måneder i Danmark. I den periode er medarbejderen omfattet af reglerne om dækning for arbejdsskader i hjemlandet. I den periode er medarbejderen altså ikke berettiget til ydelser efter den danske arbejdsskadelov.

Inden udstationeringen i Danmark, skal den østeuropæiske medarbejder have en blanket E 101 udstedt og godkendt af myndighederne i hjemlandet.

Følgende lande er omfattet af Østaftalen:

• Estland
• Letland
• Litauen
• Polen
• Slovakiet
• Slovenien
• Tjekkiet
• Ungarn

Eksempel 1:
Et firma skal have malet hovedbygningen udvendigt og indgår en aftale med en polsk entreprenør om at udføre arbejdet.
Det polske firma sender to polske håndværkere, der begge har en gyldig E 101 med fra Polen. De klarer arbejdet i løbet af en uge, men den sidste dag kommer den ene polak til skade under arbejdet.
Da medarbejderne er omfattet af Østaftalen, er polakken ikke berettiget til ydelser efter den danske arbejdsskadelov, men derimod efter de polske regler.

2. Medarbejdere ansat direkte af en dansk arbejdsgiver
Hvis en østeuropæisk borger tager arbejde i Danmark direkte for en dansk arbejdsgiver, så er vedkommende omfattet af den danske arbejdsskadelov og berettiget til ydelser efter loven.

Det betyder, at den danske arbejdsgiver skal tegne arbejdsskadesikring for den østeuropæiske medarbejder. Det gælder også, selvom østeuropæeren ikke har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Arbejdsgiveren har dog ikke pligt til at tegne en forsikring, hvis arbejdet er en privat tjeneste eller foregår i den private husholdning og varer under 400 timer i løbet af et kalenderår. Det kan for eksempel være, hvis man får hjælp til bygning af en garage, får fældet træer og lignende.

Eksempel 2: 
Lars har et landbrug, hvor han vil bygge en ny stald til køerne. Han hyrer tre polske håndværkere til byggeriet. Det tager seks måneder, og i den periode bor polakkerne på grunden.
Lars instruerer håndværkerne løbende og har derfor forsikringspligt som arbejdsgiver. Det betyder, at han skal arbejdsskadesikre polakkerne ved dels at tegne en forsikring i et forsikringsselskab for arbejdsulykker, dels tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).
Hvis en af polakkerne kommer til skade, dækker Lars' arbejdsskadeforsikring udgifterne til erstatning og sagsbehandling.
Hvis Lars ikke tegner en arbejdsskadeforsikring, kommer han selv til at dække alle udgifter, ligesom han vil få en bøde for manglende lovpligtig forsikring.

Eksempel 3:
Peter vil bygge en ny garage ved siden af sit parcelhus. Han hyrer to polske håndværkere til at bygge garagen. Det tager to måneder, og i den tid bor polakkerne på grunden.
Peter instruerer håndværkerne løbende som arbejdsgiver, men da der er tale om en privat tjeneste, der varer under 400 timer, skal Peter ikke tegne en arbejdsskadesikring for polakkerne. Hvis en af polakkerne kommer til skade, er han omfattet af den danske arbejdsskadesikringslov, og får ydelser efter loven.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32
 

Denne side er senest ændret den 11. november 2009