Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Arbejdstilsynet overtager pr. 1. juli ansvaret for den del af Arbejdsskadestyrelsen, der har med udvikling og koordinering på arbejdsskadeområdet at gøre. Det medfører samtidig, at 15 ansatte flytter fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdstilsynet, hvor der oprettes et særligt kontor for arbejdsskader.

Ændringen sker som følge af, at Folketinget har vedtaget, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende sagsbehandling af personskader pr. 1. juli 2016 overføres til den nyoprettede institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er tilknyttet ATP.

Ved at placere Arbejdsskadesstyrelsens opgaver omkring udvikling og koordinering af arbejdsskadesområdet sammen med Arbejdstilsynets tilsyn og forebyggende indsatser, styrkes muligheden for at udnytte viden og erfaringer på tværs, så den forebyggende indsats knyttes endnu tættere sammen med den viden man har fra de arbejdsskader, der rent faktisk sker.

Denne side er senest ændret den 26. april 2016