Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Arbejdsskadestyrelsen optager depression efter exceptionelle belastninger under krigsdeltagelse på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det sker på baggrund af en udredning om depression efter exceptionelle belastninger, som Erhvervssygdomsudvalget netop har behandlet.

Disse sygdomme kunne tidligere kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, men kan nu anerkendes direkte af Arbejdsskadestyrelsen.

Hvad betyder optagelse af sygdommen depression efter krigsdeltagelse for praksis?

Både på den nye og den gamle fortegnelse vil der blive optaget et punkt om depression opstået i nær tidsmæssig sammenhæng med krigsdeltagelse, som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Depressionen skal være opstået inden for højst tre måneder fra belastningens ophør.

Disse sager kan Arbejdsskadestyrelsen nu behandle og anerkende administrativt. Det betyder, at har man været udsat for disse belastninger og har man fået en depression inden for tre måneder, kan sygdommen anerkendes uden at sagen skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Det vil fx soldater, der er udsendt til krigstjeneste, som administrativt vil kunne få anerkendt deres sygdom, såfremt kravet til belastningen og dokumentationen er opfyldt. Også andre fagprofessionelle, der har deltaget i krigstjeneste, vil med det nye punkt på fortegnelsen kunne få anerkendt depression administrativt

Sager med depression, hvor der ikke har været tale om krigsdeltagelse med udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur kan ifølge praksis, forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering af. Det vil fx være sagerne om vold og trusler, som vi også i dag ser i udvalgssager. Der sker således ikke ændring af praksis for disse sager.

Den nye praksis kommer til at fremgå i vejledningen om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 og af bekendtgørelserne over erhvervssygdomme gældende for sager anmeldt før og efter 1. januar 2005.

Mere om udredningen og artiklen

Udredningen blev drøftet første gang på principielt møde i august 2013, hvor en del af udvalget ønskede at afvente en publicering af resultaterne i et videnskabeligt tidsskrift. Denne udkom for nylig som artikel i The British Journal of Psychiatry, og udvalget drøftede derfor emnet igen på et principielt møde den 31. maj 2016.

Datagrundlaget i artiklen er stort set det samme som i udredningen, men man har inddelt belastningerne i fire grupper: "Technical disasters" (fx skibskatastrofer, flystyrt), ”natural disasters" (naturkatastrofer, fx oversvømmelser, store skov-brande, orkaner, jordskælv), terroraktioner og krigsdeltagelse. Af de fire grupper er det primært krigsdeltagelse, som er knyttet til arbejdsskadesager. Det kan ikke udelukkes, at de øvrige belastninger kan ske i relation til en arbejdsbelastning, men der er ikke i udredningen taget højde for belastning som følge af tab af nærtstående. Det vurderes derfor at kunne være en væsentlig fejlkilde ved de øvrige belastninger, men ikke ved krigsdeltagelse. Artiklen omfatter ikke – i modsætning til den tidligere udredning – personer, der har været udsat for vold og alvorlige trusler. Disse sager fylder ofte en del i udvalget, og anerkendes efter udvalgets praksis også ofte, hvis der foreligger dokumentation for belastningerne. På baggrund af artiklen var der ikke grundlag for også at tilføje depression som følge af vold og trusler på fortegnelsen.

Mere om drøftelsen

Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget mente, at betingelserne for at optage depression efter ”krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur” var opfyldt. Derfor kan depression blive optaget på både gammel og ny fortegnelse efter udsættelse for de nævnte belastninger.

Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget bestod af LO, FTF, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen samt Arbejdsskadestyrelsen.

Et mindretal bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgivere var uenig i optagelse af depression efter de nævnte belastninger på fortegnelsen, idet disse medlemmer fandt, at der var utilstrækkelig dokumentation i den fremlagte udredning og efterfølgende artikel til, at det var muligt at ændre på fortegnelsen.

Et flertal i udvalget var enige om, at praksis for anerkendelse af depression efter andre belastninger, herunder vold og trusler, ikke ændres. Et mindretal bestående af LO og FTF mente, at der på baggrund af materialet var belæg for at udvide fortegnelsen, så belastningerne vold og trusler og udvikling af depression ville være omfattet.

Sundhedsstyrelsen udtrykte bekymring over, at det kun er krigsdeltagelse, der omfattes af fortegnelsens tekst i forhold til udvikling af depression.

Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 findes her.

Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 findes her.

Læs udredningsrapport og artikel

Læs udredningsrapporten ”A scientific review adressing delayed-onset posttraumatic stress disorder and posttraumatic depression” her. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.

Artiklen, ”Risk of depressive disorder following disasters and military deployment: systematic review with meta-analysis”, er offentliggjort i The British Journal of Psychiatry og kan mod betaling hentes her.

Denne side er senest ændret den 30. juni 2016