Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Reformarbejdet 2004

Selv om reformen for erhvervssygdomsområdet først trådte i kraft 1. januar 2005, tog Arbejdsskadestyrelsen allerede i 2004 fat på processen med at udvide og revidere fortegnelsen over erhvervssygdomme.

I løbet af året blev der holdt syv møder med de medicinske selskaber, eksempelvis Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Arbejdsmedicinsk Selskab. Målet var at finde ud af, om der var særlige områder, hvor ny medicinsk dokumentation gjorde det oplagt at tage sygdomsområdet med i reformprocessen.

Markante lempelser

Resultaterne fra møderne blev brugt som udgangspunkt for debatten ved 14 principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget. Allerede samme år blev der gennemført væsentlige lempelser i kravene til påvirkning i forhold til

  • sygdomme i hånd eller underarm

  • tennis- og golfalbue

  • karpaltunnelsyndrom

  • sygdomme i overarm og skulder

  • høresygdomme

Desuden blev der gennemført mindre lempelser i forhold til

  • nakke/skulderskader

  • skader i lænderyggen

Endelig blev posttraumatisk belastningsreaktion, slidgigt i knæene samt lungesygdommen pleurale plaque (lungehindepletter efter asbest) optaget på begge fortegnelser, det vil sige både den der gjaldt før 1. januar 2005 og den efter. Målet var at opnå en kortere sagsbehandlingstid med administrative forenklinger og flere anerkendelser.

Nedslidning efter rengørings- og plejearbejde

Reformen indeholdt også et krav om et særligt fokus på nedslidningsskader efter rengørings- og plejearbejde.

I 2004 og 2005 søgte vi viden i den medicinske litteratur og hos oplægsholdere, men ingen kunne pege på en generel sammenhæng mellem arbejdet og udvikling af nedslidningsskader. Der manglede ganske enkelt forskning på området.

I 2007 har Arbejdsskadestyrelsen derfor valgt at få belyst en række sager i denne gruppe. Måske kan vi finde en årsagssammenhæng. Resultaterne af arbejdet er klar i slutningen af 2007 og skal så drøftes i Erhvervssygdomsudvalget.

Belysningen af skader efter rengørings- og plejerarbejde hænger nøje sammen med, at skaderne inden for de typiske kvindeerhverv ifølge reformen skal undersøges nærmere.

Selv om hver eneste undersøgelse efter reformen har haft specifikt fokus på kønnets betydning, så har der ikke været årsagssammenhæng. Det betyder ganske enkelt, at vi ikke har kunnet dokumentere, at kønnet har en betydning for udviklingen af arbejdsskader.

Denne side er senest ændret den 22. marts 2016