Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

I 2003 vedtog et bredt flertal i Folketinget en reform af arbejdsskadeområdet. Størstedelen af reformen trådte i kraft 1. januar 2004, men den del af reformen, der handler om erhvervssygdomsområdet, trådte først i kraft 1. januar 2005.
Et af reformens mål på det område var en udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet, så flere sygdomme kunne anerkendes. Det betød blandt andet, at kravene til, hvornår en sygdom kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, blev lempet betragteligt.
Lempelserne har betydet flere anerkendelser af blandt andet lungesygdomme, kræft, hudsygdomme og høresygdomme.

Inden reformen trådte i kraft 1. januar 2005 var det et krav, at der skulle være både medicinsk og teknisk erfaring for, at arbejdet var årsag til sygdommen, hvis den skulle på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det betød i praksis, at Arbejdsskadestyrelsen var afhængig af store lægevidenskabelige undersøgelser, som vi ikke selv havde mulighed for at sætte i gang og som derfor var en stopklods i arbejdet med erhvervssygdomme.

Efter reformen er kravet, at der skal være en medicinsk dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem påvirkningen fra arbejdet og sygdommen. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget ikke længere er afhængig af fuldt videnskabeligt bevis, men kan læne sig op af den aktuelle viden, der findes på et område.

Når vi vurderer den medicinske dokumentation, ser vi efter:

  • En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen.

  • En påvirkning med en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig.

  • En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, for eksempel at en øget påvirkning øger sværhedsgrad af sygdommen.

  • Undersøgelser om udbredelser i befolkningen bekræfter en sammenhæng.

  • Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse.

  • En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning i forhold til personer, der ikke er udsat.

Denne side er senest ændret den 22. marts 2016