Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Permanente udgifter til behandling eller hjælpemidler

Hvis du har ret til yderligere erstatning for fremtidige permanente udgifter til behandlinger eller hjælpemidler, skal du selv kontakte din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Erstatning for tab af erhvervsevne

Hvis du har ret til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne, skal du ikke selv gøre noget. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kontakter dig via brev i løbet af det første halvår af 2016.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du har ret til yderligere engangsbeløb i erstatning for tab af erhvervsevne, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en afgørelse om det. Vi sender afgørelsen til både dig og forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Herefter udbetaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beløbet til dig.

Hvis du har ret til at få forlænget perioden med udbetaling af månedlige beløb, sender vi et orienteringsbrev til dig og forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Herefter forlænger forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring automatisk perioden med udbetaling af månedlige beløb.

Denne side er senest ændret den 03. februar 2016