Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Tre sager om tennisalbuer er blevet anerkendt som arbejdsskader efter intensivt arbejde med mus. Sagerne har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, som har forholdt sig til de helt særlige forhold i de tre sager. Det er et enigt udvalg, der har indstillet til Arbejdsskadestyrelsen, at disse sager skal anerkendes.

27. september 2006

Erhvervssygdomsudvalget har med anerkendelsen af de 3 sager udnyttet muligheden for i konkrete sager at anerkende museskader i ganske særlige tilfælde. Det har der været enighed om i udvalget, siden to udredningsrapporter har afvist en generel sammenhæng mellem museskader og arbejdet med mus.

Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne Lind Madsen, siger:

Det er en historisk dag, hvor vi har anerkendt de første tre museskader som arbejdsskader. De tre sager viser, at der skal være tale om helt specielle forhold og belastninger, før man kan få anerkendt skader i armene efter arbejde med mus.

Den ene sag

En kvindelig teknisk tegner fik tiltagende smerter i højre arm og fik konstateret en tennisalbue. I 10 år tegnede hun med musen i højre hånd i cirka 40 timer om ugen.

Hun arbejdede derefter i 1 år i 90-95 procent af arbejdstiden primært med intensivt, computerbaseret tegnearbejde (CAD-program). Det kræver stor præcision og mange klik med musen i minuttet. Hun brugte musen med højre hånd.

Den anden sag

En mandlig teknisk tegner fik smerter i højre hånd, håndled og albue. Han fik konstateret en tennisalbue i sin højre arm.

Han arbejdede i 8 år cirka 60 timer om ugen med CAD-tegning, som var præci­si­onskrævende og præget af ensidige og hurtigt gentagne bevægelser. Han arbejdede herefter i 1 år, 8-9 timer dagligt i fem dage om ugen, med tegneprogrammet DOG’s, hvor han brugte en mus med tre knapper. Herefter bestod hans arbejde i 2½ år af tegning med CAD-programmer.

Den tredje sag

En kvindelig typotekniker fik ondt omkring højre håndled, albueled og skulder. Hun fik konstateret en tennisalbue.

Hun havde i cirka 20 år arbejdet med opsætning og opbrydning af diverse tryksager og tidsskrifter og foretog en del fritskrabning af billeder. Til dette arbejde anvendte hun udelukkende musen, og arbejdet var meget præcisionskrævende og præget af enten mange klik på musen eller vedvarende tryk på musen. Ofte arbejdede hun 10 til 20 timer ekstra i løbet af en arbejdsuge.

Udredningsrapporter om museskader

Litteraturen om sygdomme efter arbejde med mus har været undersøgt meget grundigt i to udredningsrapporter.

Den ene har undersøgt den eksisterende litteratur om sammenhængen mellem arbejdet med mus og sygdomme i nakke, skuldre og arme. Konklusionen i februar i år var, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for en sammenhæng.

Den anden rapport har undersøgt den eksisterende litteratur om sammenhængen mellem sygdommen karpaltunnelsyndrom (indeklemning af midternerven i håndleddet) og arbejdet med mus. Konklusionen var også i denne rapport fra november 2005, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for en sammenhæng.

Erhvervssygdomsudvalget har diskuteret rapporterne. Der var enighed om, at de omhandlede sygdomme i ganske særlige tilfælde ville kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter en konkret vurdering i udvalget.

Under temaet om museskader kan du blandt andet læse de to udredningsrapporter.

Denne side er senest ændret den 23. marts 2016