Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Vi har de psykiske arbejdsskades historie i to dele.

Første del er om psykiske skader, som følger af ulykker (hændelser som sker pludseligt eller i løbet af fem dage).

Anden del dækker psykiske skader som erhvervssygdomme (skader som opstår efter længere tids påvirkning).

Psykiske skader på grund af ulykker

Psykiske skader på grund af ulykker har kunnet anerkendes siden den første arbejdsskadelov trådte i kraft med virkning fra 15. januar 1899.

Der er i mange år blevet anerkendt psykiske skader, når der har været fysisk vold, eksempelvis overfald, inde i billedet. Sagerne drejede sig normalt om fare for andres liv eller ens eget liv.

Indtil omkring 1990 blev der anmeldt forholdsvis få psykiske ulykker, og de ramte normalt folk inden for fag som lokoførere, der påkørte personer, og bankkasserere der blev udsat for bankrøverier. De sager blev normalt anerkendt.

Fra 1992 blev praksis lempet, så også vidner kunne få anerkendt en psykisk skade som en ulykke.

Før da anså man ikke det at overvære en voldsom begivenhed som tilstrækkeligt psykisk belastende til, at man kunne få en psykisk skade.

En anerkendelse efter den nye praksis krævede dog, at hændelsen havde ligget langt ud over den normale arbejdssituation. Et eksempel var en lokomotivassistent, der så en kollega få sit ene ben klemt af mellem to togvogne.

Nye vinde i 90'erne

I løbet af 1990'erne begyndte der at komme flere forskellige anmeldelser. De drejede sig om ansatte, som i kraft af deres arbejde havde kontakt med andre personer, og i den forbindelse var udsat for vold, trusler om vold eller i øvrigt følte sig truet. Der var tale om ansatte lige fra kassepersonale til lærere og medarbejdere på institutioner og flygtningecentre.

En anerkendelse krævede, at den tilskadekomne havde været udsat for en relevant psykisk belastning, der måtte antages at være tilstrækkelig til at fremkalde skaden.

I den forbindelse vurderede sagsbehandlerne i det daværende Arbejdsskadestyrelsen, om den psykiske påvirkning lå ud over, hvad man ellers kunne forvente i den tilskadekomnes arbejdsfunktion.

Fra 1. januar 2004 kom så arbejdsskadereformen, og i den forbindelse fik vi et nyt ulykkesbegreb.

En anerkendelse krævede nu kun, at der var årsagssammenhæng mellem en hændelse og den psykiske skade.

Det nye ulykkesbegreb har ikke givet markant flere anerkendelser af psykiske ulykker, da det gamle ulykkesbegreb allerede havde udviklet sig til at anerkende sager, hvor påvirkningen var egnet til at forårsage den psykiske skade.

Psykiske skader som erhvervssygdomme

Man har kunnet anerkende psykiske skader som erhvervssygdomme siden 1933, men helt op til 80'erne har der kun været meget få anmeldelser af psykiske sygdomme.

Dengang blev sagerne normalt afvist, fordi psykiske sygdomme ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og Arbejdsskadestyrelsen skønnede, at der ikke var mulighed for, at sagen blev ankerkendt efter en forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Men i løbet af 80'erne og 90'erne blev der anmeldt stadig flere sager om psykiske sygdomme, og Erhvervssygdomsudvalget skulle tage stilling til et stadig stigende antal sager.

Hvis der var tale om posttraumatisk belastningsreaktion, blev sagerne i stigende omfang anerkendt.

I løbet af 90'erne havde udvalget således behandlet en del psykiske sager, og det havde efterhånden en rimelig fast praksis for at anerkende sagerne.

Det drejede sig ofte om soldater udsendt til krigsområder, fængselspersonale og lignende.

I slutningen af 90'erne blev de første sager om psykiske sygdomme, der ikke var posttraumatisk belastningsreaktion, anerkendt i udvalget.

PTSD på Erhvervssygdomsfortegnelsen

Fra 1. januar 2005 blev posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som den første psykiske sygdom optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, der gælder for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.Det var en følge af arbejdet med arbejdsskadereformen, der trådte i kraft samme dato.

Seks måneder senere, den 1. juni 2005, blev posttraumatisk belastningsreaktion også optaget på den fortegnelsen, der gælder for sygdomme anmeldt før arbejdsskadereformen.

Da posttraumatisk belastningsreaktion kom på fortegnelsen, var det ganske enkelt udvalgets praksis på området, der blev overført.

Det betyder, at der ikke bliver anerkendt flere sager end før, men at sagsbehandlingen blev forenklet, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu kan anerkende sagerne uden først at forelægge dem for udvalget.

Det betyder også, at antallet af sager om psykiske sygdomme, der bliver behandlet i udvalget, er faldet. Alligevel bliver der på nuværende tidspunkt jævnligt anerkendt konkrete sager om psykiske skader efter forelæggelse for udvalget.

Det er sager, hvor diagnosen er andre sygdomme end PTSD, eksempelvis uspecifik belastningsreaktion og depression.

Ny undersøgelse om stress og depression

Erhvervssygdomsudvalget drøfter løbende, hvad der er af dansk og international medicinsk viden om psykiske sygdomme.

I 2006 satte udvalget gang i en udredning af forskningen på området. Udredningen skulle afklare, om der kunne være en sammenhæng mellem stress og udvikling af psykisk sygdom.

Resultatet af udredningen blev drøftet i begyndelsen af 2008. Ifølge udredningen kan stress efter længere tids psykisk belastning på arbejdet udvikle sig til depression, hvis man på sit arbejde har været udsat for høje krav eller manglende social støtte, eksempelvis i form af hyppige og meget vanskelige deadlines, et konstant stort pres fra meget krævende klienter eller indsatte eller manglende støtte fra kollegaer eller ledelse.

Udredningen viste dog ikke en tilstrækkelig dokumentationen for en sammenhæng mellem stress og udvikling af en depression til, at sygdommen depression efter stor psykisk belastning på arbejdet kunne optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Til gengæld betød resultatet, at arbejdsskadesager om depression efter psykiske belastninger fremover kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Det bliver herefter udvalgets opgave at vurdere sagerne og fastlægge en praksis for, hvilke sager der kan anerkendes.

For andre psykiske sygdomme end depression fandt udredningen kun en beskeden eller utilstrækkelig sammenhæng til den psykiske belastning på arbejdet.

De sager vil som tidligere kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget, hvis sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdet.

Denne side er senest ændret den 22. marts 2016