Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Psykiske skader er ofte svære at vurdere, simpelthen fordi sygdommen kan være svær at beskrive, og fordi den udvikler sig over tid.

Gener kan svinge over tid, og kan være udtryk for forskellige påvirkninger. Det har blandt andet stor betydning, hvordan man selv evner at tackle personlige kriser samt, hvilke andre private forhold (skilsmisse, dødsfald m.v.) der påvirker de nuværende psykiske gener.

Hertil kommer, at de fleste psykiske sygdomme kan opstå uden kendt ydre årsag - eller populært sagt: "af sig selv".

Af mange grunde er netop sagerne om de psykiske skader nogen af dem, som det tager længst tid at behandle i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I dag er der blot én sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme, nemlig posttraumatisk belastningsreaktion. Men i vores daglige arbejde med anmeldelserne skal vi forholde os til en lang række andre diagnoser og uspecifikke symptomer.

Her kan du læse om de diagnoser, som vi oftest beskæftiger os med. Kravene til diagnoserne er defineret af verdenssundhedsorganisationen WHO (ICD 10-listen).

Diagnoserne er:

  • Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

  • Akut belastningsreaktion

  • Tilpasningsreaktion

  • Personlighedsændring efter katastrofeoplevelser

  • Depression

Posttraumatisk belastningsreaktion (F 43.1)

Denne diagnose kræver, at du har været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed, der var af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. Enten opstår sygdomme straks eller inden for 6 måneder efter belastningens ophør (posttraumatisk belastningsreaktion) eller også opstår der symptomer inden for seks måneder med fuld debut af sygdom inden for få år (forsinket posttraumatisk belastningsreaktion). I begge tilfælde er sygdommen omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Typisk oplever du følgende psykiske symptomer

  • Tilbagevendende genoplevelse af traumerne

  • Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumerne

  • Undgåelse af alt, der minder om traumerne

  • Delvis eller fuld fortrængning af de traumatiske oplevelser

  • Mindst to af følgende: Besvær med at falde i søvn eller sove igennem, irritabilitet eller vredesudbrud, koncentrationsbesvær, hypervigilitet (usædvanlig vagtsomhed) eller en tilbøjelighed til at fare sammen.

De fleste tilfælde af posttraumatisk belastningsreaktion forsvinder inden for to år. Det særlige ved denne diagnose er, at påvirkningens karakter og styrke indgår i betingelserne for, at diagnosen kan stilles.

Det vil sige, at man godt kan have de rigtige symptomer, men da påvirkningen ikke har været tilstrækkeligt psykisk belastende, kan diagnosen ikke stilles. I de tilfælde kan der måske stilles diagnosen uspecifik belastningsreaktion (F 43.9).

Akut belastningsreaktion (F 43.0)

En forbigående sygdom, der udvikler sig som reaktion på en exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Symptomerne varierer og kan optræde på skift. Typisk begynder det som en fortumlet tilstand, hvor du har svært ved at forholde dig til omgivelserne. Du kan blive overaktiv eller isolere dig. Der kan også opstå panikangst med koldsved, rødmen og hjertebanken. Det sker også, at man ikke kan huske noget eller kun brudstykker af hændelsen.

Symptomerne opstår kort tid efter den traumatiske oplevelse og forsvinder inden for to døgn.

Tilpasningsreaktion (F 43.2)

Nogle hændelser eller kriser er så voldsomme, at man kan udvikle en tilpasningsreaktion. Hændelsen skal typisk være af en art, der bryder voldsomt ind i ens daglige eller sociale liv. Den umiddelbare reaktion er chok. Man græder eller går måske forvirret og formålsløst omkring. Nogen trækker sig ind i sig selv. Det er individuelt, hvor sårbar man er, når man kommer ud for begivenheder, som drastisk ændrer ens liv. Det hænger i høj grad sammen med ens personlighed. Desuden har det betydning, om man bliver udsat for flere psykiske traumer lige efter hinanden. Tilstanden er forbigående.

Symptomerne kan være:  

  • Tristhed

  • Følelse af magtesløshed

  • Problemer med at sove om natten

  • Koncentrationsbesvær

  • Tendens til at fare sammen

  • Irritabel

Personlighedsændring efter katastrofeoplevelser (F 62.0)

En exceptionelt voldsom og katastrofal oplevelse kan være med til at fremprovokere en personlighedsændring.

Der skal være mindst 2 af følgende symptomer:

  • En fjendtlig og mistænksom holdning

  • Social isolation

  • En følelse af håbløshed og tomhed

  • En kronisk følelse af altid at være på vagt, som om man er forfulgt

  • Følelse af fremmedgjorthed

Sygdommen skal mindst have varet i to år og kan opstå i forlængelse af en posttraumatisk belastningsreaktion.

Depression (F 32 og F 33)

Symptomerne er:

  • Forsænket stemningsleje, der varierer fra tristhed til sort fortvivlelse.

  • Sædvanlige lyster og interesser forsvinder

  • Nedsat energi- og aktivitetsniveau

  • Nedsat selvtillid og ringe selvfølelse

  • Svær skyldfølelse

  • Hypokondre vrangforestillinger

  • Svært ved at følge med i samtaler, fjernsynsudsendelser og lignende

  • Tankegang og bevægelser kan være langsomme

  • Rastløs uro

  • Søvnforstyrrelser

  • Nedsat appetit og på sigt vægttab eller øget appetit og vægt

For at man skal kunne stille diagnosen depression, skal tilstanden have varet mindst 14 dage.

Denne side er senest ændret den 22. marts 2016