Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Ny erhvervssygdomsfortegnelse og ny vejledning om erhvervssygdomme med virkning fra 1. januar 2005

1. Arbejdsskadereformen

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

  • Nyt ulykkesbegreb - flere arbejdsulykker kan anerkendes

  • Nyt erhvervssygdomsbegreb – flere erhvervssygdomme kan anerkendes (1. januar 2005)

  • Administrativ forenkling

Målet med det nye erhvervssygdomsbegreb er blandt andet, at flere nedslidningsskader kan anerkendes. Der forventes anerkendt omkring 1.000 flere erhvervssygdomme om året, hvilket svarer til en stigning i anerkendte sygdomme på 40 procent.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i løbet af 2004 forhandlet om udarbejdelse af den nye erhvervssygdomsfortegnelse, der skal træde i kraft den 1. januar 2005.

Det nye erhvervssygdomsbegreb og den nye erhvervssygdomsfortegnelse finder anvendelse på sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere. Sygdomme, der anmeldes før 1. januar 2005, vil fortsat blive vurderet efter den tidligere erhvervssygdomsfortegnelse.

Den nye erhvervssygdomsfortegnelse er at finde på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside fra 3. januar 2005 sammen med en tilhørende ny vejledning om erhvervssygdomme.

2. Det nye erhvervssygdomsbegreb

Med arbejdsskadereformen gælder et udvidet og lempet erhvervssygdomsbegreb fra 1. januar 2005.

Det nye erhvervssygdomsbegreb vil føre til optagelse af flere sygdomme og påvirkninger på erhvervssygdomsfortegnelsen og anerkendelse af flere erhvervssygdomme, herunder anerkendelse af flere sygdomme uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Hidtil har loven stillet krav til ”medicinsk og teknisk erfaring”, før sygdomme og påvirkninger kunne optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det har betydet, at der skulle foreligge omfattende lægevidenskabelig dokumentation for en given årsagssammenhæng. Denne form for dokumentation var både forbundet med store omkostninger og tog lang tid at tilvejebringe.

Med arbejdsskadereformen stilles krav om ”medicinsk dokumentation” for en sammenhæng mellem arbejde og sygdom. Der skal også fremover være en sandsynlig sammenhæng mellem bestemte påvirkninger og sygdomme, men kravet til den lægevidenskabelige dokumentation lempes. Den medicinske dokumentation kan for eksempel tilvejebringes ved generelle udredninger fra de arbejdsmedicinske klinikker.

De seks krav til medicinsk dokumentation fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget:

  • En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen

  • En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig

  • En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen

  • Undersøgelser om udbredelse i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng

  • Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse

  • En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer, der ikke er udsat

Som udgangspunkt skal alle ovenstående betingelser være opfyldt. Ved den konkrete vurdering af, om en sygdom kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan de enkelte betingelser dog tillægges forskellig vægt.

3. Forhandlingsprocessen i 2004 om ny erhvervssygdomsfortegnelse

Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen har i løbet af 2004 afholdt i alt 14 møder om den nye fortegnelse. Drøftelserne har fundet sted inden for følgende ramme:

  • 1 til 2 sygdomme og påvirkninger er drøftet på hvert møde

  • Særlige drøftelser af sammenhængen mellem påvirkninger og sygdomme på social- og sundhedsområdet (plejearbejde) og rengøringsområdet, herunder særligt nedslidningsskader hos kvinder med pleje- og rengøringsarbejde

  • Udvalget har under drøftelserne været opmærksom på, at mænd og kvinders forskellige fy­siog­nomi indebærer, at de belastninger, der medfører erhvervssygdomme, kan være forskellige

De væsentligste resultater af årets forhandlinger fremgår af bilag 1 om den nye erhvervssygdomsfortegnelse i hovedpunkter.

Erhvervssygdomsudvalget har været inddraget i prioriteringen af de områder, der er drøftet. Prioriteringen er foretaget ud fra en samlet vurdering af, på hvilke områder der vil kunne anerkendes flere erhvervssygdomme som følge af det nye erhvervssygdomsbegreb. Derudover er mulighederne for at foretage en administrativ forenkling og nedbringe sagsbehandlingstiden indgået.

Erhvervssygdomsudvalget drøftede i løbet af 2004 blandt andet nye krav til anerkendelse af sygdomme i hånd, underarm, albue, skulder, nakke-skulder, ryg og knæ. Udvalgets drøftelser baserede sig på den nyeste medicinske viden på de pågældende områder.

Som optakt til drøftelserne har en række anerkendte eksperter holdt indlæg om den medicinske dokumentation på de enkelte områder. Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer har herunder bidraget med forslag til eksperter til de enkelte indlæg, til litteratur og til supplerende udredning.

Arbejdsskadestyrelsen har på baggrund af drøftelserne i udvalget, og i overensstemmelse med den politiske aftale og lovens forarbejder, udarbejdet en ny, forenklet fortegnelse over erhvervssygdomme, der kun indeholder de overordnede krav til påvirkning og sygdom.

Fortegnelsen suppleres af en ny vejledning om erhvervssygdomme, der angiver de nærmere rammebetingelser for påvirkning og sygdom på flere sygdomsområder, inklusive en række vejledende eksempler. Vejledningen vil løbende kunne tilpasses ny viden om relevante påvirkninger for sygdomsudviklingen, ligesom den giver Arbejdsskadestyrelsen en bedre mulighed for et konkret skøn i det enkelte tilfælde.   

4. Videre udredning i 2005

Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen fortsætter den løbende drøftelse af den nye fortegnelse i 2005, da arbejdet i 2004 har afdækket et behov for supplerende udredning og drøftelse på flere områder.

Arbejdsskadestyrelsen har foreløbigt iværksat yderligere udredning (videnskabelig litteraturgennemgang) på 4 udvalgte områder i et samarbejde med Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Litteraturgennemgangen forventes at foreligge og indgå i udvalgets drøftelser i sidste halvår af 2005.

De 4 udvalgte udredningsområder er:

  1. Kroniske nakke-skuldersmerter (der ønskes særligt en belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

  2. Karpaltunnelsyndrom efter arbejde med pc-mus/tastatur

  3. Slidgigt i hofte og knæ (der ønskes særligt en belysning af sammenhæng med tungt løftearbejde samt trappe-/stigegang og med belastningens varighed)

  4. Andre øvre bevægeapparatsygdomme efter arbejde med pc-mus/tastatur

5. Revision af fortegnelserne i 2005

Forhandlingerne om den ny erhvervssygdomsfortegnelse, der træder i kraft 1. januar 2005, fortsættes i 2005 på udvalgte områder som led i en fortløbende revision af fortegnelserne. De fortsatte drøftelser vil kunne medføre, at nye sygdomme og/eller påvirkninger senere optages på den nye fortegnelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2005.

Derudover vil udvalget foretage en løbende revision af den nuværende erhvervssygdomsfortegnelse med henblik på eventuelle justeringer i lyset af den viden og erfaring, der er tilvejebragt i 2004.    

 

Mødeplan i Erhvervssygdomsudvalget 2005 (revision af fortegnelserne)


Mødedato

Emne til drøftelse

25. januar 2005

- Drøftelse af museskader i nakke-skulder og albuer

  • Indlæg ved Ann Kryger

  • Udvalgets drøftelse af sygdomme i nakke-skulder og albue efter arbejde med pc-mus og tastatur

  • Konkrete sager om museskader i nakke-skulder og albuer

- Forskning og udredning 2005

  • Opfølgning på udvalgets drøftelser i 2004

  • Nyt fra styrelsens interne forsknings- og udredningsudvalg

  • Drøftelse af prioritering og igangsættelse af konkrete arbejder

- Drøftelse af det videre fortegnelsesarbejde

  • Status, revision og opfølgning 2005

26. april 2005

- Opfølgning på mødet om museskader den 25. januar 2005

- Revision af fortegnelserne

  • Revision af 2002-fortegnelsen

  • Opfølgning på 2005-fortegnelsen

  • Forskning og udredning – opfølgning

30. august 2005

- Revision af fortegnelserne - opfølgning

  • Revision af 2002-fortegnelsen

  • Opfølgning på 2005-fortegnelsen

  • Forskning og udredning

29. november 2005

- Revision af fortegnelserne (andre emner)

Mødeplan i Erhvervssygdomsudvalget 2005 (revision af fortegnelserne)

Mødedato

Emne til drøftelse

25. januar 2005

- Drøftelse af museskader i nakke-skulder og albuer

  • Indlæg ved Ann Kryger

  • Udvalgets drøftelse af sygdomme i nakke-skulder og albue efter arbejde med pc-mus og tastatur

  • Konkrete sager om museskader i nakke-skulder og albuer

- Forskning og udredning 2005

  • Opfølgning på udvalgets drøftelser i 2004

  • Nyt fra styrelsens interne forsknings- og udredningsudvalg

  • Drøftelse af prioritering og igangsættelse af konkrete arbejder

- Drøftelse af det videre fortegnelsesarbejde

  • Status, revision og opfølgning 2005

26. april 2005

- Opfølgning på mødet om museskader den 25. januar 2005

- Revision af fortegnelserne

  • Revision af 2002-fortegnelsen

  • Opfølgning på 2005-fortegnelsen

  • Forskning og udredning – opfølgning

30. august 2005

- Revision af fortegnelserne - opfølgning

  • Revision af 2002-fortegnelsen

  • Opfølgning på 2005-fortegnelsen

  • Forskning og udredning

29. november 2005

- Revision af fortegnelserne (andre emner)

6. Fortsatte fokusområder

På rengøringsområdet forventes de generelle lempelser af kravene til påvirkning på flere sygdomsområder, herunder sygdomme i hånd og underarm, karpaltunnelsyndrom og albuesygdomme, at kunne føre til flere anerkendelser af sygdomme som følge af belastende rengøringsarbejde. Den nye vejledning indeholder eksempler på rengøringsarbejde og køkkenarbejde, der vil kunne anerkendes efter de nye krav.

Udvalget finder imidlertid ikke, at den nuværende medicinske dokumentation kan begrunde yderligere lempelser, der vil gøre det muligt at anerkende væsentligt flere sygdomme på plejeområdet. Dog er der foretaget en mindre lempelse på lænderygområdet, hvor kravene til påvirkningens varighed i år er justeret lidt ned for plejearbejde. Udvalget følger også fremover udviklingen på plejeområdet nøje.

Kønsforskellenes betydning for udvikling af forskellige erhvervssygdomme er indgået i årets drøftelser. Udvalget finder dog ikke for nuværende, at der er medicinsk dokumentation for at opstille forskellige krav til påvirkninger for henholdsvis mænd og kvinder. Den eventuelle betydning af personens størrelse og fysik skal imidlertid indgå i den konkrete vurdering. Dette forhold fremgår af den nye vejledning. Udvalget vil også på dette område følge udviklingen nøje.

7. Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2004 i øvrigt  

Ud over udarbejdelsen af den nye erhvervssygdomsfortegnelse og vejledning om erhvervssygdomme har udviklingen i 2004 ikke medført væsentlige ændringer på erhvervssygdomsområdet, herunder betydende ændringer i retspraksis.

Erhvervssygdomsudvalget vil ultimo 2005 afgive en redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder i retspraksis, som følge af implementeringen af den nye erhvervssygdomsfortegnelse.

Bilag 1

Den nye erhvervssygdomsfortegnelse i hovedpunkter

Nye sygdomme på fortegnelsen fra 1. januar 2005

Posttraumatisk belastningsreaktion

Sygdommen optages på fortegnelsen efter en påvirkning i form af traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en excep­tionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Kravene til påvirkningen svarer stort set til Erhvervssygdomsudvalgets hidtidige praksis ved anerkendelse, men optagelsen på fortegnelsen vil fremover sikre en hurtigere og mere smidig sagsbehandling. De nærmere specificerede krav til anerkendelse i den tilhørende nye vejledning vil desuden kunne justeres over tid i takt med, at der kommer ny viden på området. Endelig gør den nye vejledning med en tilhørende eksempelsamling det lettere for interesserede at orientere sig i praksis på området.

Slidgigt i knæ

Sygdommen optages på fortegnelsen efter en påvirkning i form af mange års knæliggende og/eller hugsiddende arbejde. Som udgangspunkt skal der have fundet en påvirkning sted i 20-25 år.

Kravene til påvirkningen svarer også her stort set til udvalgets hidtidige praksis ved anerkendelse, men optagelsen sikrer en hurtigere og smidigere sagsbehandling. Der er derudover de samme fordele ved den nye vejledning som nævnt ovenfor.

Pleurale plaques uden lungeasbestose

Sygdommen optages på fortegnelsen efter en påvirkning i form af asbestudsættelse. Som udgangspunkt skal der være tale om måneders udsættelse, men kravet kan nedsættes til dage/uger, hvis der har fundet en massiv påvirkning sted.

Optagelsen giver de samme fordele som ved posttraumatisk belastningsreaktion og slidgigt i knæ.

Golfalbue

Sygdommen er optaget på fortegnelsen efter samme påvirkninger som tennisalbue. De væsentligste nyheder i øvrigt er anført nedenfor under tennisalbue og golfalbue.

Forandringer i bicepssenen

Sygdommen er optaget på fortegnelsen efter samme påvirkninger som forandringer i skulderleddets rotatorsener og skuldertendinit. De væsentligste nyheder i øvrigt er anført nedenfor under skuldersygdomme.

Sygdomme/påvirkninger med væsentlige nye krav på fortegnelsen fra 1. januar 2005

Seneskedehindebetændelse og betændelseslignende forandringer i sene

eller væv omkring sene (hånd og håndled)

Kravene til selve sygdommene ændres ikke, men fremover kan sygdommene

anerkendes efter en påvirkning i form af kraftfulde og gentagne bevægelser,

eventuelt i kombination med akavede arbejdsstillinger.

Væsentlige nyheder:

  • Kravet til kraft kan nedsættes væsentligt, hvis arbejdet har været hurtigt gentaget og er udført i akavede og hånd-/håndledsbelastende arbejdsstillinger. Tilsvarende kan kravet om gentagethed reduceres, hvis arbejdet har været meget kraftfuldt og eventuelt akavet

  • Kravet om, at arbejdet højst må være udført i 6 måneder, udgår. Både belastninger af dages, ugers og års varighed kan anerkendes, hvis de er relevante for udvikling af den pågældende sygdom

  • Kravet om uvant arbejde udgår

  • Kravet om uvarieret arbejde udgår. Arbejdet skal fremover blot have været relevant belastende i mindst halvdelen af arbejdsdagen, men der kan godt være udført forskellige arbejdsfunktioner undervejs

  • Sygdommene er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme

Tennisalbue og golfalbue

Golfalbue optages på fortegnelsen efter samme påvirkninger som tennisalbue.

Det vil fremover gøre det lettere og hurtigere at få anerkendt en arbejdsbetinget golfalbue.

Sygdommene vil kunne anerkendes efter én eller flere af følgende påvirkninger.

  • Kraftfulde og gentagne arbejdsbevægelser

  • Kraftfulde og akavede arbejdsbevægelser  

  • Kraftfuldt statisk arbejde

Væsentlige nyheder:

  • Golfalbue optages på fortegnelsen efter samme krav som tennisalbue

  • Kraftfuldt statisk arbejde og kraftfuldt arbejde udført i akavede arbejdsstillinger kan fremover anerkendes

  • Kravet til kraft kan nedsættes væsentligt, hvis arbejdet har været hurtigt gentaget og er udført i belastende arbejdsstillinger. Tilsvarende kan kravet til gentagethed reduceres, hvis arbejdet har været meget kraftfuldt

  • Kravet om, at arbejdet højst må være udført i 6 måneder, udgår. Både belastninger af dages, ugers og års varighed kan anerkendes, hvis de er relevante for udvikling af den pågældende sygdom

  • Kravet om uvant arbejde udgår

  • Kravet om uvarieret arbejde udgår. Arbejdet skal fremover blot have været relevant belastende i mindst halvdelen af arbejdsdagen, men der kan godt være udført forskellige arbejdsfunktioner undervejs

  • Sygdommene er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme

Karpaltunnelsyndrom                                                  

Fremover vil karpaltunnelsyndrom kunne anerkendes efter følgende påvirkninger på arbejdet:

  • Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid

  • En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid

  • Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid

Sygdommen kan derudover fortsat anerkendes som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, når denne sygdom kan anerkendes efter fortegnelsen.

Væsentlige nyheder:

  • Kravet til kraft kan nedsættes væsentligt, hvis arbejdet har været hurtigt gentaget og er udført i belastende arbejdsstillinger. Tilsvarende kan kravet til gentagethed reduceres, hvis arbejdet har været meget kraftfuldt og/eller akavet

  • Der skal som udgangspunkt være tale om mindst 2 års belastning, men kravet til tiden kan reguleres, hvis der har fundet en omfattende belastning sted

  • Kravet om uvarieret arbejde udgår. Arbejdet skal fremover blot have været relevant belastende i mindst halvdelen af arbejdsdagen, men der kan godt være udført forskellige arbejdsfunktioner undervejs

  • Sygdommen er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme

Skuldersygdomme                                                       

Fremover vil både forandringer i skulderleddets rotatorsener og bicepssenen samt skuldertendinit være omfattet. Sygdommene vil kunne anerkendes efter følgende påvirkninger på arbejdet:

  • Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen

  • Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere

Væsentlige nyheder:

  • Forandringer i bicepssenen optages på fortegnelsen

  • Kravet til kraft kan nedsættes væsentligt, hvis arbejdet har været hurtigt gentaget og udført i belastende arbejdsstillinger, herunder med mange vride- og drejebevægelser i skulderleddet, med mange løft af overarmen, med lange rækkeafstande, kort cyklustid (ringe restitution) og lignende. Tilsvarende kan kravet til gentagethed reduceres, hvis arbejdet har været meget kraftfuldt og/eller akavet

  • Kravet om belastningens tidsmæssige udstrækning nedsættes fra tidligere 6-8 års belastning til en belastning i månedsvis, afhængigt af det konkrete arbejde

  • Sygdommene er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme

Høresygdomme

Støjbetinget hørenedsættelse kan fremover anerkendes efter en påvirkning i form af flere års udsættelse for kraftig støj.

Væsentlige nyheder:

  • Det tidsmæssige krav til relevant udsættelse nedsættes fra mindst 10 år til 5 år

  • Der stilles ikke længere krav om døvhed eller generende tunghørhed med et mén på mindst 5 procent. Også mindre hørenedsættelser kan anerkendes. Blot skal der være tale om et karakteristisk audiogramforløb for støjskade, og hørenedsættelsen skal ligge ud over hørelse i normalområdet (for den pågældende alder)

  • Tinnitus vil fremover være omfattet af en eventuel erstatning i tilknytning til hørenedsættelsen, hvis det samlede mén efter både hørenedsættelse og tinnitus er på mindst 5 procent. Der vil således også kunne ydes erstatning for tinnitus efter mindre grader af hørenedsættelse  

  • Sygdommen er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme

Sygdomme/påvirkninger med mindre ændringer på fortegnelsen 1. januar 2005

Kroniske nakke-skuldersmerter (cervikobrakialt syndrom)

Sygdommen vil fremover kunne anerkendes efter en påvirkning i form af hurtigt og ensidigt gentaget præcisionsarbejde med statisk belastning af nakke-skulderområdet i en længere årrække.

Vilkårene for anerkendelse er stort set uændrede. Dog bortfalder kravet om arbejdsophør eller skift til kvalitativt andet arbejde, og kravet til belastningens tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har fundet en massiv påvirkning sted.

Der skal have været tale om en belastning igennem en længere årrække. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være udført nakke-skulderbelastende arbejde i:

  • En belastningsperiode på 108 måneder inden for 9-12 år eller

  • En belastningsperiode på 162 måneder i mindst 18 år samt

  • Mindst halvdelen af arbejdsdagen

Antallet af arbejdsmåneder per år kan, afhængigt af den samlede tidsmæssige udstrækning, nedsættes til under 12 måneder per år, dog som udgangspunkt ikke til under gennemsnitligt 9 måneder per år.

Hvis der har fundet en særlig nakke-skulderbelastende påvirkning sted, vil kravet til belastningens samlede tidsmæssige udstrækning (antal måneder/år) kunne nedsættes. Det kan for eksempel være:

  • Meget akavede og nakke-skulderbelastende arbejdsstillinger eller bevægelser  

  • Kraftfulde nakke-skulderbelastende arbejdsbevægelser

  • En meget langvarig daglig belastning (omkring 10 timer/dag eller mere)

  • En meget langvarig samlet belastningsperiode (omkring 25 år eller mere)   

Sygdommen er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme.

Lænderygsygdomme

Fremover vil lænderygsygdomme kunne anerkendes efter én eller flere af følgende påvirkninger:

  • Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække

  • Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække

  • Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække

  • Rygbelastende daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer

Det tidsmæssige krav til udsættelse opretholdes stort set uændret (8-10 år). Også kravene til den enkelte belastning er stort set uændrede.

Det tidsmæssige krav til udsættelse ved plejearbejde nedsættes dog til 8-10 år fra tidligere 10 år.

Sygdommen er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme.

Sygdomme/påvirkninger med uændrede vilkår efter 1. januar 2005

Sygdomme, der optages på uændrede vilkår:

  • Menisksygdom i knæleddet

  • Bursitis (betændelseslignende forandringer i en slimsæk)

Sygdommene er omfattet af den nye vejledning om erhvervssygdomme.

Sygdomme, der fortsat ikke optages:

  • Andre slidgigtsygdomme (slidgigt i halshvirvelsøjlen, skulderleddet og skulderhøjdeleddet, hofte, tommel med flere)

  • Mangansygdom (toksisk hjerneskade)

  • Indeklimasyndrom

  • Sygdomme efter brug af pc-mus og/eller tastatur

  • Psykisk sygdom efter påvirkninger i form af stress, chikane og mobning

De uændrede eller kun lidt ændrede vilkår for nogle sygdomme skyldes, at der ikke er medicinsk dokumentation, der kan begrunde optagelse eller yderligere ændringer. I den nye vejledning om erhvervssygdomme kan man orientere sig nærmere om vurderingen af den medicinske dokumentation på de enkelte sygdomsområder.

Fortegnelsen vil løbende blive revideret. Dette betyder, at nye sygdomme og påvirkninger vil kunne optages på fortegnelsen, hvis der i fremtiden tilvejebringes ny medicinsk dokumentation om sammenhænge mellem sygdomme og bestemte påvirkninger på arbejdet.

Sygdomme og påvirkninger, der ikke er optaget på fortegnelsen, vil derudover fortsat kunne anerkendes. Det gælder de tilfælde, hvor Erhvervssygdomsudvalget indstiller en sag til anerkendelse, fordi sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder kravene til optagelse på fortegnelsen, eller fordi sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdets særlige art. Arbejdsskadestyrelsen vurderer i hver enkelt sag, om der er grundlag for at forelægge sagen for udvalget.