Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

23. september 2002 - HISTORISK


1. Indledning

Vejledningen vedrører behandlingen af spørgsmål om anerkendelse, når vi får anmeldelser om psykiske sygdomme som følge af henholdsvis ulykkestilfælde (kapitel 2), kortvarige skadelige påvirkninger (kapitel 3) og erhvervssygdomme (kapitel 4). Vi beskriver Erhvervssygdomsudvalgets praksis for anerkendelse (afsnit 4.1.) og afgrænsningen mellem psykiske sygdomme vurderet som ulykkestilfælde og som erhvervssygdomme (afsnit 5).

Vejledningen henvender sig først og fremmest til Arbejdsskadestyrelsens medarbejdere. Vi har forsøgt at udforme vejledningen, så også fagforeninger, forsikringsselskaber og andre kan anvende den.

Når det er en vejledning, betyder det også, at forholdene i den enkelte sag kan føre til en anden afgørelse end beskrevet i vejledningen.

Vejledningen skal være en hjælp til behandling af sagerne, og samtidig skulle den gerne bidrage til forståelsen af, hvornår en psykisk sygdom kan anses for at have en sådan sammenhæng med arbejdet, at den kan anerkendes som en arbejdsskade.

2. Anerkendelse som ulykkestilfælde

Ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under, anerkendes som arbejdsskader (lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 9, nr. 1). Loven giver ikke nogen definition af begrebet ulykkestilfælde. Det er efter praksis et ulykkestilfælde, når følgende 4 betingelser er opfyldt:

  • en tilfældig indvirkning på legemet,
  • at det, der sker, er uafhængigt af den tilskadekomnes vilje,
  • at indvirkningen sker pludseligt og kommer udefra, og
  • at der er en påviselig skade på legemet (ved legeme forstås i denne sammenhæng også psyken)

Der skal med andre ord konstateres en pludselig begivenhed, det vil sige en tidsmæssigt ganske kortvarig og voldsom psykisk påvirkning, som medfører en skadelig påvirkning af helbredet (psyken).

Hvis der er tale om direkte vold over for den tilskadekomne, bliver hændelsen normalt anerkendt som et ulykkestilfælde.

Er der ikke tale om direkte vold, bliver der ved vurderingen af, om der er sandsynliggjort et ulykkestilfælde, lagt vægt på karakteren, varigheden og alvoren af den beskrevne situation. Herunder om der har været tale om livsfare, om den tilskadekomne har følt sig hjælpeløs og karakteren af en eventuel aggression fra en anden person.

Ved anerkendelse af ulykkestilfælde er det ikke en betingelse, at der er diagnosticeret en egentlig psykisk sygdom. Følger af en hændelse i form af psykiske symptomer kan være nok. Også forbigående psykiske symptomer kan konkret være tilstrækkelige til anerkendelse, hvis hændelsen opfylder de øvrige krav til anerkendelse som ulykkestilfælde.

Praksis om anerkendelse af psykiske skader som ulykkestilfælde er i øvrigt beskrevet i betænkning 1402/2001, side 69 ff.

Hvis der sker forværring af en psykisk sygdom, vedkommende har i forvejen, kan det anerkendes som en ulykke, hvis det sandsynliggøres, at den psykiske påvirkning på arbejdet har været årsag til forværringen. I sådanne tilfælde bliver der ved anerkendelsen taget forbehold for den forudbestående sygdom. Det vil sige, at der eventuelt vil blive trukket fra i godtgørelsen for varigt mén og/eller erstatningen for tab af erhvervsevne, svarende til omfanget af den forudbestående sygdom.

2.1. Direkte vold

Hvis den tilskadekomne har været udsat for direkte vold og har følt psykisk ubehag, bliver dette normalt anerkendt som ulykkestilfælde, allerede fordi den tilskadekomne har været udsat for en fysisk påvirkning i form af slag, spark eller lignende.

2.2. Voldsom begivenhed

Tilfælde, hvor den tilskadekomne har været indblandet i en voldsom begivenhed, der ligger ud over, hvad man må være forberedt på ved arbejdets udførelse, vil kunne anerkendes som ulykkestilfælde.

Eksempel 1: En lokomotivfører var ude for, at en selvmorder kastede sig ud foran toget. Det psykiske chok blev anerkendt som et ulykkestilfælde.

Eksempel 2: En lokomotivfører fik et chok, da han senere blev underrettet om, at han havde påkørt en person. Skaden blev anerkendt som et ulykkestilfælde.

2.3. "Lige ved"-påkørsel

Tilfælde, hvor den tilskadekomne med god grund frygtede, at han havde påkørt en person, kan efter omstændighederne anerkendes.

Eksempel 3: En lokomotivfører måtte foretage en nødopbremsning for ikke at påkøre en person. Han troede, at han havde påkørt personen og fik et psykisk chok, der blev anerkendt som et ulykkestilfælde.

2.4. Påkørsel af dyr

Er det et dyr, der påkøres, bliver tilfældet som udgangspunkt ikke anerkendt. Efter en konkret vurdering kan hændelsen imidlertid anerkendes, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende.

Eksempel 4: En lokomotivfører påkørte en ko om natten uden at vide, hvad han havde ramt. Koen lå på sporet og klagede sig. Hændelsen blev anerkendt.

2.5. Trusler om vold

Når der er tale om trusler om vold, skal den tilskadekomne have været udsat for begivenheder, der ligger ud over, hvad man må være forberedt på ved arbejdets udførelse.

Ved vurderingen af anerkendelsesspørgsmålet lægger vi blandt andet vægt på, om der er en berettiget forventning om, at en konkret trussel vil blive ført ud i livet.

Har den pågældende truet tilskadekomne eller andre mange gange, uden at der var realiteter bag, taler det for afvisning.

Det er også væsentligt at se på hele situationen. Er den truende en stor og stærk person, som den tilskadekomne er alene med, taler det for anerkendelse.

Der kan ikke siges noget entydigt om, hvad der almindeligvis forekommer inden for forskellige erhverv, men er hændelsen almindeligt forekommende, vil det for det meste gøre den mindre belastende.

I det følgende redegøres for praksis for anerkendelse af psykiske sygdomme som ulykkestilfælde med eksempler fra forskellige erhverv.

2.5.1. Bankansatte og kassemedarbejdere med flere

Bankansatte og kassemedarbejdere er de grupper på arbejdsmarkedet, der er mest udsat for røverier.

Udgangspunktet er, at et røveri altid indeholder en trussel om vold. En bankansat, en kassemedarbejder eller lignende, der bliver udsat for røveri, hvor truslen er, eller synes at være, rettet mod dem selv, vil normalt få hændelsen anerkendt som ulykkestilfælde.

Eksempel 5: En bankansat havde været udsat for en række episoder med bankrøverier.

Ved en episode havde hun været vidne til et væbnet røveri, hvor røveren stod midt i lokalet og pegede rundt på personalet med en pistol. Han blev vred på en af hendes kolleger, der forsøgte at fortrække til et andet lokale. Efter hændelsen var tilskadekomne utryg og ukoncentreret. Den psykiske skade blev anerkendt.

En anden episode, hun senere havde været ude for, blev afvist. En sindsforvirret mand bankede på ruderne uden for åbningstid og gjorde tegn på sig selv, at han ville skære halsen over på personalet, da man nægtede at åbne døren for ham. Episoden fremkaldte en voldsom reaktion hos tilskadekomne. Hændelsen blev afvist, da den ikke kunne betegnes som særligt faretruende.

Den tilskadekomnes subjektive oplevelse af hændelsen kan i nogle tilfælde tillægges betydning, som det ses i følgende eksempel.

Eksempel 6: En 20-årig kasseekspedient i et supermarked sad ved kassen, da en ung mand, som hun betegnede som en "narkomanlignende type", kom hen til kassen for at betale to øl. Han blev ved med at rode i sin jakkelomme, mens han kiggede på tilskadekomne, der blev meget bange og var sikker på, at han nu ville trække et våben frem. Da kassen gik op, rakte manden ind over hende for at tage penge fra kassen. Tilskadekomne nærmest sprang væk, fordi hun troede, at han havde et våben. Hun søgte efterfølgende læge og psykolog, da hun var psykisk påvirket. Hændelsen blev anerkendt, da den involverede persons adfærd, som blev udøvet over for et ungt menneske, udstrålede en sådan hensigt om vold, at situationen måtte opfattes som truende.

Det forhold, at den pågældende har været vidne til et røveri mod en kollega, er ikke tilstrækkeligt til at anerkende en psykisk sygdom som et ulykkestilfælde. Den pågældende skal have haft en berettiget grund til at føle sig truet. Det er heller ikke nok, at den pågældende har været til stede i bygningen, hvor røveriet er foregået, eller senere er blevet underrettet om, at der har været et røveri.

Eksempel 7: En bankansat fik refereret, at der under hendes ferie havde været et røveriforsøg mod banken. Tilfældet blev afvist, da den ansatte ikke var til stede under røveriforsøget og således ikke var truet.

2.5.2. Socialrådgivere, sagsbehandlere og pædagoger med flere

Socialrådgivere, sagsbehandlere og pædagoger med flere arbejder blandt andet med socialt belastede klienter. Det medfører, at arbejdsmiljøet kan være psykisk belastende, alt efter, hvilket arbejdsområde den enkelte varetager. Socialrådgivere med flere må således i et vist omfang være indstillet på en til tider hård omgangstone fra klienterne. Ved vurderingen af, om en hændelse kan anerkendes, er det væsentligt, om de fremsatte trusler ligger ud over, hvad socialrådgiveren/sagsbehandleren må være forberedt på i det daglige arbejde.

Tidligere begivenheder og et godt kendskab til den, der truer, kan have betydning for spørgsmålet om anerkendelse.

Hvis den pågældende er kendt for at realisere sine trusler, taler det for anerkendelse. Hvis klienten ringer socialrådgiveren/sagsbehandleren op privat og har orienteret sig om familieforhold, antal børn med videre, taler det også for anerkendelse.

Eksempel 8: En socialrådgiver blev ringet op af en klient, der var kendt i kommunen som særdeles voldelig. Socialrådgiveren havde i længere tid haft kontakt med klienten, som ofte reagerede voldsomt verbalt, når han ikke fik, hvad han ønskede. I dette tilfælde spurgte klienten, om socialrådgiveren havde prøvet at få en revolver for panden. Derefter truede han socialrådgiveren og hendes familie og oplyste samtidig, at han kendte privatadressen. Der blev optaget politirapport, og socialrådgiveren måtte i en periode flytte til en anden adresse.

Det psykiske chok blev anerkendt som et ulykkestilfælde, da klientens grove, verbale trusler over for tilskadekomne og hendes familie havde haft en sådan alvorlig karakter, at det efter en konkret bedømmelse lå ud over, hvad der normalt må antages at følge af varetagelsen af arbejdet som sagsbehandler i kommunens pensionsafdeling. (SM U-5-97, sag 4)

Eksempel 9: En medarbejder i Dansk Flygtningehjælp fik et psykisk chok, da en klient sparkede døren ind til hendes kontor og raserede det og to andre kontorer. Tilfældet blev anerkendt. Der blev lagt vægt på, at medarbejderen havde grund til at føle sig direkte truet. Hændelsen havde for tilskadekomne været usædvanlig, voldsom og faretruende. (SM U-5-97, sag 6)

Eksempel 10: En socialrådgiver blev ved en telefonsamtale truet på livet af en klient, hun ikke kendte. Tilfældet blev afvist. Der blev lagt vægt på, at der ikke var umiddelbare, håndgribelige tegn på, at en faretruende situation kunne opstå øjeblikkeligt. Socialrådgiveren var heller ikke fysisk impliceret i en dramatisk hændelse.

Eksempel 11: En socialrådgiver deltog i et møde, hvor det blev besluttet, at et barn skulle tvangsfjernes. Barnets far, der var kendt i kommunen som særdeles voldelig, ringede herefter til hende privat og truede flere gange hende og hendes familie på livet. Tilfældet blev anerkendt. Der blev lagt vægt på, at truslerne var af så konkret og alvorlig karakter, at de lå ud over, hvad der normalt må antages at følge af arbejdet i en socialforvaltnings bistandsafdeling. (SM U-5-97, sag 3)

Selv om tilskadekomne ikke direkte har været involveret i hændelsen, vil psykiske chok efter en konkret vurdering kunne anerkendes.

Eksempel 12: En beskæftigelseskonsulent overværede, at en klient kastede en papirholder efter en socialrådgiver og en sten gennem ruden og ødelagde inventaret på kontoret. Tilfældet blev anerkendt, da der var tale om en voldelig episode, der lå ud over, hvad en beskæftigelseskonsulent måtte forvente på sit arbejde.

2.5.3. Lærere

Hvis folkeskolelærere, der arbejder med almindelige elever, har været udsat for trusler og truende adfærd fra større elever, vurderer vi den konkrete situation, herunder om hændelsen går ud over, hvad den pågældende må være forberedt på i forhold til arbejdets almindelige rammer.

Eksempel 13: En kvindelig lærer tog en samtale med en elev fra 7. klasse i anledning af, at eleven havde slået en mindre elev fra 3. klasse. Under samtalen blev eleven hidsig og smed en stol hen ad gulvet, tog herefter bagfra fat i den stol, læreren sad på, og forsøgte at vælte læreren bagover. Læreren holdt fast i bordet, så det ikke lykkedes. Eleven overdyngede læreren med skældsord og forlod lokalet. Læreren modtog senere psykologbehandlinger på grund af episoden. Tilfældet blev anerkendt, da den beskrevne hændelse på grund af elevens voldelige adfærd havde haft en sådan karakter, at den lå ud over, hvad der normalt må antages at følge af varetagelsen af arbejdet som lærer i en normalklasse i folkeskolen. (SM U-5-97, sag 1)

Eksempel 14: En 31-årig kvindelig lærer bad en 17-årig dreng om at gå udenfor, hvis han ville ryge. Eleven nægtede, hvorefter læreren gentog, at han skulle gå udenfor. Eleven tog herefter fat i lærerens trøje ved brystet med begge hænder. To andre elever måtte hjælpe, før eleven slap taget. Læreren var gravid og var derfor bange for, at der skulle ske noget med barnet. Læreren modtog senere psykologhjælp på grund af episoden. Den psykiske skade blev anerkendt som et ulykkestilfælde, da elevens truende adfærd havde haft en så voldsom karakter, at det lå ud over, hvad der normalt må antages at følge af varetagelsen af arbejdet som folkeskolelærer. (SM U-5-97, sag 2)

2.6. Vidne til voldsom begivenhed

Psykiske skader kan undtagelsesvis anerkendes som ulykkestilfælde i situationer, hvor den tilskadekomne er vidne til en alvorlig ulykke.

Eksempel 15: En lokomotivassistent var vidne til, at en kollega blev klemt mellem to togvogne, hvorved et ben blev kørt af. Tilfældet blev anerkendt. Der blev lagt vægt på, at assistenten var den første, der kom til stede, at han ikke havde haft mulighed for at afværge situationen, og at det var en stærkt traumatisk oplevelse at komme den lemlæstede kollega til hjælp. (SM U-1-92 - sag 1)

Eksempel 16: En hjemmehjælper fandt en klient, der var afgået ved døden. Tilfældet blev ikke anerkendt, da der var tale om en begivenhed, der ikke gik ud over, hvad der kunne påregnes inden for faget. (SM U-1-92 - sag 2)

Plejepersonale, der konfronteres med patienter, der har begået selvmord, vil kunne få hændelsen anerkendt som ulykkestilfælde, hvis selvmordet er af voldsom karakter.

2.7. Tilsyn

Har den tilskadekomne tilsyn med og ansvar for personer, som udsættes for en alvorlig ulykke, kan hændelsen anerkendes.

Eksempel 17: En socialpædagog var vidne til, at et handicappet barn blev påkørt af en bus og dræbt. Det psykiske chok blev anerkendt. Der blev lagt vægt på, at socialpædagogen havde opsynet med og var ansvarlig for barnet i ulykkesøjeblikket.

2.8. Alvorlige ulykker

En ulykke kan medføre psykiske gener, selv om der ikke er et fysisk mén, eksempelvis ved et alvorligt færdselsuheld. Det afgørende ved vurderingen af, om der er sandsynliggjort et ulykkestilfælde, er, om hændelsesforløbet har indebåret en alvorlig risiko for den pågældendes liv eller helbred, der har været egnet til at frembringe de psykiske symptomer.

Eksempel 18: En postmedarbejder, der kørte i bil, fejlbedømte et vejsving og gled på grund af fedtet føre ind i en husmur. Der skete ingen personskade, men postmedarbejderen fik et psykisk chok, der blev anerkendt som et ulykkestilfælde, fordi hændelsen i øvrigt opfyldte betingelserne for at kunne betegnes som et ulykkestilfælde og der var alvorlig risiko for liv og helbred, som kunne begrunde de psykiske gener.

Eksempel 19: Et tog blev afsporet og kørte ind i en jordvold. Ingen kom noget til, men lokomotivføreren pådrog sig et chok, der blev anerkendt som et ulykkestilfælde, da hændelsen i øvrigt opfyldte betingelserne for at kunne betegnes som et ulykkestilfælde og der var risiko for alvorlig personskade.

2.9. Psykiske symptomer som følge af ulykkestilfælde med fysiske følger
2.9.1. Formodningsreglen

Når et ulykkestilfælde med fysiske følger er anerkendt, er psykiske følger som udgangspunkt også omfattet af anerkendelsen. Det gælder også, når anerkendelsen alene vedrører den fysiske skade, fordi der gælder en formodningsregel. Det betyder, at et påvist erhvervsevnetab eller varigt mén anses for at være en følge af arbejdsskaden, med mindre overvejende sandsynlighed taler imod. (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13)

2.9.2. Beskedne fysiske traumer

I enkelte tilfælde anmeldes et ulykkestilfælde med et meget lille fysisk mén, og samtidig anmeldes psykiske symptomer som følge af hændelsen.

Eksempel 20: Den tilskadekomne havde skåret sig på et stykke papir og anmeldte et sår på højre pegefinger og psykiske symptomer.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, men det fremgik samtidig af afgørelsen, at de psykiske symptomer ikke var omfattet af anerkendelsen. Det betød, at eksempelvis udgifter til psykologbehandling ikke ville blive dækket af arbejdsskadesikringen, da skaden var for bagatelagtig til at begrunde en psykisk sygdom.

3. Anerkendelse som skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed

Skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, kan anerkendes som arbejdsskader. (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 9, nr. 2)

Efter praksis kan en kortvarig, skadelig psykisk påvirkning anerkendes som en arbejdsskade, når der er sandsynliggjort en psykisk påvirkning af en vis tidsmæssig udstrækning og påvirkningen er usædvanlig og ekstraordinær i forhold til den tilskadekomnes normale arbejde.

Eksempel 21: En kvinde var igennem 2 nætter udsat for grove seksuelle krænkelser fra en mandlig kollega, som havde vagten sammen med hende. Der var tale om både psykiske og fysiske krænkelser og trusler. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved anerkendelsen vægt på situationens usædvanlige karakter og alvor og det forhold, at der var klar sammenhæng mellem chikanen og reaktionen.

Eksempel 22: En politibetjent blev sendt ud til et gerningssted efter anmeldelse af en skudepisode. Han fandt to personer, der var afgået ved døden, og en, der var såret. Politiassistenten ydede førstehjælp og foretog sikring af stedet med trukket pistol. Efter at kriminalpolitiet var ankommet, bevogtede politiassistenten gerningsstedet og modtog forklaring fra vidner. Han udviklede efterfølgende en posttraumatisk belastningsreaktion.

Den psykiske skade blev anerkendt som en kortvarig skadelig påvirkning, da politiassistenten havde været udsat for en ekstraordinær psykisk belastning, da han foretog en særlig farefuld indsats i forbindelse med sit arbejde som politiassistent.

Det blev lagt til grund, at den ekstraordinære belastning varede, fra han ankom til gerningsstedet klokken 11.25, til han blev afløst kl. 13.30, altså lidt over 2 timer. (SM U-4-01)

4. Anerkendelse som erhvervssygdom

Psykiske sygdomme er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Årsagen er, at der ikke er lægefaglig dokumentation for en sammenhæng mellem en nærmere bestemt, arbejdsbetinget belastning og udvikling af bestemte psykiske sygdomme.

Anerkendelse af psykiske sygdomme som erhvervssygdomme kan derfor kun ske efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Hvis Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen for udvalget vil være udsigtsløs, bliver sagen afvist uden forelæggelse for udvalget. (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 10, stk. 3)

Hvis en sag har været forelagt udvalget, foreligger der en indstilling fra udvalget, om sagen bør afvises eller anerkendes som erhvervssygdom. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet på baggrund af udvalgets indstilling.

Når sagen forelægges for udvalget, vil vi normalt have indhentet en psykiatrisk speciallægeerklæring.

Erhvervssygdomsudvalget indstiller en sag til anerkendelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

  1. Generel lægelig dokumentation

    Hvis der foreligger generel lægelig dokumentation for en sammenhæng mellem den arbejdsbetingede belastning og udvikling af den anmeldte psykiske sygdom, kan udvalget indstille en konkret sag til anerkendelse. (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led)

    Det vil normalt dreje sig om sygdomme, der snart kan ventes at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. På nuværende tidspunkt har udvalget ikke anerkendt psykiske sygdomme efter denne bestemmelse.

  2. Generelle betingelser for anerkendelse af psykisk sygdom forårsaget af arbejdets særlige art

    Betingelsen for anerkendelse er efter denne bestemmelse, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)

    Der er tale om en meget konkret vurdering, der kan deles i 2 betingelser, der begge skal være opfyldt:

    1. Arbejdet, herunder de forhold, hvorunder arbejdet er udført, skal have indebåret belastninger og påvirkninger, som efter en samlet konkret vurdering må antages at medføre en særlig risiko i tilskadekomnes arbejde for udvikling af den pågældende sygdom.
    2. Det særligt risikofyldte arbejde skal efter en konkret vurdering med stor grad af sandsynlighed have forårsaget tilskadekomnes sygdom.

      Læs mere om anerkendelse af sygdomme, der ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, i Ankestyrelsens artikel herom.

      Vurderingen af, om en psykisk sygdom er arbejdsbetinget, er vanskelig. Psykiske sygdomme kan også opstå på grund af belastninger i privatlivet eller uden kendt ydre årsag.

    4.1. Erhvervssygdomsudvalgets anerkendelsespraksis

    Det er udvalgets praksis at indstille psykiske sygdomme til anerkendelse som erhvervssygdomme, hvis der har været tale om længerevarende arbejdsmæssige belastninger, der indeholder begivenheder i form af vold, trusler om vold, chikane af grov karakter, selvmord, eller andre voldsomme belastninger, der ligger ud over det sædvanlige i det pågældende erhverv. Sager med andre belastninger har også været indstillet til anerkendelse.

    Ved en anerkendelse lægger udvalget vægt på, at der er sammenhæng mellem de beskrevne belastninger og udviklingen af den psykiske sygdom.

    Diagnosen

    Ved Erhvervssygdomsudvalgets vurdering af sagen bliver der blandt andet lagt vægt på, hvilke psykiske symptomer der er beskrevet, herunder, hvilken psykiatrisk diagnose der eventuelt kan stilles.

    Hvis der er beskrevet en posttraumatisk belastningsreaktion, taler det ofte for anerkendelse. Denne sygdom anses for overvejende at være forårsaget af ydre belastninger og kan eventuelt medføre varige psykiske følger. Selve diagnosen indeholder en vurdering af belastningens karakter. I princippet kan diagnosen ikke stilles, med mindre der har været tale om udsættelse for en exceptionelt svær belastning (af katastrofekarakter).

    Læs mere om, hvordan diagnosen, stilles i bilag 2.

    Følgende psykiske sygdomme vil efter en konkret vurdering kunne anses for at være forårsaget af ydre påvirkninger:

    • Depression. De fleste depressioner er forbigående, og man kan almindeligvis ikke skelne disse fra de mere vedvarende, andet end ved at følge forløbet.
    • Generaliseret angst
    • Fobier
    • Obsessiv kompulsiv sygdom (tvangshandlinger)
    • Somatoforme tilstande (klager over legemlige symptomer, uden at der foreligger nogen fysisk årsag)
    • Misbrug
    • Visse psykoser. Vedvarende psykoser anses dog generelt ikke for at have ydre belastninger som dominerende årsagsfaktor.

    Om disse psykiske sygdomme vil blive anset for at være forårsaget af en arbejdsmæssig påvirkning, vil bero på en konkret vurdering, blandt andet af, hvornår symptomerne opstod, forløbet af sygdommen og indholdet af de beskrevne belastninger.

    Udvalget har blandt andet indstillet til anerkendelse i følgende eksempler, der findes andre steder i vejledningen.

    Eksempel 25: Forbigående paranoid psykose.

    Eksempel 28: Forbigående depression.

    Eksempel 33: Depression.

    Eksempel 38: Angstsymptomer.

    4.1.1. Afvisning, da belastningen ikke går ud over det sædvanlige

    Eksempel 23: En sygehjælper med arbejde som fast nattevagt på et psykiatrisk hospital og et psykiatrisk plejehjem udviklede symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion. Erhvervssygdomsudvalget indstillede sagen til afvisning med den begrundelse, at der ikke var beskrevet konkrete episoder, der kunne medføre en arbejdsbetinget psykisk sygdom. Udvalget lagde vægt på, at belastningen var beskrevet i generelle vendinger uden nærmere oplysninger om, hvornår og hvordan de havde fundet sted. Det var ikke muligt at fremskaffe mere præcise oplysninger herom.

    4.1.2. Tilfælde, hvor der er rejst sigtelse mod den tilskadekomne

    Eksempel 24: En mandlig pædagog, der var ansat i fritidsordninger og fritidshjem, udviklede psykiske gener i forbindelse med sigtelse og retssag om blufærdighedskrænkelse over for et barn i fritidsordningen. Han blev senere frikendt. Af speciallægeerklæringen fremgik diagnosen længerevarende depressiv reaktion. Erhvervssygdomsudvalget fandt, at den tilskadekomne som følge af de beskrevne påvirkninger havde lidt af søvnbesvær, rastløshed, koncentrationsbesvær og undvigeadfærd og havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion. Udvalget fandt det derfor overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne belastninger. Sagen blev anerkendt.

    Eksempel 25: Den tilskadekomne havde i mange år været ansat som politiassistent og blev under stor mediebevågenhed beskyldt for tjenestemisbrug, herunder voldtægt, afpresning med videre. Anklagerne blev efter lang tids undersøgelse fundet grundløse. Af speciallægeerklæringen fremgik, at diagnosen var paranoid psykose. Erhvervssygdomsudvalget fandt, at han i forbindelse med beskyldningerne om tjenestemisbrug havde udviklet en forbigående paranoid psykose, og fandt det overvejende sandsynligt, at sygdommen var forårsaget af det beskrevne arbejde. Sagen blev anerkendt på baggrund af udvalgets indstilling.

    4.1.3. Anerkendelse, hvor belastningen går ud over det sædvanlige
    4.1.3.1. Eksempler inden for fængselsvæsenet

    Eksempel 26: En fængelsbetjent var igennem flere år ansat i en arrest, hvor arbejdet blev mere og mere belastende, blandt andet på grund af flere såkaldte "stærke fanger". Af speciallægeerklæringen fremgik, at diagnosen var posttraumatisk belastningsreaktion. Udvalget lagde vægt på, at han igennem 20 år havde arbejdet som fængselsbetjent og især igennem de senere år havde været udsat for tiltagende belastninger i form af rockerangreb udefra, trusler, tilråb og selvmordsforsøg. Endvidere at han i forbindelse hermed havde udviklet symptomer, som var forenelige med posttraumatisk belastningsreaktion. Udvalget fandt det herefter overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. Sagen blev anerkendt.

    Eksempel 27: Den tilskadekomne havde gennem mange år arbejdet som fængselsfunktionær. Blandt andet i en arrest, hvor arbejdet var meget stressende, og hvor der forekom trusler, voldsepisoder og lignende. Efterfølgende var han ansat i et fængsel, hvor han var udsat for vold, håndgranatangreb og skud med automatvåben. Endvidere var han den første på stedet, da en indsat forsøgte at begå selvmord. Af speciallægeerklæringen fremgik, at diagnosen var posttraumatisk belastningsreaktion. Udvalget fandt det herefter overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. Sagen blev anerkendt.

    Eksempel 28: En lærer var ansat som vikar fra august til november 1993 i et fængsel, hvor hun skulle undervise indsatte fra en lukket afdeling. Hun var dagligt udsat for ydmygende behandling og trusler om vold. Af speciallægeerklæringen fremgik, at der var tale om reaktiv depression. Udvalget fandt, at der var tale om forbigående depression som følge af truslerne i 1993. Udvalget lagde vægt på, at hun i forbindelse med ansættelsen i fængslet i ovenstående periode havde udviklet symptomer på depression, og fandt det herefter overvejende sandsynligt, at den forbigående psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. Sagen blev anerkendt.

    4.1.3.2. Eksempler på påvirkninger under udstationering i udlandet

    Eksempel 29: En officer, der var udstationeret i Kuwait og senere i Kroatien ved de fredsbevarende styrker, oplevede, at en irakisk soldat blev henrettet ved at blive skudt gennem munden. Han var desuden udsat for en række voldsomme begivenheder, både direkte krigshandlinger og overgreb på civile. Han udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra Erhvervssygdoms- udvalget, som lagde vægt på, at den tilskadekomne som led i tjenesten ved de fredsbevarende styrker havde været udsat for en række belastende situationer. Udvalget lagde endvidere vægt på, at der ved de lægelige undersøgelser var påvist en psykisk sygdom i form af posttraumatisk belastningsreaktion. Udvalget lagde endelig vægt på, at der var god overensstemmelse mellem de arbejdsmæssige påvirkninger og sygdommen.

    Eksempel 30: En chauffør kørte nødhjælpsforsyninger i Bosnien. Han oplevede, at hele byer blev udslettet, og at han måtte køre i områder med direkte krigshandlinger. Konvojen blev dagligt standset af bevæbnede soldater eller civile, der truede med våben for at få udleveret penge og lignende. Chaufføren udviklede et posttraumatisk belastningssyndrom. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, som lagde vægt på, at der havde været tale om en række voldsomme oplevelser som nødhjælpschauffør i områder med direkte krigshandlinger og trusler i forbindelse med røveriske overfald og lignende. Udvalget fandt endvidere, at der var god sammenhæng mellem de arbejdsmæssige påvirkninger og sygdommen.

    Eksempel 31: En ansat under Dansk Flygtningehjælp var i knap et halvt år lagerbestyrer i Kosovo, hvor han var udsat for vold og mordtrusler. Af speciallægeerklæringen fremgik, at diagnosen var posttraumatisk belastningsreaktion. Udvalget fandt det herefter overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. Sagen blev anerkendt.

    4.1.3.3. Eksempler inden for pasning og pleje af personer

    Eksempel 32: En hjemmehjælper havde igennem nogle år arbejdet med en halvsidigt lammet kvinde. Klientens ægtefælle optrådte under hjemmehjælperens tilstedeværelse meget aggressivt og truende, slog og sparkede til ting og slog en knytnæve i væggen, lige over hjemmehjælperens hoved. Af speciallægeerklæringen fremgik diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra udvalget, der fandt det overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger.

    Eksempel 33: Tilskadekomne havde igennem flere år været ansat som pædagog og var i en periode på et år ansat som stedfortræder for forstanderen. I ansættelsesperioden havde hun haft konflikter med sine chefer, der bagtalte og nedvurderede hende. Af speciallægeerklæringen fremgik diagnosen depressiv enkeltepisode af moderat grad. Erhvervssygdomsudvalget lagde vægt på, at hun i forbindelse med konflikterne på arbejdet havde udviklet en depression, og fandt det herefter overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. Sagen blev anerkendt.

    Eksempel 34: Tilskadekomne var igennem nogle år ansat på en døgninstitution for psykisk handicappede og havde igennem 1 år været udsat for 4 voldelige overfald, hvor hun blev sparket og slået. Af speciallægeerklæringen fremgik diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra udvalget, der fandt det overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger.

    4.1.3.4. Eksempler inden for skolevæsenet

    Eksempel 35: En lærer var ansat på en skole, hvor børnene havde udviklingsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Han var enelærer for en autistisk dreng med tilbagevendende udadrettet og aggressiv adfærd. Drengen havde gentagne gange slået læreren, som var udsat for anklager fra forældrene. Sagen blev omtalt i TV. Af speciallægeerklæringen fremgik, at han havde udviklet symptomer på en psykisk sygdom. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, der lagde vægt på, at han i forbindelse med arbejdet med drengen og anklagerne fra forældrene havde udviklet symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion, og fandt det overvejende sandsynligt, at sygdommen var forårsaget af det beskrevne arbejde.

    Eksempel 36: En lærer havde igennem mange år arbejdet på en skole for autistiske børn og blev anmeldt for kvælningsforsøg efter at have holdt et barn fast. Anmeldelsen blev senere frafaldet. Senere modtog tilskadekomne igen klage fra forældre efter at have hjulpet en kollega i en konfliktsituation. I speciallægeerklæringen var det anført, at der var tale om en personlighedsændring. Udvalget fandt, at han i forbindelse med episoden havde udviklet symptomer, som var forenelige med posttraumatisk belastningsreaktion, og fandt det overvejende sandsynligt, at den psykiske sygdom var forårsaget af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. Sagen blev anerkendt.

    4.1.3.5. Eksempler inden for politiet og vagttjenester med videre

    Eksempel 37: En politiassistent var i forbindelse med sit arbejde kaldt ud til flere færdselsuheld med dødelig udgang, en ulykke, hvor et lille barn druknede, mord og skudepisode med dødelig udgang. Det fremgik af speciallægeerklæringen, at diagnosen var posttraumatisk belastningsreaktion. Erhvervssygdomsudvalget lagde vægt på, at han som følge af de beskrevne påvirkninger under arbejdet som politiassistent havde udviklet posttraumatisk belastningsreaktion, og fandt det overvejende sandsynligt, at sygdommen var forårsaget af det beskrevne arbejde. Sagen blev anerkendt.

    Se også Eksempel 25 om en politiassistent, der blev beskyldt for tjenestemisbrug.

    Eksempel 38: Den tilskadekomne havde igennem 1 år arbejdet som vagt på et bibliotek, hvor hun dels hjalp personalet, når brugerne ikke rettede sig efter stedets regler, dels kontrollerede, at biblioteket var tomt ved lukketid. Hun var under dette arbejde udsat for en række ubehagelige episoder med stiknarkomaner, der havde gemt sig på toiletterne, og trusler fra psykisk syge mennesker, der holdt til ved biblioteket. Speciallægen stillede diagnosen fobisk angst. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, der lagde vægt på, at hun i forbindelse med arbejdet på biblioteket havde udviklet angstsymptomer, og at symptomerne var forværret i ansættelsesperioden, og fandt det herefter overvejende sandsynligt, at sygdommen var forårsaget af det beskrevne arbejde.

    Eksempel 39: En kontorfunktionær, der solgte billetter på en S-togs-station, var ude for selvmord, andre dødsfald og trusler under sit arbejde på stationen. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, som fandt, at hændelserne lå ud over, hvad der kunne forventes ved arbejde som kontorfunktionær.

    4.1.3.6. Sexchikane

    Eksempel 40: Den tilskadekomne var ansat som ufaglært kok. Efter et halvt års ansættelse begyndte chefen i stigende grad at gøre grovere seksuelle tilnærmelser med fysiske berøringer med videre. Senere begyndte han uretmæssigt at beskylde hende for fejl og at udøve telefonchikane. Den tilskadekomne udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, som lagde vægt på, at det dokumenterede hændelsesforløb i form af sexchikane med overvejende sandsynlighed havde medført en posttraumatisk belastningsreaktion.

    4.2. Anerkendelse som erhvervssygdom med forbehold for forudbestående sygdom

    En psykisk sygdom kan anerkendes med forbehold for en forudbestående sygdom, hvis der er tale om 2 forskellige psykiske diagnoser, hvor kun den ene er arbejdsbetinget.

    Det kan også tænkes, at en forværring af en psykisk sygdom kan anerkendes, eksempelvis ved angstsygdomme.

    Når vi ved afgørelsen tager forbehold for en forudbestående eller konkurrerende psykisk sygdom, vurderer vi ved den efterfølgende fastsættelse af erstatning, om symptomerne på den forudbestående sygdom har en sådan vægt, at det kan begrunde nedsættelse af godtgørelsen eller erstatningen.

    Der gælder en formodningsregel ved fastsættelse af erstatninger. Et påvist tab af erhvervsevne eller et varigt mén anses for at være en følge af arbejdsskaden, med mindre overvejende sandsynlighed taler imod. (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13)

    5. Afgrænsning mellem anerkendelse som ulykkestilfælde og som erhvervssygdom

    Der er sager, hvor der over tid er tale om en række ulykkestilfælde, eksempelvis i form af vold, trusler om vold eller lignende, der hver især anerkendes som ulykkestilfælde. Hvis der herudover er belastende episoder, der ikke er anerkendt, vil der være mulighed for at bedømme det samlede forløb og anerkende sygdommen som erhvervssygdom, hvis kriterierne i øvrigt er opfyldt.

    Eksempel 41: En lokomotivfører, der havde været ansat hos DSB gennem 30 år, havde gennem årene været udsat for flere belastende episoder. Han havde påkørt en selvmorder og oplevet flere påkørsler af mennesker, som var anerkendt som ulykkestilfælde. Han var blevet truet med en kniv. Efter at han var tæt på at påkøre en flok berusede personer, blev han sygemeldt. Han udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion. Sagen blev anerkendt efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, der lagde vægt på, at den tilskadekomne havde været udsat for adskillige stærkt psykisk belastende begivenheder som lokomotivfører og havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion med angstsymptomer, flashback-fænomener (mareridt) og undvigelsesadfærd.

    Eksempel 42: En socialpædagog havde siden 1963 arbejdet med psykisk handicappede, primært psykisk handicappede mænd. Den tilskadekomne havde fået anerkendt tre voldsepisoder som ulykkestilfælde. I 1992 blev et psykisk traume anerkendt som et ulykkestilfælde med godtgørelse for mén. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ikke den psykiske sygdom som erhvervssygdom. Erhvervssygdomsudvalget lagde i indstillingen vægt på, at den tilskadekomne ikke siden hændelsen i 1992, der allerede var anerkendt som et ulykkestilfælde, havde været udsat for voldsomme oplevelser i et omfang, der kunne medføre en varig psykisk sygdom. Udvalget lagde endvidere vægt på, at der ikke var beskrevet psykiske følger ud over, hvad der allerede var blevet erstattet som følge af de anerkendte ulykkestilfælde.

    Eksempel 43: En plejer havde været ansat på psykiatrisk plejehjem siden 1978 som fast nattevagt. I de senere år havde han været alene på nattevagt. To episoder var anmeldt og anerkendt som ulykkestilfælde. I marts 1992 blev han sparket af en truende og udskældende patient. Hændelsen blev anerkendt som et ulykkestilfælde uden erstatningsberettigende følger. Efter denne episode fik den tilskadekomne voldsomme angstanfald, grædeture og angst for mørke. Han påbegyndte arbejdet igen i juni 1992. I 1994 var der voldsepisoder, hvor kollegerne var involveret, og den tilskadekomne fik det igen dårligt og begyndte at drikke. Sygdommen blev ikke anerkendt som en erhvervssygdom.

    Erhvervssygdomsudvalget lagde i indstillingen vægt på, at begivenheden i 1992 var anerkendt som et ulykkestilfælde, og at den tilskadekomne i 1992 udviklede symptomer på en posttraumatisk belastningsreaktion, der blev kompliceret af et overforbrug af alkohol. Tilstanden var forbigående, men den tilskadekomne havde et tilbagefald i 1994 i forbindelse med vold/trusselsepisoder over for kolleger. Udvalget lagde vægt på, at der ikke i forbindelse med tilbagefaldet var dokumenteret et relevant psykisk traume. Det måtte herefter være op til en vurdering af, om tilbagefaldet kunne henføres til ulykken i 1992.

    6. Godtgørelse for varigt mén

    Méngraden fastsættes i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel.

    6.1. Omfattende fysiske traumer

    Ved omfattende fysiske traumer er Arbejdsskadestyrelsen opmærksom på eventuelle psykiske følger og vil eventuelt give et tillæg for de psykiske følger.

    Eksempel 44: En chauffør i en lastvogn, som faldt 40 meter ned ad en skrænt, pådrog sig et samlet mén på 45 procent. Han havde smerter i bækkenet, sædesmerter, gener fra venstre arm med let bevægenedsættelse og en let lammelse af venstre fod. Derudover led han af symptomer på en posttraumatisk belastningsreaktion i form af angst for højder og bilkørsel, søvnbesvær, mareridt, irritabilitet, koncentrationsbesvær og nedsat libido. Det kirurgiske mén blev vurderet til 20 procent, det neurologiske mén til 10 procent, og det psykiske mén blev vurderet til 15 procent.

    7. Erstatning for tab af erhvervsevne

    Se Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne.

    Bilag 1. Akut belastningsreaktion

    WHO's internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10).

    A: Udsættelse for exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (af katastrofekarakter).

    B: Reaktionen opstår umiddelbart inden for en time, efterfulgt af symptomer:

    1. Symptomer som ved generaliseret angsttilstand.

      Eventuelt nogle af følgende:

      1. tilbagetrukkethed
      2. bevidsthedsindsnævring
      3. desorientering
      4. vrede eller verbal aggressivitet
      5. fortvivlelse eller håbløshed
      6. overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
      7. ubehersket og overdreven sorgreaktion i forhold til kulturel baggrund

      C: Symptomerne aftager hurtigt

      1. mindre end 8 timer ved forbigående belastning
      2. mindre end 48 timer ved bestående belastning

      D: Anden psykisk sygdom udelukkes.

      Bilag 2. Posttraumatisk belastningsreaktion

      WHO's internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10).

      A: Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter).

      B:

      1. tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt eller
      2. stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.

      C: Undgåelse af alt, der minder om traumet.

      D:

      1. delvis, eventuelt fuld amnesi (fortrængning) af den traumatiske oplevelse eller
      2. vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab, herunder mindst to af følgende:
        1. ind- eller gennemsovningsbesvær
        2. irritabilitet eller vredesudbrud
        3. koncentrationsbesvær
        4. hypervigilitet (væren på vagt)
        5. tilbøjelighed til at fare sammen

        E: Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

        Bilag 3. Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse

        WHO's internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10).

        A: Vedvarende personlighedsændring efter udsættelse for exceptionel belastning (kz-lejr, tortur, krigshandling, naturkatastrofe).

        B: To eller flere af følgende symptomer skal være opfyldt:

        1. fjendtlig eller mistroisk holdning
        2. social isolationstendens
        3. tomheds- eller håbløshedsfølelse
        4. kronisk anspændthed eller vagtsomhed
        5. følelse af fremmedgjorthed

        C: Påvirkning af dagliglivsfunktioner, af befindende eller af omgivelserne.

        D: Varighed i 2 år eller mere. Diagnosen kan først stilles, efter at der har været symptomer i 2 år.

        E: Ingen tidligere påfaldende personlighedstræk.

        F: Ikke forbundet med anden psykisk sygdom, undtagen evt. posttraumatisk belastningsreaktion.

        G: Organisk ætiologi udelukkes.



        Denne side er senest ændret den 23. maj 2011

        Kolofon