Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.


- skader sket 1. januar 2004 eller senere

14. september 2005/3. udgave - HISTORISK

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovgrundlag
2. Betingelser for at anerkende en ulykke
2.1. Årsagsforbindelse
2.2. Bevis
2.3. Diagnosen og skaden
2.3.1. Forelæggelse for lægekonsulent
2.3.2. Undersøgelse af diagnosen
2.4. Forudbestående skader og sygdomme
2.4.1. Forudbestående disposition
2.5. Tidsmæssig afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom
2.5.1. Skader efter kortere påvirkninger
3. Særligt om skadetyper
3.1. Skader uden kendt årsag
3.1.1. Meniskskader og andre knæskader
3.1.2. Rygskader
3.1.3. Skader på sener og muskler
3.1.4. Akillessenebristning
3.1.5. Tandskader
3.1.6. Høreskader
3.1.6.1. Kraftig lydpåvirkning (1)
3.1.6.2. Skade på øret (2)
3.1.6.2.1. Tinnitus
3.1.6.3. På hvilken side er skaden påvist? (3)
4. Særligt om hændelser og påvirkninger
4.1. Mindre påvirkninger
4.2. Skader ved løft og håndtering
4.2.1. Løft eller træk i opadgående retning – genstande
4.2.2. Løft og håndtering af personer
4.2.3. Skader ved træk
4.3. Gribeskader
4.4. Nedspring/træde ned
4.5. Faldskader
4.6. Skader som følge af private forhold
4.7. Psykiske skader

1. Indledning
Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen for at fastlægge praksis om anerkendelse af ulykker efter lov om arbejdsskadesikring.

Vejledningen er først og fremmest skrevet til vores medarbejdere, men er også udformet så fagforeninger, forsikringsselskaber og andre kan anvende den.

Vejledningen skal være en hjælp til behandling af sagerne og skal give en forståelse af kravene til sammenhængen mellem en hændelse eller en påvirkning og en skade.

1.1. Lovgrundlag
Reglerne for anerkendelse af ulykker sket 1. januar 2004 eller senere fremgår af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, § 5 og § 6. Loven er trådt i kraft den 1. januar 2004.

§ 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

§ 6, stk. 1. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

2. Betingelser for at anerkende en ulykke
Efter loven kan en arbejdsskade anerkendes som en ulykke, hvis en personskade er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage og er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Det betyder, at der skal være tale om

  • en personskade, altså en fysisk eller psykisk skade
  • at en hændelse eller påvirkning på arbejdet er årsag til skaden (årsagssammenhæng)
  • at hændelsen eller påvirkningen sker pludseligt eller inden for 5 dage
2.1. Årsagsforbindelse
Ved behandlingen af sagen foretager vi en konkret vurdering af, om der er årsagsforbindelse mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden.

Til brug for vurderingen anvender vi følgende hjælpekriterier :

  • Biologisk naturlig og logisk forklaring på at skaden er opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen (påvirkningen er egnet til at forårsage den anmeldte skade)
  • Belastningsforholdene
Biologisk naturlig og logisk forklaring (egnethed)

I dette indgår, at hændelsen eller påvirkningen har en sådan karakter og omfang, at det er sandsynligt, at skaden er opstået som følge af denne.

I den konkrete sag kan indgå en vurdering af, hvorvidt hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden, og dermed om den er årsag til den anmeldte skade.

Det er ikke altid klart, om en bestemt hændelse eller påvirkning er egnet til at medføre den anmeldte skade. Vi vil derfor i tvivlstilfælde anvende lægelig sagkundskab.

Eksempel 1
Der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at et fald fra 5 meters højde medfører et benbrud. Sagen vil derfor blive anerkendt som en ulykke.

Eksempel 2
Da en kontorassistent rejser sig fra en stol, får hun pludselig et smæld i ryggen. Der påvises efterfølgende en diskusprolaps i lænden.

Det at rejse sig fra en stol er ikke en påvirkning, der i sig selv kan forårsage en diskusprolaps. Der er derfor ikke tale om en ulykke, og sagen afvises.

Belastningsforholdene
I denne vurdering indgår, om der er andre konkrete forhold, som kan medvirke til at gøre hændelsen eller påvirkningen egnet til at forårsage en skade.

Det kan eksempelvis være, hvis

  • arbejdsforholdene er akavede
  • hændelsen foregår hurtigt og forberedelse derfor er sværere
  • der er forhold som komplicerer forløbet

Eksempel 3
En plejer skal flytte en beboer på et toilet, hvor der er dårlige pladsforhold. Der er ikke plads til, at forflytningen kan foregå optimalt. Tilskadekomne får et knæk i ryggen under håndteringen af beboeren. De akavede forhold og belastningen gør, at påvirkningen må anses for at have medført skaden. Sagen anerkendes derfor som en ulykke.

Eksempel 4
En 15 kilo tung kasse er ved at vælte. Tilskadekomne griber kassen, men har ikke tid til at forberede sig og står derfor ikke i en optimal arbejdsstilling. Tilskadekomne får et knæk i ryggen. Det hurtige og uventede forløb kombineret med kassens vægt betyder, at hændelsen må anses for at have medført rygskaden. Sagen anerkendes derfor som en ulykke.

Eksempel 5
Under løft af en tung kasse med rørfittings forskubber indholdet sig. Kassen bliver derfor under løftet væsentligt tungere i den ene side. Tilskadekomne får derved et vrid i ryggen og efterfølgende smerter.

Skaden anerkendes som en ulykke, da forskubningen af indholdet giver en væsentligt ændret påvirkning under løftet, som må anses for at have givet smerter i ryggen.

2.2. Bevis
Afgørelser træffes efter en undersøgelse og vurdering af sagens faktiske og retlige grundlag. Når det bevises, at faktum i den konkrete sag svarer til retsfaktum i arbejdsskadelovgivningen, udløses retsfølgen. Ved ulykker er retsfølgen anerkendelse.

Retsfaktum er de krav, der stilles til anerkendelse af en ulykke i love og praksis.

Efter almindelige erstatnings- og forsikringsretlige principper er det den, der rejser et erstatningskrav, som skal bevise eller sandsynliggøre, at vedkommende er erstatningsberettiget, det vil sige, at man har bevisbyrden. Det gælder også ved ulykker, hvor den tilskadekomne har bevisbyrden.  

Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at   afgørelserne træffes på et tilstrækkeligt grundlag. Det følger af officialmaksimen, at vi skal undersøge faktum i den konkrete sag.  

Tilskadekomne medvirker ved sagens oplysning, eksempelvis ved at svare på spørgsmål eller ved at lade sig undersøge af en læge.

Hvis der er tvivl om hændelsen eller påvirkningen, forløbet eller sammenhængen med skaden, vil vi undersøge sagen nærmere. Vi kan eksempelvis bede tilskadekomne om at uddybe beskrivelsen af hændelsen eller påvirkningen. Vi kan også bede om navne på eventuelle vidner, supplerende lægelige oplysninger eller andet.

Hvis der efter vores undersøgelse er tvivl, om der er sket en skade, eller om der er årsagsforbindelse mellem en hændelse eller påvirkning og skaden, må vi afvise at anerkende.

Bevisbedømmelsen er en objektiv afvejning af de relevante beviser i sagen.

2.3. Diagnosen og skaden
Ved vurderingen af om der er årsagsforbindelse, sammenholder vi den beskrevne påvirkning eller hændelse med den anmeldte skade. Vi vil derfor normalt undersøge hvilken diagnose, der er tale om.

Hvis det er nødvendigt, indhenter vi lægelige journaler, skadestuerapport og lignende for at vurdere diagnosen.

Hvis der er flere diagnoser, anvender vi den eller de diagnoser, som er mest rigtig efter en lægefaglig vurdering.

Hvis sagen er afgjort med afvisning på én diagnose – eksempelvis en betændelsestilstand i knæets slimsæk (bursit) efter et nedspring – så vil spørgsmålet om anerkendelse sædvanligvis blive genoptaget, hvis der senere stilles en anden diagnose i stedet for den eller de først oplyste.  

Der kan være tilfælde, hvor der går nogen tid fra påvirkningens ophør, og til symptomerne på en skade opstår. En skade kan anerkendes, selvom symptomerne opstår nogen tid efter påvirkningen, hvis der er årsagsforbindelse mellem påvirkningen og skaden. Ved tvivl vil vi benytte lægelig sagkundskab.

2.3.1. Forelæggelse for lægekonsulent

Tvivlssager er sager, hvor det ikke er oplagt, om der er en årsagssammenhæng mellem en hændelse eller påvirkning og en skade.

Ved vurderingen af disse tvivlssager vil vi normalt forelægge sagerne for vores interne lægekonsulenter for at få en medicinsk vurdering af:

1) Hvilken diagnose eller skade, tilskadekomne har fået

2) Med hvilken grad af sandsynlighed der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og diagnosen eller skaden

Hvis der ikke kan stilles en præcis diagnose vil der blive taget udgangspunkt i en vurdering af, om det er sandsynligt, at tilskadekomne har fået de beskrevne symptomer i den konkrete legemsdel af den beskrevne påvirkning.

Visse diagnoser kan være svære at stille, så hvis vi eksempelvis får anmeldt en mistanke om menisklæsion fra egen læge uden forudgående kikkertundersøgelse eller undersøgelse af speciallæge, vil diagnosen også kunne dække over andre diagnoser som eksempelvis ”forvridning i knæet” og ”smerter i knæet”. Inden vi forelægger sagen for lægekonsulenten vil vi således vurdere, om diagnosen eventuelt kan undersøges yderligere.

Hvis vi ikke kan belyse diagnosen bedre, eksempelvis fordi egen læge ikke har sendt tilskadekomne til udredning, vil lægekonsulenten ved den medicinske vurdering blive bedt om at tage stilling til med hvilken grad af sandsynlighed den anmeldte påvirkning kan antages at have forårsaget de anførte symptomer i knæet.

2.3.2. Undersøgelse af diagnosen

Medicinsk set stilles en diagnose ud fra en læges vurdering af 1) tilskadekomnes subjektive klager og symptomer og 2) en klinisk objektiv undersøgelse. Den kliniske undersøgelse afhænger af skaden, og kan gå på ømhed i bestemte muskler eller sener, bevægeindskrænkning, udstråling i bestemte nerver med videre.

Nogle diagnoser kan bestyrkes ved undersøgelser i form af ultralyd, røntgen, MR-skanning eller andet, som typisk udføres af speciallæger eller på hospitaler.

I den konkrete sag kan følgende således være gavnligt for en vurdering af, hvilken diagnose der kan stilles:
- Operationsbeskrivelser, herunder artroskopi (kikkertundersøgelse)
- Ultralydsundersøgelser
- MR-skanninger
- CT-skanninger
- Røntgenundersøgelser
- Undersøgelser hos speciallæge
- Journal fra egen læge eller hospital

Hvis eksempelvis tilskadekomne skulle have fået en diskusprolaps i nakken, og pågældende har været til skanning af nakken eller er blevet opereret i nakken efter skaden, så kan vi formentlig få verificeret diagnosen ved at indhente resultatet af disse.

Når sagen har været forelagt en af vores lægekonsulenter vil vi med udgangspunkt i sagens oplysninger og den medicinske vurdering fra lægekonsulenten vurdere, om hændelsen opfylder kravene til anerkendelse som en ulykke.

2.4. Forudbestående skader og sygdomme

Forudbestående skader og sygdomme har ikke betydning for, om skaden kan anerkendes.

De kan kun have betydning ved fastsættelsen af et varigt mén og tab af erhvervsevne, da der kun gives godtgørelse og erstatning for følgerne efter arbejdsskaden.

I visse tilfælde vil vi trække fra i méngodtgørelsen og erstatningen for tab af erhvervsevne, hvis der har været forudbestående skader og sygdomme.

2.4.1. Forudbestående disposition

Forudbestående dispositioner kan i særlige tilfælde få en betydning for den medicinske vurdering af, om der er sammenhæng mellem en påvirkning og en skade.

Hjerteinfarkt
Ekstrem stress, ophidselse og angst hos en person med udprægede forkalkninger i kranspulsåren omkring hjertet, kan give et infarkt, altså at blodtilførslen til hjertets muskulatur bliver nedsat så meget, at personen dør øjeblikkelig af ”hjertestop”.

Eksempel 5a - Voldsom grundstødning med skib - dødsfald - afvist

En 65-årig skipper sejler ombord på en båd i meget dårlig sigtbarhed, da båden pludselig sejler meget voldsomt på grund. Instrumenterne viser fejlagtigt, at skibet befandt sig på dybt vand. Ombord på båden er en purser, der ligger og sover. Efter påsejlingen løber han op og finder skipperen, der står ved roret; helt hvid i hovedet. Purseren hjælper skipperen med at komme ned at ligge, og giver skipperen hjertemassage og kunstigt åndedræt, men da redningsbåden kommer til undsætning er skipperen afgået ved døden. Skipperen blev en uge før hændelsen observeret som kridhvid i hovedet og uligevægtig. Ved obduktionen har skipperen udtalt åreforkalkning af hjertets kranspulsåre med svære forsnævringer og åreforkalkning i legemspulsåren og halspulsåren, forstørret hjerte og et lille bindevævsar i hjertemuskulaturen.

Afvist, da hverken den fysiske eller psykiske påvirkning kan anses for at have forårsaget hjertestoppet og det efterfølgende dødsfald. Belastningen har således indirekte medført hjerteinfarkt (hjertestop) hos skipperen, som ikke ville have medført denne skade hos en person uden de betydelige forkalkninger i kranspulsåren.

Ankestyrelsen har tiltrådt vores afvisning, da der ikke er dokumenteret en hændelse, der er egnet til at medføre et dødsfald.

Knoglebrud ved afkalkning

Hvis tilskadekomne har en meget afkalket knoglemasse som følge af knogleskørhed (osteoporose), kan det medføre knoglebrud ved selv små belastninger. Sådanne brud i rygsøjlen kaldes ofte for spontane kompressionsbrud.

Eksempel 5b - Satte barn ned - brud på brysthvirvel - afvist

En 58-årig kommunal dagplejer skal sætte et barn på 15 kg ned, da hun føler at luften pludselig bliver presset ud af kroppen. Hun får ved en røntgenundersøgelse påvist et brud på 7. brysthvirvel, hvor hvirvlen er faldet sammen, ligesom hun får påvist afkalket rygsøjle som følge af knogleskørhed, som hun bliver sat i behandling for.

Afvist, da påvirkningen ikke kan anses for at være årsag til et brud i rygsøjlen. Der er lagt vægt på, at hun har knogleskørhed i betydelig grad, der indirekte har forårsaget et kompressionsbrud ved en påvirkning, der ikke ville have medført denne skade hos en person uden knogleskørhed.

2.5. Tidsmæssig afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom
Skader, der opstår som følge af kortere påvirkninger af op til 5 dage, kan anerkendes som ulykker.

Skader, som følge af påvirkninger på over 5 dage, vurderes efter reglerne om erhvervssygdomme.

For ulykker er der derfor en øvre grænse for påvirkningens varighed på 5 dage.

2.5.1. Skader efter kortere påvirkninger

Belastningens udstrækning i tid har betydning for vurderingen af, om påvirkningen kan anses for at være egnet til at påføre en skade.

Eksempel 6

En lagerarbejder, som kører frostvarer på plads i et kølerum med en temperatur på minus 18 grader, får efter 2 timers arbejde forfrysninger i højre hånds fingre.

Sagen anerkendes, da arbejdet i 18 graders frost må anses for at have givet frostskader. Der er årsagsforbindelse mellem påvirkningen og skaden.

Der kan være tilfælde, hvor der går nogen tid fra påvirkningens ophør, og til symptomerne på en skade opstår. Skaden kan anerkendes, selvom symptomerne opstår senere end en påvirkning på op til 5 dage. Det er dog fortsat et krav, at påvirkningen har varet i højst 5 dage, og at der er årsagsforbindelse mellem påvirkningen og skaden. Ved tvivl vil vi benytte lægelig sagkundskab.

Se også eksempel 11 og 12 om rygskader efter længere påvirkninger.

Eksempel 6a - Montage med stripsepistol - lændesmerter - afvist

En montrice står foroverbøjet over et bord og er i færd med at montere ledninger. Hun skal samtidig række ud til højre efter et arbejdsredskab, en såkaldt stripsepistol (vægt 1½ til 2 kg), og får derved et vrid i ryggen. Hun har forud for hændelsen arbejdet i cirka 1½ dag med denne arbejdsfunktion, hvilket er første gang hun kontinuerligt i flere dage har dette arbejde, da hun tidligere har haft afbrydelser i arbejdet. Hun får stillet diagnosen lumbago.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisning blev tiltrådt. Påvirkningen var ikke egnet til at forårsage en lumbago. Hun foretog alene en drejebevægelse i ryggen, og bar ikke på nogen byrde. Der havde således ikke været tale om nogen belastning, der kunne overvinde kroppens naturlige styrke.

At hun havde arbejdet med dette i 1½ arbejdsdag i en dårlig arbejdsstilling var heller ikke egnet til at medføre en lumbago. (SM U-4-05 - sag 1)

Eksempel 6b - Håndtering af patienter i 5 dage - rotator cuff læsion - afvist

En social- og sundhedshjælper, der har arbejdet i 13 år, bliver i en periode på 5 dage udsat for en yderligere belastning, da hun skal oplære to nye medarbejdere, der er uddannede, men ikke vant til at arbejde på afdelingen. Hun udfører sit normale arbejde, men bliver yderligere belastet særligt på grund af personløft af tunge beboere, der bliver foretaget med lift. Hun får i den forbindelse smerter i højre skulder/overarm, og der anmeldes en rotator cuff læsion i skulderen.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisning blev tiltrådt. Arbejdet, som hun havde udført i de 5 dage var ikke egnet til at medføre den anmeldte skuldersygdom (rotator cuff læsion). Hendes arbejde var normale dagligdags gøremål, såsom rengøring, vask og forflytninger, hvilket ikke var belastninger, der kunne overvinde den naturlige styrke i en skulder. (SM U-4-05 - sag 4)

Eksempel 6c - Udstigning af bil - udposning på diskus/hold i lænden - afvist

En postarbejder får et smæld i ryggen, da han stiger ud af bilen med dagens post til en kunde. Det er postarbejderens 4. arbejdsdag med dette arbejde, og den pågældende dag skal han stige ud og ind af bilen 265 gange på de 4 timer som turen varer. Han oplyser, at han går til behandling for en udposning på diskus/hold i lænden.

Vi afviste sagen, hvilket Ankestyrelsen tiltrådte, da den anmeldte hændelse/påvirkning ikke hang logisk sammen med udposning på diskus eller et hold i lænden. Hændelsen/påvirk­ning­en var ikke egnet til at medføre en udposning på en diskus i ryggen eller et hold i lænden. Det var ikke tale om specielle forhold, et løft eller akavede forhold.

Eksempel 6d - Kørsel med truck - smerter i hoved og nakke - afvist

En faglært montør kører flere gange frem og tilbage med reb efter en truck i forbindelse med afisolering af kabler til vindmølletårne. Under kørslen ser han sig gentagne gange tilbage over højre skulder. Han får samme dag kraftig hovedpine, nakkesmerter og synsforstyrrelser på venstre øje.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisning blev tiltrådt. Tilskadekomne havde drejet hovedet indenfor normale yderstillinger. Almindelig hoveddrejning kan ikke anses for at være årsag til de anmeldte symptomer i form af nakkesmerter, hovedpine og synsforstyrrelser på venstre øje.(SM U-18-04 - sag 3)

Eksempel 6e - Kørsel med traktor - smerter i ryg/bækken - afvist

En specialarbejder ved en kommune kører med traktor på en vej med 20 km/t. Der er mange vejbump og vejen er dårlig og hullet. Efter cirka 4 timers kørsel mærker han pludselig en jagende smerte i højre side af ryggen/bækkenpartiet.

Ved en lægelig undersøgelse bliver der konstateret rygsmerter. En årrække tidligere fik han påvist en lav Morbus Scheuermann (vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne, der heler op med kileformede hvirvellegemer) ved overgangen fra brystryg til lænden og rygskævhed i lænden med sammenvoksning af 5. lændehvirvel mod hofteskålen.

Vi afviste sagen, da hans rygsmerter ikke kunne anses for at være forårsaget af kørsel med traktor over en ujævn vej, da påvirkningen ikke havde en sådan styrke at den kunne antages at give rygsmerter. Ud fra en medicinsk vurdering var påvirkningen for lille til at give rygsmerter.

Eksempel 6f - Jævnlig håndtering af patient gennem 2 nattevagter - anerkendt

En social- og sundhedsassistent skal tage sig af en patient gennem 2 nattevagter. Patienten er urolig og rejser sig op fra sengen cirka 3 gange i minuttet. Igennem de 2 nattevagter må hun jævnligt forflytte og holde patienten tilbage. Hun får i den forbindelse smerter over lænden. Egen læge stiller diagnosen hold i lænde- og brystryggen.

Vi har anerkendt ulykken, da belastningen var uvant for social- og sundhedsassistenten og indebar ekstraordinært mange forflytninger og holden en urolig patient tilbage, ligesom symptomerne opstod i umiddelbar tilknytning til påvirkningen. Det var derfor sandsynliggjort, at påvirkningen gennem to nattevagter havde forårsaget hendes rygskade.

Eksempel 6g - Pakning i 5 timer - smerter i overarm og nakken - afvist

Tilskadekomne har siden 1996 arbejdet i en lufthavn i bagagehallen. Han arbejder med pakning af bagage i vogne samt træk/skub af disse vogne. En dag i 2004 får han efter cirka 5 timers arbejde smerter i skulderen. På grund af færre personer på opgaven oplever han arbejdet som tungere end vanligt. Bagagen vejer 15-45 kg og vognene cirka 850 kg. Han er alene om pakning af de enkelte stykker bagage, men ved skub af bagagevognene får han hjælp af en kollega. Han får senere på dagen smerter og hævelse omkring venstre overarm samt nakkesmerter.

Ankestyrelsen har tiltrådt vores afvisning, da det ikke er sandsynligt, at den beskrevne hændelse/påvirkning med pakning af bagage i bagagevogne samt træk/skub af disse vogne er tilstrækkeligt til at medføre smerter og hævelse omkring venstre overarm samt nakkesmerter.

Eksempel 6h - 4 timers arbejde med sprøjtemaling - rygsmerter - afvist

En sprøjtemaler bærer heldragt og maske med ilttilførsel, mens han sprøjtemaler et møbel med en sprøjtepistol, der vejer omkring 2 kg. Under arbejdet står han på en 30 cm høj skammel, og er på grund af bordets størrelse nødt til at strække sig ud i fuld længde. Han mærker pludselig et stik i ryggen og kan efterfølgende ikke bevæge sig. Han har da været i gang i 4 timer.

Ankestyrelsen har tiltrådt vores afvisning, da en sund krop almindeligvis ikke vil have problemer med at stå i den beskrevne funktion med løft af en sprøjtepistol i højre hånd og nogle slanger i venstre hånd. Det var således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget et stik/knæk i ryggen med efterfølgende smerter.

3. Særligt om skadetyper
I de fleste tilfælde er der en klar sammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden.

Vi anerkender langt de fleste sår, snit, stik, slag og brud, da der normalt ikke er problemer med at sandsynliggøre en årsagsforbindelse mellem skaden og en hændelse eller påvirkning på arbejdet.

Der er eksempelvis ikke tvivl om, at der er tale om en ulykke, hvis en slagter kommer til at skære sig selv i hånden med en kniv og derved får et sår.

Det er også klart, at der er tale om en ulykke, hvis en person falder ned ad en trappe og brækker armen.

Eksempel 7
En professionel bokser får under en kamp et slag i hovedet, som giver ham en hjernerystelse.

Sagen anerkendes som en ulykke, da slaget må anses for at have givet hjernerystelsen.

Det har ingen betydning, at tilskadekomne deltog i en sportsgren, hvor slag i hovedet er en del af udøvelsen af sporten.

Der findes dog visse former for skader, hvor det ikke er oplagt, at skaden skyldes hændelsen eller påvirkningen.
3.1. Skader uden kendt årsag
Der er erfaring for, at nogle skader opstår spontant uden nogen kendt årsag, altså uden at kroppen er udsat for en større belastning, der kan forklare skaden. 

Nogle skader opstår som følge af mindre belastninger af kroppen. Der kan være tale om så små belastninger, at det ikke umiddelbart er klart, om hændelsen eller påvirkningen har været årsag til den konkrete skade, eller om den er opstået uden kendt årsag.

3.1.1. Meniskskader og andre knæskader
En skade på en menisk i knæet forudsætter sædvanligvis, at der har været en relevant belastning af knæet, der er egnet til at give en meniskskade. Det kan eksempelvis være en drejning i forbindelse med en strækning af knæleddet.

Eksempel 8
En skolelærer instruerer en gruppe elever i alpint skiløb, da hun falder. Bindingerne bliver ikke udløst i forbindelse med faldet, og hun ruller ned ad en 6 meter stejl skrænt med skiene på. Hun får derved et vrid i begge knæ og beskadiger menisken i begge knæ. Sagen anerkendes som en ulykke, da der er årsagsforbindelse mellem faldet og skaden.

Eksempel 9
En taxachauffør stiger ud af sin bil og går hen til bagdøren, som han åbner. Da han drejer lidt i knæet, får han pludselig smerter. Senere konstateres det, at han har fået en skade på menisken i højre knæ.

Sagen afvises, da den lette drejning ikke kan forårsage skaden på menisken.

Eksempel 9a - Slag mod fod - menisklæsion - afvist
En 58-årig social- og sundhedsassistent skal løfte en patient fra seng til bækkenstol. Hun kører liften ud på gulvet, og da hun vil køre bækkenstolen ind under patienten, slår hun indersiden af højre fod så hårdt ind mod liftbenet, at det kan mærkes i knæet. Efter lægeerklæring II er diagnosen menisklæsion i højre knæ.

Afvist, da der ikke er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Det er usandsynligt, at et direkte slag mod foden kan medføre en menisklæsion i knæet.

Akut bruskskade
Eksempel 9aa – Lå på knæ - bruskskade - afvist
En 42-årig smed deltager i det sædvanlige valseskift, som han er med til en gang i døgnet. Han ligger på knæ på en elefantrist for at udføre montagen af valsen. Dagen efter sliber han en rulle ved en varmretter, hvor han også ligger på knæ. Han får stillet diagnosen contusio gen. sin. – kvæstning af venstre knæ, altså en uspecifik knæskade med hævelse.

Afvist, da det ikke er sandsynligt, at smeden har fået en akut bruskskade i knæet ved at ligge på knæ som beskrevet.

Se også eksempel 19e om en brusk- og meniskskade.

Slimsækbetændelse
Slimsækbetændelse i knæet - se eksempel 29.

3.1.2. Rygskader
Normalt vil ryggen ikke kunne beskadiges, medmindre den er udsat for en relevant hændelse eller påvirkning.

Ved vores vurdering af, om skaden er forårsaget af hændelsen eller påvirkningen, sammenholder vi påvirkningen med diagnosen.

Eksempelvis kræver det normalt en særlig kraftig påvirkning at brække en ryghvirvel.

Eksempel 10
En lagerarbejder bliver påkørt af en gaffeltruck og får straks smerter i ryggen. Senere bliver der konstateret en diskusprolaps.

Sagen anerkendes, da påvirkningen, i form af et voldsomt stød i ryggen, må anses for at have givet en diskusprolaps.

Eksempel 11
En landmandsvikar får et smæld i lænden efter en 30 minutters lang og hård assistance med at få en hest til at fole. Han foretager blandt andet en række seje træk i føllet.

Sagen anerkendes, da påvirkningen må anses for at have forårsaget smældet i lænden.

Eksempel 12
En anæstesi-læge må under en operation stå i en akavet arbejdsstilling i 3 timer, fordi operationsbordet ikke er højt nok. Under dette arbejde får han smerter i nakken og får senere konstateret en diskusprolaps i nakken.

Sagen afvises. Det at stå med hovedet drejet igennem længere tid kan medicinsk set ikke medføre en skade på en diskus, og deraf følgende diskusprolaps. Der er således ikke medicinsk årsagssammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen.
 

Se andre eksempler på rygskader i afsnit 4.1., 4.2. og 4.4.


3.1.3. Skader på sener og muskler
Normalt vil en sene eller muskel ikke blive skadet, medmindre den er udsat for en relevant påvirkning.

Der er dog tilfælde, hvor omstændighederne ved situationen medfører, at en mindre påvirkning må anses for at være årsag til skaden. Det kan eksempelvis være akavede forhold.

Eksempel 13
En mand skal tage en taske på 8 kilo ud fra en bil med én hånd. Tasken står bagerst i bilen og skal løftes over en lille kant. Da tasken kommer ind til kroppen, får manden et smæld i håndleddet og taber tasken. Diagnosen er en fibersprængning i håndleddet.

Sagen anerkendes, da der er årsagsforbindelse mellem løftet af en byrde på 8 kilo i foroverbøjet stilling med udstrakt arm og fibersprængningen.

Eksempel 14
En stilladsarbejder falder ud over kanten på stilladset. Under faldet får han fat i siden på stilladset med højre arm og undgår derved at falde 2 meter ned. Han får straks smerter i armen. På skadestuen konstaterer man, at overarmssenen er bristet delvist.  

Sagen anerkendes, da påvirkningen i form af det kraftige træk, som han får ved at gribe fat, må anses for at have bristet senen i overarmen delvist.

Eksempel 15
En idrætslærer deltager i en fodboldkamp med eleverne. Han løber med bolden mod målet, da en elev tackler ham. Han får derved et vrid i højre knæ og brister korsbåndet i knæet.

Sagen anerkendes som en ulykke, da der er en naturlig og logisk forklaring på, at korsbåndet i knæet brister i forbindelse med vriddet i knæet. Det har ingen betydning for vurderingen, om tacklingen var lovlig eller ej.

Eksempel 16
En mand arbejder med en kofanger til en bil. Kofangeren smutter fra ham, og han griber ud efter den, men får ikke fat i den. I forbindelse med dette får han et smæld i armen og brister en sene (bicepsruptur).

Sagen afvises, da der ikke er beskrevet en påvirkning, der kan forårsage, at bicepssenen brister.

Eksempel 16a
En social- og sundhedsassistent skal skifte stiklagen i en seng under en 80 kg tung patient. Mens en kollega holder patienten på siden skubber hun lagenet ind under patienten, og får pludselig et smæld i yderstykket på venstre hånds langefinger. På skadestuen konstateres en "dropfinger" som følge af overrivning af stræksenen til fingeren.

Sagen anerkendes, da håndteringen af lagenet må anses for at være årsag til, at stræksenen i langefingeren blev revet over.

Eksempel 16b - Slag på rulle tape - forstuvet skulderled - afvist
En 45-årig kontorbetjent skulle sætte en stor rulle tape, der vejede 2,2 kg, på en pakkemaskine. Der var ikke meget plads, så hun brugte begge håndflader til at slå rullen på plads, hvorved hun fik pludselige smerter i højre skulder. Diagnosen var distorsio articulatio humeralis dxt. – forstuvning af højre skulderled.

Afvist, da det ikke er sandsynligt, at hun har overbelastet skulderleddet ved at slå med hænderne, hvor der kun er anvendt muskelkraft, som ikke kan antages at have belastet skulderleddet.

3.1.4. Akillessenebristning
Bristning af akillessenen sker ofte hos personer, der er utrænede eller overtrænede, og ofte ved en meget lille påvirkning, eksempelvis et almindeligt afsæt eller et spring. At en akillessene brister er derfor ikke nødvendigvis en ulykke, forårsaget af arbejdets forhold. Derfor kræves det, at der kan påvises en relevant årsag til bristningen, for at skaden kan anerkendes som ulykke.

Eksempel 17
En maskinarbejder betjener en maskine, hvor en presse skal udløses med en fodpedal. Fodpedalen slår igen, og hun får et kraftigt slag mod sin venstre fod, hvorved venstre akillessene springer.

Sagen anerkendes, da påvirkningen, hvor fodpedalen giver et kraftigt slag mod venstre fod, må anses for at være en relevant årsag til, at senen brister.

Eksempel 18
En idrætslærer spiller badminton i forbindelse med undervisningen. Da han efter kampen er på vej ud i omklædningsrummet, springer akillessenen i højre ben.

Sagen afvises, da der ikke er en påvirkning af højre ben, som kan forårsage at senen brister.

Eksempel 18a
En efterskolelærer skal vise en baglæns salto på en air-track. Springet bliver udført korrekt, og underlaget er i orden, men ved landingen springer den højre akillessene.

Sagen anerkendes, da belastningen kan forårsage bristningen af akillessenen.

Eksempel 18b - Vrid i foden - akillessenebristning - anerkendt
Tilskadekomne deltager i et seminar arrangeret af arbejdsgiver, der har til formål at styrke samarbejdet. Under seminaret bliver der afholdt en fægtekonkurrence. Modstanderen farer frem mod tilskadekomne, der derfor træder et skridt tilbage, hvorved hun vrider om på foden, mærker et smæld og derefter ikke kan bevæge benet. Diagnosen i lægeerklæring I er akillessenesprængning. 

Anerkendt, da der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Det er meget sandsynligt, at et vrid i foden kan forårsage en sprængning af akillessenen.

Eksempel 18c – Trådte tilbage og gled - akillessenebristning - anerkendt
Tilskadekomne, der er i tilbud om vejledning og opkvalificering, spiller badminton. Da han efter 1 times spil træder baglæns for at smashe, glider han på sportsgulvet, og føler det som om, at han bliver sparket ned bagfra. I sygehusjournalen er diagnosen total ruptur af akillessenen anført. 

Anerkendt, da der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Det er meget sandsynligt, at påvirkningen, hvor han træder tilbage og glider på gulvet, kan forårsage en sprængning af akillessenen.

Eksempel 18d – Trådte tilbage - akillessenebristning - anerkendt
Tilskadekomne deltager i et sommerarrangement, hvor hun skal løbe stafet. Idet hun sætter fra til løb, mærker hun et smæld i venstre ankel. Egen læge stiller diagnosen sprængning af akillessenen.

Anerkendt, da der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Det er meget sandsynligt, at påvirkningen, hvor hun træder tilbage, kan forårsage en sprængning af akillessenen.

3.1.5. Tandskader
Hvis man skader tænderne ved et slag eller fald, vil tandskaden normalt blive anerkendt som en ulykke. Hvis tandskaden er forårsaget af en fald, der skyldes besvimelse eller andre private forhold, se dog afsnit 4.6.

Hvis tandskaden er sket under spisning – en såkaldt ”tyggeskade”, er det derimod ikke oplagt, at skaden kan anerkendes som en ulykke. Spisning er således normalt ikke en aktivitet, der er dækket af arbejdsskadeloven.

Der er derfor tale om en toleddet vurdering ved tyggeskader:

  1. At særlige forhold ved arbejdet har været årsag til tandskaden (lovens § 5)
  2. Tandskaden skal være forårsaget af en hændelse eller påvirkning af op til 5 dages varighed (ulykkesbegrebet - lovens § 6)

Særlige forhold på arbejdet (1)
Første betingelse kan opfyldes, hvis eksempelvis:

  • Tilskadekomne er ansat til at prøvespise, prøvesmage eller tilberede mad
  • Spisningen er foregået under forhold, der væsentligt forøger sandsynligheden for fremmedlegemer i maden – eksempelvis spiser under meget primitive forhold i udlandet

Det er dog ikke nok, at tilskadekomne deltager i en forretningsfrokost, eller i øvrigt føler sig forpligtet til at deltage i spisning i forbindelse med sit arbejde.

En ulykke (2)
Den anden betingelse – at ulykkesbegrebet er opfyldt – kan normalt opfyldes ved at der opstår en skade på en eller flere tænder ved at tilskadekomne har tygget i et hårdt fremmedlegeme. Hvis skaden er opstået efter at have tygget i seje madvarer eller andet, må der foretages en konkret vurdering af, om der er årsagsforbindelse mellem den anmeldte påvirkning og tandskaden. Det er således ikke en betingelse, at fremmedlegemet er upåregneligt.

Eksempel : Tilskadekomne deltager i en officiel middag i Frankrig, hvor der serveres kirsebærkage. Han knækker en tand ved at tygge på en kirsebærsten. Dette opfylder betingelsen om et fremmedlegeme i maden, men opfylder ikke betingelsen om, at spisningen er sket under særlige forhold.

3.1.6. Høreskader
Dette dækker blandt andet over pludselige eller korterevarende høje lyde, eksempelvis ved eksplosioner, skrig fra børn i øret på pædagoger og personer, der opholder sig i rum med alarmer, der går i gang.

Generelt kræver anerkendelse som ulykke, at der

  1. har været tale om en kraftig lydpåvirkning, der er stor nok til at skade hørelsen
  2. er påvist en skade på øret
  3. er skade på det eller de ører, der var vendt mod lydpåvirkningen

3.1.6.1. Kraftig lydpåvirkning (1)
Der skal være påvist et kraftigt lydtryk, der kan antages at være stort nok til at skade hørelsen. Her har tid og lydtryk betydning. Jo større lydtryk og jo mere tid – jo mere taler det for anerkendelse.

  • Meget kortvarige lydtryk på op til 110-120 dB(A) kan ikke betragtes som akustiske traumer, og afvises derfor normalt
  • Meget kortvarige lydtryk fra 120-140 dB(A) kan give forbigående påvirkning af hørelsen, men sjældent varige hørenedsættelser. Der er således tale om et grænseområde for akustiske traumer
  • Meget kortvarige lydtryk over 140 dB(A) kan give varige hørenedsættelser af større eller mindre omfang

Hvis man er blot et stykke væk fra lyden, så falder lydstyrken betydeligt. Et lydtryk målt til 120 dB(A) ved en afstand på 30 cm, vil kun være på 102 dB(A) ved 2 ½ meters afstand.

En udsættelse for 120 dB(A) i 10 sekunder svarer til 85 dB(A) i 8 timer.

Det har også betydning om tilskadekomne var uden for eller i et mindre rum, da støjudsættelsen skete.

Skrigende børn
Den menneskelige stemme vil normalt ikke kunne nå op i skadelige decibel, men der er ved målinger registreret piger og drenge, der i en afstand på 30 cm har kunnet hvine med et lydtryk på 120-130 dB(A).

Om en høreskade skal anerkendes som følge af et barneskrig vil derfor afhænge af en konkret vurdering af 1) hvor højt der blev skreget, 2) hvor længe der blev skreget og 3) afstanden fra skriget.

Hvis afstanden er mere end 1 meter vil det normalt tale for afvisning, da lydtrykket da er væsentligt under de 120-130 dB(A), der er målt ved hvin i en afstand på 30 cm.

Alarmer
Ved alarmer har afstanden til alarmen stor betydning. Ofte beskriver tekniske data om alarmer en lydstyrke i en bestemt afstand, der kan medvirke til vurdering af sagen.

Ved alarmer kan der normalt afvises, hvis lydtrykket ligger inden for de af Arbejdstilsynet tilladte grænseværdier.

Ifølge Arbejdstilsynet svarer en støjbelastning på 85dB(A) til et støjniveau på:
85 dB(A) i 8 timer
88 dB(A) i 4 timer
91 dB(A) i 2 timer
94 dB(A) i 1 time
97 dB(A) i 30 minutter
100 dB(A) i 15 minutter

Hvis man eksempelvis har været udsat i ½ time for støj, så er grænseværdien på 97 dB(A). Hvis man eksempelvis har været udsat for 85 dB(A) i denne ½ time vil sagen derfor være til afvisning.

Hvis man har været udsat for et større og længerevarende lydtryk end det fremgår af tabellen vil det tale for anerkendelse.

3.1.6.2. Skade på øret (2)
Der skal være påvist en eller anden form for skade på øret, og den skal være opstået i forbindelse med påvirkningen.

Varige eller blot forbigående gener som smerter, utilpashed, svimmelhed, tinnitus eller andet opstået i umiddelbar forbindelse med traumet må normalt anses for at være tilstrækkeligt til, at der kan siges at være påvist en personskade.

Følgerne vil ofte være diskantnedsættelse med et såkaldt dip ved enten 4.000 eller 6.000 Hz. Alt efter traumets sværhedsgrad (energiindhold) kan også 3.000, 5.000, 7.000 og 8.000 Hz blive skadet. I meget svære tilfælde kan andre frekvensområder blive påvirket.

3.1.6.2.1. Tinnitus
Også akut opstået tinnitus kan anses for at være en personskade, der kan anerkendes, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Tinnitus kan ikke påvises ved objektive målemetoder. Hvis man definerer tinnitus som øresusen i mere end 5 minutter, har cirka 15 procent af normalthørende tinnitus, heraf cirka 3 procent generende.

3.1.6.3. På hvilken side er skaden påvist? (3)
Hvis lydpåvirkningen hovedsageligt er på det ene øre, så bør hørenedsættelse også være mest udtalt på dette øre.

Hvis der er lige store dip i audiogrammet på begge sider, og påvirkningen kun har været på det ene øre taler det normalt for afvisning. Der vil således ikke være påvist en skade på øret, der var vendt mod lydtrykket.

Ved riffelskud vil skaden normalt ske på det modsatte øre i forhold til den side, hvor riflen anlægges. Eksempelvis bør en skade opstå på det venstre øre, hvis riflen anlægges på den højre skulder.

4. Særligt om hændelser og påvirkninger
I de fleste tilfælde er der en klar sammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden. Ved visse typer hændelser eller påvirkninger er der dog særlige forhold, som også indgår i vurderingen, hvis der er tvivl om årsagsforbindelsen.

Følgende afsnit beskriver nogle af de forhold, som indgår i vurderingen af bestemte hændelser eller påvirkninger.

4.1. Mindre påvirkninger
Udgangspunktet er normalt, at man ikke kan skade kroppen ved mindre påvirkninger, medmindre en anden påvirkning er indblandet. Hvis man alligevel har fået en skade, må denne være opstået uden kendt årsag og kan derfor ikke anerkendes som en ulykke.

Eksempel 19
En spiller får smerter i ryggen, da han hopper op efter en bold.

Sagen afvises, da rygskaden ikke kan anses for at være forårsaget af hoppet i sig selv. Der er ikke en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at han får smerter i ryggen ved hoppet.

Eksempel 19a - Går foroverbøjet - rygsmerter - afvist
Social- og sundhedsassistent viser, hvordan en klient går og ordner havearbejde med strakte ben foroverbøjet med hænderne ved jorden. Derved får hun et smæld i ryggen. Diagnose: Dolores dorsi (rygsmerter).

Afvist, da den foroverbøjede stilling alene ikke kan anses for at være årsag til rygsmerterne.

Eksempel 19b - Bukker sig ned - lændesmerter - afvist
En oldfrue på et hotel går på en af hotellets gange, og ser pludselig to tomater, der ligger på gulvet bagved hende. Hun bukker sig hurtigt ned for at samle dem op. Hun fik derved smerter i lænderyggen. Hun bærer ikke noget i hænderne, da hun bukkede sig ned.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisningblev tiltrådt. Der var ikke beskrevet en hændelse eller en påvirkning, da tilskadekomne ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at tilskadekomne havde været udsat for en ulykke i lovens forstand. (SM U-5-05 - sag 1)

Eksempel 19c - Hænger i ribbe og fører benene til vandret - rygsmerter - afvist
En lærer hænger i en ribbe og fører benene op til vandret, hvorved han får et knæk i ryggen. Diagnose: Dolores dorsi (rygsmerter).

Afvist, da den beskedne belastning af ryggen ikke kan anses for at være årsag til rygsmerterne.

Eksempel 19d - Stræk og vrid - diskusprolaps - afvist
En flyarbejder skulle rengøre et flysæde, og rakte frem for at rengøre lommen foran sædet til venstre for hende. Hun måtte strække og vride sig skævt for at nå lommen og får derved smerter i lænden. Der bliver efterfølgende konstateret en diskusprolaps.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisningblev tiltrådt. En diskusprolaps kan ikke anses som opstået alene som følge af et vrid i ryggen. Ved hændelsen var der ikke andre belastninger end tilskadekomnes egen drejning af ryggen. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget tilskadekomnes diskusprolaps.

Eksempel 19e - Bevægelse i kroppen på en stige - brusk- og meniskskade - afvist
En teatermedarbejder skal opsætte stof til udsmykning på en væg, og står i den forbindelse på en stige. Hun mærker pludselig et smæld i højre knæ, og der blev efterfølgende konstateret brusk- og meniskskade.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisningblev tiltrådt. Hændelsen kunne ikke anses for at være årsag til brusk- og meniskskaden. Der var ikke en relevant eller tilstrækkelig belastning af knæet, da tilskadekomne alene foretog en bevægelse med kroppen. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort at hændelsen havde forårsaget knæskaden.

Eksempel 19f - Drejebevægelse i ryggen - forvridning af ryggen - afvist
En arbejdsmand for en kommune sidder i en mugemaskine. Da hun vil rejse sig op i den snævre plads mellem sæde og rat for at komme ud af maskinen, foretager hun en drejebevægelse, og får derved et knæk i ryggen. Efter lægeerklæring I er der tale om en forvridning af ryggen.

Ankestyrelsen har tiltrådt vores afvisningaf sagen. Hændelsen var ikke egnet til at forårsage rygskaden. Hun foretog alene en drejebevægelse i ryggen, og bar ikke på nogen byrde. Der har således ikke været en belastning, der kan overvinde kroppens naturlige styrke.

Eksempel 19g – Nakkeforvridning - stoppet brat med to tasker med bøger - afvist
En folkeskolelærer går med en taske fyldt med bøger i hver hånd, da en elev pludselig kommer løbende ind foran læreren, hvilket medfører at hun må standse brat op og dreje hovedet. Herved får læreren udtalt stivhed, næsten ophævet strækkeevne og nedsat drejelighed og ømme muskler i nakken. 4 år før har hun fået en kraftig piskesmælds­læsion, som fortsat giver symptomer.

Ankestyrelsen har tiltrådt vores afvisning, da en forstuvning af halsrygsøjlen ikke kan anses som opstået alene som følge af den beskrevne påvirkning. Ankestyrelsen bemærkede også, at det ikke har betydning, at læreren bar en taske fyldt med bøger i hver hånd, da vægten i armene ikke i sig selv medfører en vægtbelastning i halsrygsøjlen.

Eksempel 19h - Pludselig bevægelse med hovedet - piskesmældslæsion - afvist
Ved en konfrontation med nogle røvere foretager tilskadekomne en pludselig bevægelse med hovedet. Der bliver anmeldt en piskesmældslæsion i nakken.

Ankestyrelsen har tiltrådt vores afvisning, da det beskrevne hændelsesforløb ikke er egnet til at medføre en piskesmældslæsion. Almindelig hoveddrejning kan ikke anses for at være årsag til en piskesmældslæsion.

Eksempel 19i - Skulle have hoved gennem manchet – nakkesmerter - afvist
En redder skal iføre sig en dykkerdragt. Da han forsøger at få hovedet gennem en manchet af gummi får han et vrid i nakken, og får herved ømhed i nakkemusklerne på højre side.

Afvist, da påvirkningen ikke kan anses for at være tilstrækkeligt belastende for nakken til at kunne give en skade på nakken.

Eksempel 19j - Stol blev sænket - rygsmerter - afvist
En mejeriarbejder sidder på en kontorstol og pakker ost ved et bånd, da en kollega kommer til at trykke på håndtaget til stolen, hvorved stolen pludselig sænker sig. I den forbindelse får mejeriarbejderen pludselig smerter i ryggen. Diagnosen er lumbago (rygsmerter). Han har nogle måneder inden skaden afsluttet en behandling gennem 8 måneder på et rygcenter.

Afvist, da der ikke har været tale om en påvirkning af ryggen, da stolen sænkede sig, der kan anses for at være årsag til smerterne i ryggen.

Omstændighederne i situationen kan dog tale for, at påvirkningen alligevel må anses for at være årsag til skaden. Det gælder særligt ved akavethed. Der henvises til afsnit 2.1. om belastningsforholdene.

Undvigemanøvrer kan anerkendes, hvis undvigemanøvren, og forholdene omkring den kan anses for at være årsag til skaden.

Hvis den tilskadekomne for eksempel har en byrde i hænderne samtidig med, at der foretages en undvigemanøvre, må det normalt antages, at det vil belaste kroppen yderligere at skulle overvinde byrdens vægt samtidig med, at der foretages en undvigemanøvre.

Hurtige bevægelser efter overraskelser
En hurtig bevægelse som følge af en overraskelse er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at hændelsen anerkendes som en ulykke. Men forholdene omkring bevægelsen kan gøre den så akavet, at det må anses at være årsag til skaden.  

Hvis der er tale om en bevægelse i normalt tempo, stilles der højere krav til akavethed omkring bevægelsen, for at en årsagsforbindelse er sandsynliggjort.

Eksempel 20
En plejer sidder på hug foran en beboer, som sidder ned. Beboeren spjætter med benene. Plejeren springer baglæns op for at undgå at blive ramt og får herved ondt i ryggen.

Sagen anerkendes. Selvom plejeren kun belaster kroppen med sin egen bevægelse, så sker det under akavede forhold, da hun sidder ned, og det sker for ikke at blive ramt af beboeren. Påvirkningen må derfor samlet anses for at være årsag til rygskaden.

Eksempel 21
En mekaniker står foroverbøjet og arbejder nede i motoren på en bil, da en kunde kører ind på værkstedet. For at gøre mekanikeren opmærksom på, at han er kommet, dytter kunden i hornet. Mekanikeren retter sig hurtigt op og får et smæld i ryggen.

Sagen Afvises. At han hurtigt retter sig op er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at forårsage rygskaden.

Eksempel 21a - Undvigemanøvre - lændesmerter - afvist
Tilskadekomne går forbi en vaskemaskine, hvor en vandslange pludselig ryger af. Vandet, der har et tryk på 5-6 bar og en temperatur på 70 grader, rammer tilskadekomne på ryggen. Han bliver forskrækket og foretager en undvigemanøvre, hvorved han får et smæk i ryggen med efterfølgende smerter i ryg og bækken. Der er konstateret lumbago (lænderygsmerter).

Ankestyrelsen har tiltrådt vores afvisning af sagen. Påvirkningen var ikke egnet til at medføre den beskrevne skade. Der var kun tale om et tryk på cirka 5-6 bar, og undvigemanøvren var ikke i sig selv tilstrækkelig til at overvinde kroppens naturlige styrke. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den beskrevne hændelse havde forårsaget en rygskade.

4.2. Skader efter løft og håndteringer
Ved løfteskader vurderer vi, hvilke påvirkninger, der har været ved løftet, og om disse er egnede til at medføre skaden. Der skal være årsagsforbindelse mellem påvirkningerne under løftet og skaden, for at skaden kan anerkendes som ulykke.

4.2.1. Løft eller træk i opadgående retning – genstande
Løfteskader og skader, der opstår ved håndtering af genstande, kan anerkendes ud fra en vurdering af:

  • Byrdens vægt
  • Byrdens form
  • Mulighederne for at håndtere byrden
  • Belastningsforholdene:
    • Løftet/håndteringen foregår under akavede forhold
    • Hændelsen foregår hurtigt, og forberedelse er derfor svær
    • Forhold som komplicerer forløbet

Det er afgørende for vurderingen, hvad der blev løftet, hvad det vejede, og under hvilke forhold, der blev løftet.

Hvis der er tale om et løft af en mindre byrde under optimale forhold, så taler det imod anerkendelse. Et løft af en mindre byrde under optimale forhold kan normalt ikke anses for at være årsag til eksempelvis en rygskade. Hvis der derimod er tale om en tungere byrde, der er svær at håndtere, og som skal løftes under akavede forhold, så taler det for anerkendelse.

Eksempel 22
En slagteriarbejder løfter en bred og tung kasse med kød og får et knæk i ryggen.

Sagen anerkendes, da påvirkningen i form af løft af en tung uhåndterlig kasse må anses for at være årsag til slagteriarbejderens knæk i ryggen.

Eksempel 23
En tjener bøjer sig for med begge hænder at løfte en let bakke fra en opvaskemaskine. Opvaskemaskinen står langt nede mod gulvet, og pladsen er trang. Da han løfter bakken, får han et smæld i ryggen.

Sagen Afvises. Løftet af bakken, under lettere akavede forhold, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at forårsage rygskaden.

Eksempel 23a
En tekstilarbejder løfter en spand med flydende farvestof på 13 kg op på en vægt i cirka en meters højde. Løftet foregår under optimale forhold og som det plejer, indtil han pludselig får et jag i ryggen. Han får stillet diagnosen dolores dorsi - smerter i ryggen.

Sagen anerkendes, da løftet af byrden på 13 kg op i en meters højde må anses for at kunne forårsage rygsmerterne.

Eksempel 23b - Folder papcontainer under akavede forhold - rygskade - anerkendt
En operatør folder papcontainere og lægger dem på plads. De vejer 5 kilo og måler 115x75 cm. En af papcontainerne skal løftes fra gulv til cirka 1 meters højde. Hun folder kassen sammen samtidig med at hun drejer 90 grader i kroppen for at lægge den på plads. Ved dette løft får hun et knæk i ryggen.

Sagen anerkendes, selvom byrdens vægt er beskeden. Løftet foregår således i en akavet stilling, ligesom løftet foretages ud fra kroppen med samtidig vridning i ryggen.

Eksempel 23c - Bøjer sig frem med 20 kg kasse - rygskade - anerkendt
En varebestiller skal flytte nogle mælkekasser fra et rullebord. Da han bøjer sig frem med en 20 kg tung kasse, får han et knæk i ryggen med efterfølgende smerter. Der blev konstateret et lumbalt facetsyndrom. Han havde en rygskade i 1999, og har siden haft ryggener.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores anerkendelse blev tiltrådt. Påvirkningen var egnet til at medføre den beskrevne skade. Der var tale om en løftemængde på 20 kg i en foroverbøjet stilling, der medførte risiko for, at der opstod en svaghed i strukturen omkring ryggen. (SM U-4-05 - sag 2)

Eksempel 23d - Løft af hæve/sænkebord - rygskade - anerkendt
Tilskadekomne får et knæk i ryggen, da han skal hæve sit hæve/sænkebord. Dette har sat sig fast, hvorfor han holder fodpedalen nede samtidigt med, at han løfter op i bordet. Pludseligt kommer bordet fri, og tilskadekomne får et knæk i ryggen.

Vi har afvist hændelsen, da påvirkningen ikke er egnet til at fremkalde hans rygsmerter.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afgørelse blev ændret til anerkendelse . Påvirkningen var egnet til at påføre tilskadekomne rygsmerter. Det var derfor tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var årsagsforbindelse mellem hændelsen og tilskadekomnes rygsmerter. (SM U-18-04 - sag 2)

Eksempel 23e - Træk i stolpe - supraspinatustendinit i skulder - afvist
Tilskadekomne skal under sit arbejde med forskalling og udstøbning af beton hive en 4x4 stolpe ud af en stak stolper og løfte den op på skulderen. Stolpen er 4 meter lang og 10 cm i diameter. Stolpen er ikke uhåndterlig og forholdene er i øvrigt normale og arbejdet ikke særligt belastende. Da han trækker i stolpen, giver det et ryk i venstre skulder og det gør ondt i skulderen. En speciallæge stiller diagnosen supraspinatustendinit i venstre skulder.

Ankestyrelsen ændrede vores afgørelse fra anerkendelse til afvisning, da der var tale om almindelig bevægefunktion med træk i stolpen, hvilket ikke burde kunne overvinde kroppens naturlige styrke. Bevægelsen/påvirkningen var ikke egnet til at medføre en skuldersygdom.

4.2.2. Løft og håndtering af personer
Løfteskader og skader, der opstår ved håndtering af personer, vil kunne anerkendes udfra en vurdering af:

  • Personens vægt og i hvilket omfang tilskadekomne har været påvirket af denne, herunder:
  • Hvilken legemsdel har tilskadekomne løftet hos personen?
  • Hvor stor hjælp har tilskadekomne fået af personen?
  • Var personen helt eller delvis lammet, besvimet eller lignende?
  • Belastningsforholdene:
    • Løftet/håndteringen foregik under akavede forhold
    • Hændelsen foregik hurtigt, og forberedelse var derfor svær
    • Andre forhold, som komplicerer forløbet

Den løftede eller håndterede persons vægt og belastningsforholdene indgår ved vurderingen af, om der er tale om en ulykke.

Eksempel 24
En hjemmehjælper skal hjælpe en tung klient med at komme højere op i sengen. Det er aftalt, at klienten selv skal hjælpe til ved at skubbe fra med benene. Hjemmehjælperen trækker herefter klienten højere op i sengen, men patienten skubber ikke fra som aftalt. Hjemmehjælperen trækker derfor patienten alene og får i det samme akutte smerter i ryggen.

Sagen anerkendes, da påvirkningen, i form af det tunge træk, må anses for at have givet rygskaden.

Eksempel 25
En dagplejer skal skifte ble på et barn, der er blevet lagt på et puslebord. Da hun løfter benene på barnet for at lægge bleen under barnets ende, får hun et smæld i ryggen.

Sagen afvises. Påvirkningen ved løftet kan ikke forårsage rygskaden.

Eksempel 25a
En hjemmehjælper skal hjælpe en 80 kg tung patient, der er lammet i højre side, op fra en meget lav sofa, som hun var faldet ned i. Hun trækker i patientens venstre arm, indtil patienten sidder op, hvorefter hun trækker patienten op at stå. Der var tale om et tungt løft i en dårlig arbejdsstilling. Pludselig får hun en følelse af følelsesløshed i bækkenet, som senere udvikler sig til smerter. Egen læge stiller diagnosen forvridning af bækkenet.

Sagen anerkendes, da håndteringen af patienten kan give en forvridning og smerter i bækkenet.

Eksempel 25b - Tryk på borgers hofter - rygsmerter - anerkendt
En social- og sundhedsassistent skal have en 60 kg tung borger længere tilbage i en stol, og trykker derfor på borgerens hofter. Derved får hun smerter i ryggen.

Anerkendt, da ryggen blev belastet relevant i en akavet stilling, hvorfor påvirkningen må anses for at have forårsaget rygskaden.

Eksempel 25c - Patient lægger sig på hovedgærde - rygskade - anerkendt
En jordemoder skal hjælpe en person fra liggende til siddende stilling i en ikke-automatisk hospitalsseng. Patienten svarer bekræftende på at ville op at sidde, men løfter pludselig sit bækkenparti og lægger sin vægt mod hovedgærdet, som jordemoderen støtter. Hun får derved et knæk i ryggen, og efterfølgende smerter mellem skulderbladene. Der er stillet diagnosen thoracalt facetsyndrom.

Anerkendt, da belastningen i form af patienten, der pludselig lægger sin vægt mod hovedgærdet, som tilskadekomne støtter, må anses for at have medført rygskaden.

Eksempel 25d - Akavet træk i korset - rygskade - anerkendt
En plejemedarbejder skal sætte korset på en 90 kg tung beboer med rygmarvsbrok, som ligger i sengen. Da hun hiver ned i begge sider af korsettet for at rette det, får hun et smæld i ryggen. Hun står i en akavet stilling, da hun strækker ryggen ud i en yderstilling til venstre, mens hun læner sig over beboeren i sengen.

Vi afviste sagen, da bevægelsen ved at hive i korsettet ikke var egnet til at give rygskaden.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afgørelse blev ændret til anerkendelse . Der var årsagsforbindelse mellem de akutte rygsmerter og den påvirkning af ryggen, som plejemedarbejderen var udsat for i kombinationen af den akavede stilling og det samtidige træk, hun skulle foretage for at få korsettet på plads på beboeren, der lå i sengen. (SM U-18-04 – sag 1)

Eksempel 25e - Løft af ben under patienthåndtering - rygskade - afvist
Sammen med en kollega skal tilskadekomne flytte en tung beboer med en gulvlift. Tilskadekomne vil i den forbindelse rette borgerens ben, så borgeren kan liftes lige ned med liften. Herved mærker tilskadekomne et pludseligt vrid mellem skulderbladene. Borgeren vejer 140-150 kg og pladsforholdene er dårlige. Benet skal løftes for at borgeren ikke skal beskadige benene.

Ankestyrelsen tiltrådte vores afvisning, da det ikke var sandsynligt, at den beskrevne hændelse med at forflytte en person med lift og i den forbindelse at rette/støtte personens ben, var tilstrækkeligt til at medføre en rygskade/lumbago. Det er ikke sandsynligt, at hændelsen med flytning af et ben kan modvirke den naturlige kraft af ryggen og medføre den beskrevne gene.

Eksempel 25f - Lagde sig over patient - rygsmerter - anerkendt
En sygeplejerske skal klargøre en patient til operation og er i gang med at bedøve ham, da patienten pludselig forsøger at rejse sig. Sygeplejersken lægger sig over patienten for at denne ikke kommer til at falde ned fra briksen eller på anden måde komme til skade. Hun får derved smerter i ryggen (lumbago). Hun har i forvejen haft tendens til rygsmerter.

Anerkendt, da der er tale om en betydelig påvirkning af ryggen, da tilskadekomne lægger sig ind over den urolige patient for at holde denne på briksen, hvorfor det er meget sandsynligt, at de opståede smerter i ryggen skyldes denne påvirkning.

4.2.3. Skader ved træk
Denne situation dækker over forskellige situationer, hvor tilskadekomne trækker i genstande, der sidder fast, går løs eller lignende. Det kan også dreje sig om at trække genstande efter sig eller at man bliver trukket i armen.

Eksempel 25aa - Træk i arm fra hund - ledskred i skulder - anerkendt
En politimand er ved at træne sin politihund. Hunden bliver bange for en bil, og stikker derfor pludselig i løb. Det giver et voldsomt træk i politimandens arm, hvorved han får smerter i skulderen. Der stilles diagnosen ledskred i skulderen.

Anerkendt, da et sådant voldsomt træk i skulderen må anses for at være årsag til ledskredet i skulderen.

Eksempel 25ab - Trak 15 kg sæk under akavede forhold - lændehold - anerkendt
En flyarbejder trækker en 15 kg tung papirsæk halvt fyldt med aviser gennem et fly. Da hun drejer sig bagud og trækker i sækken mærker hun et vrid over lænden i højre side. Sækken er tungere end ventet. Bevægelsen foregår under akavede forhold i flyet. Hun fik stillet diagnosen lændehold. Hun havde tidligere haft ryggener ved en fødsel.

Anerkendt, da belastningen med at trække en 15 kg tung sæk under akavede forhold, må anses for at have forårsaget lændeholdet.

4.3. Gribeskader
Denne type af hændelser dækker over situationer, hvor en person får fat i det, der gribes ud efter, eksempelvis en genstand, der falder ned.

Der er også tale om situationer, hvor en person er ved at tabe noget, men undgår at tabe det ved at gøre en hurtig bevægelse.

Hvis tilskadekomne får fat i det, der gribes ud efter, bliver der i vidt omfang tale om en vurdering svarende til løfteskader, blot med den forskel, at det at gribe en faldende genstand typisk vil medføre en større belastning, end hvis samme genstand skulle løftes.

Eksempel 26
En postarbejder griber en kasse på 20 kilo, der falder ned fra en hylde i 1 ½ meters højde. Hun får derved smerter i venstre arm og får på skadestuen konstateret en forstrækning af overarmsmusklen (biceps).

Sagen anerkendes, da belastningen ved at gribe den 20 kilo tunge kasse må anses for at have forårsaget muskelforstrækningen.  

Eksempel 27
En bibliotekar er ved at sætte en mindre bog på plads i en reol 1 ½ meter oppe. Bogen er ved at falde ned, men hun griber den, inden den falder ned af hylden. Hun får derved smerter i skulderen. Hendes egen læge vurderer, at der er tale om en forstrækning af skulderen.

Sagen Afvises, da påvirkningen ved at gribe en mindre bog ikke er tilstrækkelig til at kunne forårsage forstrækningen i skulderen. Der er derfor ikke årsagsforbindelse mellem hændelsen og skaden.

Hvis tilskadekomne ikke får fat i det, der gribes ud efter, så er der tale om en mindre påvirkning af kroppen, og tilfældet bedømmes som beskrevet i afsnit 4.1.

4.4. Nedspring/træde ned
En skade opstået ved en forvridning af fod-, ankel- eller knæleddet under nedspring anerkendes normalt, da der er tale om en påvirkning i form af en forvridning, der må anses for at kunne forårsage en sådan skade.

Ved skader, som opstår ved at træde ned, vurderes det konkret, om påvirkningen kan anses for egnet til at forårsage skaden.

Eksempel 28
En lastbilchauffør springer cirka 1 meter ned fra sit førerhus. I landingen forvrider han højre fod og brækker anklen.

Sagen anerkendes, da påvirkningen, i form af et spring fra 1 meters højde, hvor han lander og forvrider foden, må anses for at have forårsaget bruddet i anklen.

Eksempel 29
En chauffør hopper ned fra en ½ meter høj trailer og får et smæld i knæet, da han lander. Han lander ikke skævt og vrider ikke om på knæet. Egen læge stiller diagnosen betændelse i knæets slimsæk (bursit).

Sagen Afvises, da nedspringet fra traileren ikke kan forårsage en bursit. Man kan ikke udvikle en irritationstilstand i form af betændelse i en slimsæk i knæet ved at springe ned.

Det er dog muligt at få en traumatisk slimsækbetændelse i knæet, hvis tilskadekomne får et stød, slag eller et hårdt tryk direkte mod knæet.

Eksempel 29a - Trådt ned fra læsserampe - ankelbrud - anerkendt
Et postbud træder ned fra en læsserampe på en lastbil, og vrider om på venstre fod, hvorved anklen brækker.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores anerkendelse blev tiltrådt. (SM U-17-04 – sag 1)

Eksempel 29b - Sprang ned fra skib - diskusprolaps - anerkendt
En styrmand skal afmønstre i en havn. Da stigen er taget ombord hopper han fra skibets dæk og ned på kajen med en taske i hver hånd. Taskerne vejer i alt 15 kg. Landgangsplat­formen, hvorfra han sprang, og kajen er begge våde og glatte. Da han hopper er 4 af de 5 fortøjninger bjærget, og skibet går for motor. Han oplyser, at afstanden fra skibets side til kajen er 1,5 meter, mens arbejdsgiveren angiver højden til 0,6 meter. Efter springet får han stikkende smerter i ryggen, og får ved en CT-skanning påvist 2 diskusprolapser i lænden.

Anerkendt, da det er sandsynligt, at tilskadekomne har fået prolapserne i ryggen som følge af påvirkningen i forbindelse med springet og landingen, idet

  • han sprang fra et skib i bevægelse
  • springet skete fra 0,6 meters højde eller derover
  • han landede på en våd og glat kaj
  • han havde en taske i hver hånd, som tilsammen vejede 15 kg
4.5. Faldskader
Der er sædvanligvis årsagsforbindelse mellem et fald og en skade, hvorfor skader efter fald normalt vil blive anerkendt.

Eksempel 30
En kasseassistent snubler på vej hen for at hente plastikposer. Hun tager fra med hænderne. Hun får straks smerter i venstre håndled. På skadestuen finder de et brud på en knogle i hånden.

Sagen anerkendes, da påvirkningen ved at tage fra med hænderne ved faldet må anses for at have forårsaget bruddet på knoglen i hånden.

Der er imidlertid også tilfælde, hvor faldet skyldes besvimelse eller andre private forhold.

4.6. Skader som følge af private forhold
Ved private forhold forstås, at en persons egne forhold er årsag til hændelsen eller påvirkningen. Det kan eksempelvis være, hvis en person falder på grund af besvimelse, et epileptisk anfald eller et stift ben.

Eksempel 31
En kontorassistent besvimer og falder ned på det tæppebelagte gulv på sit kontor. Ved faldet slår tilskadekomne sit hoved ned i gulvet og får en let hjernerystelse.

Sagen afvises, da besvimelsen ikke skyldes forhold på arbejdet, men tilskadekomnes egne forhold. Følgeskaden, en hjernerystelse, er dermed heller ikke en følge af arbejdets forhold.

Arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under, kan imidlertid medføre en særlig risiko for at komme mere alvorligt til skade, end hvis tilskadekomne var faldet i private omgivelser.

Hvis det er tilfældet, kan skaden efter en konkret vurdering anerkendes som en ulykke.

Eksempel 32
En stilladsarbejder får et epileptisk anfald og falder 5 meter ned fra et stillads. Han brækker begge ben.

Sagen anerkendes. Selvom anfaldet skyldes private forhold, så medfører arbejdets forhold en særlig risiko for at komme alvorligere til skade, end hvis tilskadekomne var faldet hjemme.

Hvis en person kommer til skade, fordi han besvimer på grund af arbejdets forhold, eksempelvis ved et udslip af giftig gas, vil sagen blive anerkendt som en ulykke.

4.7. Psykiske skader
En psykisk skade anerkendes som en arbejdsulykke, hvis der er sket en voldsom psykisk påvirkning i op til 5 dage, eller hvis der har været en enkeltstående hændelse.

Følgende indgår i vurderingen af, om der er årsagssammenhæng:

  • Var der fare for menneskeliv (tilskadekomnes eller andres)
  • Blev tilskadekomne udsat for vold
  • Blev tilskadekomne truet, herunder
    • om tilskadekomne blev truet direkte eller indirekte
    • omfanget af truslen og
    • om der var en risiko for, at truslen ville blive ført ud i livet

I SM U-6-05 har Ankestyrelsen generelt anført, at det er en forudsætning for anerkendelse, at der er årsagsforbindelse mellem hændelsen/påvirkningen og den psykiske skade. Der er således fortsat krav om, at hændelsen/påvirkningen har haft en karakter, der er egnet til at forårsage den anmeldte psykiske skade. I det konkrete tilfælde lægges der vægt på styrken, varigheden og traumets karakter, herunder om der har været tale om livsfare, om tilskadekomne har følt sig hjælpeløs og på karakteren af en eventuel aggression fra en anden.

Eksempel 33
En togfører ser en person blive kørt over af et modkørende tog. Han får derved en psykisk skade.

Sagen anerkendes, da der er årsagssammenhæng mellem den voldsomme psykiske påvirkning, hvor tilskadekomne ser en person blive kørt over af et tog, og det psykiske chok.

Eksempel 34
En bogholder overværer under et møde i arbejdsgiverens privatbolig, at flammer slår op fra firmaets værksted i umiddelbar nærhed af boligen. Bogholderen alarmerer brandvæsenet. Tilskadekomne er på intet tidspunkt i fare. Efter hændelsen bryder tilskadekomne sammen og modtager kriseterapi.

Sagen Afvises, da påvirkningen ikke kan give den psykiske skade. Tilskadekomne var reelt ikke i fare.

Eksempel 34a - Hændelser under nattevagt - akut belastningsreaktion - afvist
En social- og sundhedshjælper har nattevagt alene på et ældrecenter. I løbet af natten hører hun mange ukendte lyde, og har oplevelsen af en underlig lugt 2 gange. Sidst på vagten åbner hun døren til vagtstuen og bliver mødt med, at døren til depotet, nøgleskabe, medicinskab og pengeskab står åbent, og et rullebord er slået i stykker. Hun låser sig inde i en ledig lejlighed og ringer til de udekørende vagter, som så kontakter politiet. Efterfølgende viser det sig, at et vindue åbent og at der har været indbrud i et rum ved aktvitetscentret.

Egen læge har i lægeerklæring I stillet diagnosen akut belastningsreaktion.

Vi afviste at anerkende som ulykke. Selvom episoden var ubehagelig, så havde hun ikke været udsat for nogen konkret fare, ligesom hun ikke så indbrudstyvene. Hun opdagede først efterfølgende, at der havde været indbrud.

Ankestyrelsen tiltrådte vores afvisning. Der havde ikke været fare for menneskeliv i forbindelse med hændelsen, ligesom hun ikke var udsat for nogen fare. Hændelsen var derfor ikke i sig selv egnet til at medføre en psykisk skade. 

Eksempel 34b - Utryg ved bruger af herberg - stress/psykiske pres - afvist
En socialpædagog arbejder på et herberg. I cirka 4 timer er hun sammen med en bruger, der til tider opfører sig lidt unormalt. Socialpædagogen bliver ikke truet af brugeren, hverken verbalt eller fysisk, men føler sig nervøs ved brugerens tilstedeværelse.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisning blev tiltrådt. Påvirkningen havde ikke indeholdt sådanne særlige elementer af frygt, trusler eller vold, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at påvirkningerne havde forårsaget socialpædagogens stress/psykiske pres på arbejdet. (SM U-6-05 - sag 2)

Eksempel 34c - Personlige samtale med chef - psykisk belastning - afvist
Under en personlig samtale med sin overordnede bliver tilskadekomne angiveligt orienteret om, at en faglig konflikt vedrørende fremtidig struktur i virkeligheden bunder i en anklage mod tilskadekomne, der skulle have sexchikaneret et personalemedlem. På den baggrund anmeldte tilskadekomne en psykisk tilskadekomst i tjenesten.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor Arbejdsskadestyrelsens afvisning blev tiltrådt. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var sket noget særligt belastende ved den personlige samtale med chefen. Det var således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget tilskadekomnes psykiske overbelastning. (SM U-6-05 - sag 3)

Eksempel 34d - Deltog i kursus - depression og bulimi - afvist
En pædagog deltager i et kursus om supervision sammen med 10-12 kolleger og en psykolog. Der blev taget udgangspunkt i en tidligere patients sag. Under forløbet mærker tilskadekomne blandt andet en indre uro. Der bliver anmeldt psykisk overbelastning i lægeerklæring I betegnet som depression og bulimi.

Ankestyrelsen har behandlet sagen på principielt møde, hvor vores afvisning blev tiltrådt. Der var ikke sket noget usædvanligt udover, at tilskadekomne havde deltaget i et kursus om supervision sammen med sine kolleger. Den omstændighed, at en tidligere patients sag blev drøftet kunne ikke anses for at være årsag til den anmeldte psykiske overbelastning. (SM U-6-05 - sag 4)

Denne side er senest ændret den 11. juni 2008