Fejlen er løst: Sikker mail forsendelser sendes igen
18 november 2024 - Tekst tilføjet til oprindelig servicemeddelelse:
Systemfejlen vedrørende sikker mail forsendelser er løst. Det betyder, at der nu igen sendes mails og notifikationsrapporter ud fra AES.
De fejlede mails gensendes i dag og senest i morgen, tirsdag. Se bort fra eventuelle dubletter, hvis du skulle opleve at modtage samme mail eller notifikationsrapport 2 gange.
18 november 2024 - Tekst i oprindelig servicemeddelelse:
Vi har i øjeblikket en systemfejl, som betyder, at sikker mail fra AES, ikke bliver sendt.
Hvem er berørt?
Alle, der modtager breve og notifikationsrapporter fra AES via sikker mail, er berørt. Manglende modtagelse af mails kan have betydning for jeres frister på de berørte sager.
I må derfor gerne anføre i jeres evt. klage, partshøringsbemærkninger eller tilsvarende, hvis en overskridelse af fristen er begrundet i den manglende modtagelse af mails. Så vurderer vi det enkelte tilfælde.
Hvornår er problemet løst?
Problemet startede torsdag den 14. november om aftenen, og der bliver arbejdet på at løse udfordringen. Det er en topprioritet.
Vi giver besked lige så snart, der er nyt – vi kender desværre ikke tidshorisonten endnu.