Arbejdsskadestyrelsens praksis nr. 2012-02

Emne

Med indførelsen af § 82a i lov om arbejdsskadesikring har Arbejdsskadestyrelsen fra 1. juli 2012 fået adgang til at udstede administrative bøder til arbejdsgivere, som ikke overholder deres forpligtelser efter loven.

Der kan udstedes administrative bøder til arbejdsgivere, der 

• ikke har tegnet arbejdsskadeforsikring eller tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (§ 82, stk. 1)
• undlader at holde den lovpligtige forsikring i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (§ 82, stk. 2)
• undlader at anmelde en arbejdsulykke rettidigt (§ 82, stk. 3)
• undlader at medvirke til sagens oplysning (§ 82, stk. 3)
• undlader at anmelde arbejdsulykken elektronisk (§ 82, stk. 3 jf. anmeldebekendtgørelsens §§ 10 og 13)

Nøgleord

Administrative bøder, arbejdsgivers forpligtelser, § 82, § 82a, anmeldebekendtgørelsen, uforsikrede arbejdsgivere

Generelt

Med de nye bøderegler vil vi udstede administrative bøder til arbejdsgivere i følgende situationer:

1. hvor arbejdsgiveren ikke anmelder en ulykke
2. arbejdsulykker hvor vi dispenserer fra 1 års fristen
3. hvor arbejdsgiveren ikke medvirker til sagens oplysning
4. hvor arbejdsgiveren har undladt at tegne den lovpligtige forsikring, se endvidere Arbejdsskadestyrelsens Praksis 2012-03

Fælles for sagstype 1 og 2 er, at vi kun kan udstede en bøde, hvis ulykken har medført en anmeldepligt, og arbejdsgiveren har kendskab til ulykken, men trods denne viden ikke har anmeldt ulykken eller har anmeldt ulykken mere end 1 år efter den skete. 

Ulykker og anmeldepligt

Arbejdsgiver har jf. Arbejdsskadesikringslovens §31, stk. 1, pligt til at anmelde arbejdsulykker senest 14 dage efter første fraværsdag, såfremt arbejdsulykken har medført mindst én dags fravær fra sædvanligt arbejde.

Arbejdsgiver har jf. Arbejdsskadesikringslovens § 31, stk. 2 pligt til at anmelde en arbejdsulykke senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, såfremt denne forventer at arbejdsulykken har medført krav på ydelser efter loven.

Bøder ved manglende anmeldelse eller for sen anmeldelse

En arbejdsgiver, der ikke har overholdt sin pligt til at anmelde en arbejdsulykke, eller som har anmeldt mere end 1 år efter ulykken skete, straffes med bøde, jf. § 82, stk. 3. 

Vi udsteder en administrativ bøde, når loven er overtrådt. Ved at betale bøden erkende arbejdsgiveren at have overtrådt loven, og sagen afsluttes uden retssag, jf. § 82a. 

Vil arbejdsgiveren ikke betale bøden, idet han ikke er enig i at have overtrådt loven, sender vi sagen videre til politiet, som herefter vurderer om, der er grundlag for at rejse tiltale mod arbejdsgiveren for at have overtrådt arbejdsskadesikringsloven.

Eksempel 1 − overtrædelse af anmeldepligten, jf. § 31, stk. 1

Tilskadekomne anmelder selv en arbejdsulykke. Han mistede sin tommelfinger ved ulykken, men har kun haft få sygedage. Arbejdsgiveren har ikke anmeldt sagen. Vi anerkender sagen som en arbejdsulykke, og tilkender tilskadekomne et varigt mén. Det er dokumenteret, at arbejdsgiveren hele tiden har haft kendskab til ulykken. Vi udsteder derfor en administrativ bøde til arbejdsgiveren for ikke at have overholdt sin anmeldepligt, idet der er tale om en ulykke, som har medført ret til ydelser efter loven jf. § 31, stk. 1.

Eksempel 2 − overtrædelse af anmeldepligten, jf. § 31, stk. 2

Fagforeningen anmelder en ulykke, som tilskadekomne har været ude for, hvor han brækkede sit ben. Tilskadekomne er sygemeldt, og på fem-ugers-dagen efter ulykken har han fortsat ikke genoptaget arbejdet i fuldt omfang. Vi anerkender sagen som en arbejdsulykke, men tilskadekomne har ikke ret til ydelser efter loven. Arbejdsgiveren har ikke anmeldt ulykken, men det er dokumenteret, at han hele tiden har haft kendskab til ulykken. Selvom der ikke er ret til ydelser efter loven, udsteder vi en bøde til arbejdsgiveren for ikke at have overholdt sin anmeldepligt, idet tilskadekomne ikke havde genoptaget sit arbejdet i fuldt omfang på fem-ugers-dagen for ulykken jf. § 31, stk. 2.

Eksempel 3 − dispensation fra 1 års fristen, jf. § 36, stk. 1 

Tilskadekomne faldt ned fra et stillads og slog ryggen. Arbejdsgiveren anmelder sagen mere end 1 år efter, ulykken skete. Arbejdsgiveren har hele tiden haft kendskab til ulykken, og tilskadekomne har været fuldtidssygemeldt i seks måneder efter ulykken, ligesom der er et varigt mén på 10 procent. Vi anerkender sagen som en arbejdsulykke, og vi dispenserer fra den for sene anmeldelse. Vi udsteder derfor en bøde til arbejdsgiveren for ikke at have anmeldt arbejdsulykken rettidigt.

Pligt til at medvirke til sagens oplysning

En arbejdsgiver har pligt til at komme med de oplysninger, som vi mener, er af betydning for sagens behandling, jf. § 37, stk. 2. Det betyder i praksis, at arbejdsgiveren har pligt til at svare på vores henvendelser, herunder at oplyse navnet på det forsikringsselskab, hvor der er tegnet arbejdsskadesforsikring. Hvis arbejdsgiveren ikke svarer, udsteder vi en bøde til arbejdsgiveren for ikke at have medvirket til sagens oplysning, jf. § 82, stk. 3. 

Eksempel 4 − manglende medvirken til sagens oplysning

Tilskadekomne anmelder en arbejdsulykke, hvor han slog sin albue. Tilskadekomne oplyser, at arbejdsgiveren ikke har kendskab til ulykken. Vi beder derfor arbejdsgiveren om at oplyse navnet på det forsikringsselskab, hvor han har tegnet arbejdsskadeforsikring på skadestidspunktet. Arbejdsgiveren svarer ikke på vores henvendelse, selv om vi rykker ham for oplysningen. Arbejdsgiveren har pligt til at medvirke til sagens oplysning, også selvom han ikke har kendskab til ulykken. Vi udsteder derfor en bøde til arbejdsgiveren for ikke at medvirke til sagens oplysning.

Uforsikrede arbejdsgivere

Er der sket en arbejdsulykke, og har arbejdsgiveren ikke overholdt sin sikringspligt, udsteder vi en bøde til arbejdsgiveren for at have overtrådt arbejdsskadesikrings-loven. Herudover vil arbejdsgiveren som altovervejende hovedregel blive pålagt at betale sagens omkostninger samt eventuel erstatning til tilskadekomne. Se i øvrigt Arbejdsskadestyrelsens Praksis 2012-03. 

Bødens størrelse

Bødens størrelse er som udgangspunkt på 5.000 kroner for førstegangsforseelser og 10.000 kroner ved gentagelsestilfælde. Dog ved manglende elektronisk anmeldelse er udgangspunktet 2.500 kroner for førstegangsforseelser og 5.000 kroner ved gentagelsestilfælde.

Lovgrundlag

§ 31. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.
Stk. 2. Er en arbejdsskade ikke anmeldt efter stk. 1, skal skaden anmeldes senest på 5-ugers-dagen for skadens indtræden, hvis tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest på dette tidspunkt.

§ 36. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning m.v., jf. § 11, som følge af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse ved vurderingen af årsagssammenhængen efter denne bestemmelse.

§ 82. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 7, straffes med bøde.

Stk. 4. Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af stk. 1-3 lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.«

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 82 a. Ved overtrædelse af § 82 kan Arbejdsskadestyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen kan få adgang til oplysninger om lønudbetalinger i indkomstregisteret fra arbejdsgivere, der er nødvendige til brug for behandlingen af sager efter stk. 1.