Anerkendelse af tennisalbue hos maskinarbejder

Tilskadekomne udviklede en højresidig tennisalbue. Tilskadekomne havde været ansat som maskinarbejder gennem mange år. I starten af ansættelsen arbejdede tilskadekomne i produktionen og udførte arbejde med en stor fræser. Tilskadekomne skulle i den forbindelse løsne og fastspænde boltene på dækslerne med venstre hånd ved hjælp af en topnøgle. Boltene blev spændt fast med 32 kilo og blev efterspændt med en momentnøgle. Fra omkring 2002 til 2003 skulle tilskadekomne 4 dage om ugen arbejde med serieproduktion af delkomponenter til motorer. Der var tale om forskellige komponenter som løftebeslag og topstykker, og de enkelte emner vejede fra 100 gram op til 45 kilo. I løbet af 2 arbejdsdage havde tilskadekomne eksempelvis fremstillet 400 løftebeslag. Hvert løftebeslag blev fastspændt i en skruestik med et relativt kraftbetonet træk med højre hånd og dernæst fræset ved hjælp af en fræser. Hvert enkelt løftebeslag skulle efterfølgende løsnes i skruestikken med et skub med højre hånd. De enkelte emner skulle fastspændes i fixturer eller skruestik eller opspændes direkte på maskinen. Tilskadekomne anvendte højre hånd til fastspænding og håndtering af alle delene. Sagen blev forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, da Ankestyrelsen havde vurderet, at sagen ikke opfyldte erhvervssygdomsfortegnelsens krav til repetition.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes højresidige tennisalbue i overvejende grad var forårsaget af arbejdet. Udvalget lagde vægt på, at arbejdet gennem en længere årrække havde indebåret kraftfulde og albueledsbelastende arbejdsbevægelser med akavede fastspændinger og opspændinger af emner i fixturer og skruestik mange gange dagligt. Udvalget tog med i betragtning, at der er god tidsmæssig sammenhæng mellem sygdommens opståen og arbejdet, herunder at albuegenerne gradvist tiltog, efter at tilskadekomne overgik til serieproduktion af delkomponenter med kraftfulde og relativt hyppige, albueledsbelastende arbejdsbevægelser.