Anerkendelse af dobbeltsidig akillessene/tendinit hos fodboldspiller

Tilskadekomne havde siden juli 2006 haft gener fra begge akillessener. Tilskadekomne var i perioden fra 1996 til 2006 ansat på halvtid som professionel fodboldspiller og arbejdede sideløbende 20 timer ugentligt i en bank.

Tilskadekomne spillede 20-30 fodboldkampe årligt. Ud over det trænede tilskadekomne med fodboldspil i gennemsnit 10 timer ugentligt, fordelt på 6 dage.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes dobbeltsidig akillessene-tendinit (betændelse) i overvejende grad var en følge af påvirkningerne med professionelt fodboldspil.