Afvisning af uspecificeret belastningsreaktion hos direktionssekretær

Tilskadekomne oplevede i løbet af 2009 psykiske symptomer i form af hukommelsesbesvær og søvnproblemer og blev sygemeldt i begyndelsen af 2010. Der blev af en psykiatrisk speciallæge stillet diagnosen uspecificeret belastningsreaktion, og efter cirka to år blev der tillige stillet diagnosen belastningsreaktion ledsaget af depression. Tilskadekomne var fra 1995 til 2010 ansat i samme virksomhed, de seneste 12 år som direktionssekretær med primært funktionsområde indenfor koncern, salg og marketing. Der havde tidligere været en flex-ordning med ud- og indstempling samt afspadsering af overarbejde, men dette gik man bort fra i 2006, og frem til 2008/2009 kunne der være stille perioder. Tilskadekomne oplevede et stort arbejdspres gennem de seneste år, og dette pres blev væsentligt forøget i sommeren 2009, hvor der skete en sammenlægning af fire stillinger til to, hvilket medførte at tilskadekomnes arbejdsområde blev udvidet. Tilskadekomne havde generelt mange arbejdstimer, typisk 40-45 timer om ugen, men særligt i de sidste måneder op til sygemeldingen var dette steget til formentlig over 70 timer om ugen.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede ud fra de lægelige oplysninger i sagen, at tilskadekomne ikke i relation til de arbejdsmæssige belastninger havde haft en depression. Udvalget var opmærksom på, at den arbejdsmedicinske speciallæge havde vurderet, at der udover belastningsreaktionen var tilkommet en depression. Det var imidlertid udvalgets vurdering, at den beskrevne depressive tilstand ikke var til stede ved undersøgelsen hos den psykiatriske speciallæge i maj 2011 og dermed ikke i tidsmæssig sammenhæng med de arbejdsmæssige udsættelser.
Derudover vurderede udvalget, at den uspecificerede belastningsreaktion ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af påvirkningerne under arbejdet som direktionssekretær.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at selvom tilskadekomne havde oplevet en øget mængde af arbejdsopgaver, og dette medførte lange arbejdsdage, så var det ikke er sandsynliggjort, at der var tale om belastninger med et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en uspecificeret belastningsreaktion.

Udvalget lagde især vægt på, at udredningsarbejdet om sammenhæng mellem stresspåvirkninger på arbejdet og forskellige psykiske sygdomme alene pegede på sammenhæng mellem diagnosen depression og længerevarende stresspåvirkninger. Da tilskadekomne ikke havde haft en depression i tidsmæssig relation til de arbejdsmæssige udsættelser, men en uspecificeret belastningsreaktion, fandt udvalget det derfor ikke sandsynliggjort, at den uspecificerede belastningsreaktion udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdet.

Behandlet på møde i maj 2012.