Afvisning af PTSD hos soldat efter udsendelse til Irak

Tilskadekomne var udsat for traumatiske belastninger under sin udstationering til Irak, blandt andet ved intensive raketangreb i et område med et højt trusselsniveau, hvor han om natten opholdt sig relativt ubeskyttet i et telt. Desuden havde han i dagtimerne arbejdet ubeskyttet med opsætning af kabler og antenner på containere. Fire år efter hjemkomsten fra Irak blev han udsendt til Afghanistan, hvor han ikke var udsat for særlige belastninger. Forsvaret havde bekræftet belastningerne under udsendelsen til Irak.

Det fremgik af den psykiatriske speciallægeerklæring, at tilskadekomne havde psykiske symptomer lige efter hjemkomsten fra Irak, i form af blandt andet opfarenhed og reaktioner i visse sammenhænge, der mindede om forhold under udsendelsen. Fuldt udviklet PTSD opstod imidlertid først lidt mere end 4 år efter hjemkomsten fra Irak og under den senere udsendelse til Afghanistan.

Udvalget vurderede, at selvom tilskadekomne havde været udsat for relevante belastninger i forhold til udvikling af PTSD, så var sygdommen ikke fuldt udviklet i tidsmæssig sammenhæng med belastningen, men først mere end 4 år efter, og indstillede sagen til afvisning.

Arbejdsskadestyrelsen traf efterfølgende afgørelse i overensstemmelse med udvalgets indstilling. Styrelsen traf samtidig afgørelse om, at sagen ikke var omfattet af særloven om sent diagnosticeret PTSD. Det blev bemærket i afgørelsen, at særloven indebærer en lempelse af dokumentationskravene for sygdomsudviklingen, men ikke en lempelse af kravene til den tidsmæssige sammenhæng mellem belastning, symptomdebut og fuldt udviklet PTSD.

Behandlet på møde i september 2014.