Afvisning af iskæmisk hjertesygdom som følge af svejserøg

Afvisning af iskæmisk hjertesygdom som følge af svejserøg (specialarbejder)

Tilskadekomne havde i en cirka 50-årig periode været beskæftiget med forskellige former for svejsning, og havde i forskelligt omfang været udsat for svejserøg.

Tilskadekomne havde fra midten af 1970’erne svejset i rustfrit stål, krom og andet materiale med højt indhold af nikkel. Derudover foretog han slibning. Arbejdet foregik cirka halvdelen af tiden i lukkede rum med dårlig ventilation.  Fra omkring 2005 var der været mulighed for at bruge iltmaske og sug. Før 2005 var der ingen beskyttelsesforanstaltninger, idet der tit blev arbejdet under trange forhold. 

Udvalget vurderede, at der ikke var en konkret sammenhæng mellem den arbejdsmæssige udsættelse og udviklingen af sygdommen trods den erhvervsmæssige udsættelse. Udvalget lagde vægt på, at tilskadekomne udover udsættelsen for svejserøg også havde et ikke ubetydeligt tobaksforbrug, ligesom tilskadekomne gennem mange år havde haft forhøjet blodtryk, og han havde også fået konstateret forhøjet kolesterol. Disse forhold i sig selv udgjorde en sådan væsentlig risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom, at tilskadekomnes sygdom ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af sine arbejdsmæssige udsættelser for svejserøg.

Sagen blev behandlet på mødet i april 2015.