Anerkendelse af KOL hos hjemmevejleder efter udsættelse for passiv rygning

Anerkendelse af KOL hos hjemmevejleder efter udsættelse for passiv rygning

Tilskadekomne fik i 2011 stillet diagnosen KOL. I 1982 blev hun ansat som hjemmevejleder, hvor hun dagligt kom i hjem med socialt udsatte familier og hvor der i omkring 90 procent af tilfældene blev røget indenfor. Fra 1982 og indtil 2011 var tilskadekomnes således massivt eksponeret for tobaksrøg i cirka 25-30 timer om ugen. Der har ikke været mekanisk ventilation, hvorfor tobaksrøgen var meget tæt. 

Tilskadekomne har for cirka 25 år siden røget en smule selv, men aldrig mere end højst 1 cigaret om dagen. Der var ingen rygning i hjemmet, og hun havde kun få gange været udsat for passiv rygning. 

Et flertal i udvalget fandt, at sygdommen KOL i overvejende grad var forårsaget af arbejde som hjemmevejleder fra 1982 til 2011. Flertallet lagde vægt på, at tilskadekomne havde været massivt udsat for tobaksrøg i cirka 25-30 timer, og at røgen var tæt, fordi der manglende mekanisk ventilation. Der var efter flertallets vurdering tidsmæssig sammenhæng og ikke grundlag for at antage, at der var andre årsager til sygdommen. Flertallet fandt endvidere, at der ikke var konkurrerende private belastninger af betydning. 

Et mindretal bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgivere vurderede, at arbejdsbelastningen ikke havde tilstrækkelig omfang til at forårsage sygdommen. Mindretallet fandt, at belastningen ikke var tilstrækkelig dokumenteret, og at sygdommen KOL derfor ikke udelukkende eller i overvejende grad kunne siges at være en følge af arbejdet som hjemmevejleder. 

Sagen blev behandlet på mødet i Erhvervssygdomsudvalget i februar 2015.