Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion med depressive ledsagesymptomer hos serviceleder efter stresspåvirkninger

Tilskadekomne oplevede i en cirka 4 måneders periode, at hendes arbejdsforhold blev intensiveret i væsentligt omfang.

I denne periode havde hun en ekstra stor og massiv arbejdsbyrde, ligesom hun udførte sit arbejde under forhold der var præget af uoverskuelighed. Hun havde overarbejde af et meget stort omfangsvarende til cirka 40 timers ekstraarbejde hver uge gennem mere end 10 uger. I perioden havde hun kun 3 fridage og stod til rådighed stort set døgnet rundt, Hun blev også kontaktet udenfor normal arbejdstid. Tilskadekomne havde således stort set aldrig fri, og dermed ingen mulighed for at restituere til næste arbejdsdag. Hun havde derudover daglige deadlines, som havde betydning for de øvrige medarbejderes tilrettelæggelse og udførelse af deres arbejde. Hendes arbejdsopgaver var således en form for flaskehals for de øvrige medarbejdere – hvis hun ikke udførte sine opgaver indenfor deadlines, kunne de ikke udføre deres arbejdsopgaver.

Erhvervssygdomsudvalget lagde vægt på, at arbejdsgiver bekræftede hele arbejdsbeskrivelsen, og at sygdommen var udviklet i tidsmæssig sammenhæng med de arbejdsmæssige belastninger, og der ikke var nogle forudbestående eller konkurrerende forhold. Selv om der ikke var tale om diagnosen depression, så vurderede udvalget, at der havde været en helt konkret og relevant belastning, som havde været tilstrækkelig til at forårsage sygdommen.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede efter en samlet og konkret vurdering, at tilskadekomnes uspecificerede belastningsreaktion med depressive ledsagesymptomer i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som serviceleder. 

Sagen blev behandlet på mødet i december 2024