Erhvervssygdomsudvalget justerer rammerne for forelæggelsespraksis af PTSD-sager
Erhvervssygdomsudvalget har på to møder, senest d. 22. juni 2021 drøftet en ny udredning om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Udredningen og Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 har givet grundlag for at justere rammerne for, hvornår en arbejdsskadesag om PTSD kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
29. juni 2021
På baggrund af dommen fra Vestre Landsret af 26. juni 2020 bestilte Erhvervssygdomsudvalget en ny medicinsk udredning om den tidsmæssige sammenhæng mellem belastende begivenheder og udviklingen af PTSD.
Læs tidligere nyhed herom på aes.dk
Forskningsudredningen med titlen ” Udredning om forsinket posttraumatisk belastningsreaktion (delayed-onset PTSD) – et referencedokument på erhvervssygdomsområdet (SENPTSD) ” blev drøftet på to ekstraordinære møder henholdsvis d. 26. maj 2021 og 22. juni 2021 i Erhvervssygdomsudvalget.
Udredningsrapporten gav ikke anledning til at udvide erhvervssygdomsfortegnelsens krav til PTSD, da den medicinske dokumentation for dette i langt overvejende grad ikke var opfyldt. Udredningsrapporten gav heller ikke konkrete anbefalinger til en justering af den gældende forelæggelsespraksis.
Udredningsrapporten indeholdt dog nogle vigtige elementer, som blandt andet pegede på, at de fleste mennesker får de første PTSD-symptomer inden for det første år efter den traumatiske hændelse, selvom den fulde PTSD-diagnose først manifesterer sig senere. Rapporten indikerede derudover, at den fulde diagnose for PTSD kan optræde med 3-10 års forsinkelse efter traumatiske hændelser.
Konsekvenser af udvalgets drøftelser om PTSD
Erhvervssygdomsudvalget besluttede, at der på baggrund af udredningsrapporten skulle foretages en tilføjelse til gældende forelæggelsespraksis i sager om PTSD. Tilføjelsen fremgår nedenfor.
Tilføjelse til forelæggelsespraksis i sager om PTSD på baggrund af udredningsrapporten
Sager om PTSD bliver indstillet til anerkendelse eller åben drøftelse, formentlig anerkendelse, hvis følgende kriterier er opfyldt. |
|
* I forhold til sandsynliggørelse af debut følger AES hidtidig praksis både administrativt og ved forelæggelse for udvalget |
Det betyder, at konkrete sager om PTSD, som ikke opfylder Erhvervssygdomsfortegnelsens krav til den tidsmæssige sammenhæng, vil kunne blive forelagt udvalget, hvis det i sagen vurderes, at den tilskadekomne er debuteret med PTSD-symptomer inden for det første år efter den traumatiske hændelse, og diagnosen PTSD er fuldt til stede inden for 3-10 år, efter det tidspunkt belastningerne er ophørt. De sædvanlige krav til belastning og diagnose skal være opfyldt, ligesom lovkravet om, at sygdommen PTSD anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af belastningen.
Erhvervssygdomsudvalget besluttede også, at udredningsrapporten ikke kunne stå alene, men at en række forhold fra Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 skulle supplere den fremtidige tilføjelse til forelæggelsespraksis i sager om PTSD. Der var i den konkrete dom ved Vestre Landsret en række forhold, der blev lagt til grund i vurderingen af, at der var årsagssammenhæng mellem den traumatiske hændelse og PTSD-diagnosen. Derfor besluttede Erhvervssygdomsudvalget nedenstående tilføjelse til fremtidig forelæggelsespraksis på baggrund af Vestre Landsretsdommen.
Tilføjelse til fremtidig forelæggelsespraksis i sager om PTSD på baggrund af Vestre Landsretsdommen
Sager om PTSD bliver indstillet til anerkendelse eller åben drøftelse, formentlig anerkendelse, hvis følgende kriterier er opfyldt. |
1. Hvis sagen ikke opfylder forelæggelsespraksis som nævnt i tabel 1 og
2.1 Dokumentation for psykiske symptomer senest 4 år efter belastningens ophør
2.2 Beskrivelse af symptomudvikling/brosymptomer frem til diagnosticering af PTSD
2.3 Lægelig dokumentation for diagnosen PTSD ikke senere end 15 år efter belastningens ophør.
2.4 Fravær af andre årsager til diagnosen PTSD
|
En revideret Erhvervssygdomsvejledning vil blive drøftet på et kommende møde i udvalget. AES har en række sager, som har afventet drøftelserne om PTSD i Erhvervssygdomsudvalget, som nu vil blive behandlet.
Erhvervssygdomsudvalget vil sammen med AES regelmæssigt drøfte erfaringerne med den nye forelæggelsespraksis - formentlig første gang i september 2022. AES og udvalget drøfter løbende retspraksis og skal drøfte ICD-11, inden den træder i kraft som den nye internationale diagnoseklassifikation i Danmark inden for de kommende år.
Erhvervssygdomsudvalget har rettet skriftlig henvendelse til Beskæftigelsesministeren og redegjort for indholdet af forskningsrapporten, orienteret om tilføjelsen til udvalgets forelæggelsespraksis samt foreslået, at ministeren overvejer behovet for en præcisering af særloven om veteraner og andre udsendte statsansatte for at fastholde det politiske ønske om en kort sagsbehandlingstid for ikke mindst veteransagerne.
Genoptagelse af sager om PTSD
På baggrund af tilføjelsen til forelæggelsespraksis i PTSD- sager, kan sager genoptages med henblik på at blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.
For at sagen kan genoptages, er det en betingelse, at anerkendelse af PTSD tidligere er afvist, fordi der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD.
Muligheden for genoptagelse gælder ikke kun i veteransager, men alle afgjorte arbejdsskadesager om PTSD.
Hvis sagen både er afvist, fordi belastningen ikke har været tilstrækkelig, og fordi de tidsmæssige kriterier ikke er opfyldt, vil sagen som udgangspunkt ikke kunne genoptages.
Hvad skal du gøre for at få genoptaget din sag?
Du skal sende en e-mail til AES på aes@atp.dk, hvor du skriver dit cpr-nummer, og at du ønsker, at din sag skal genoptages på grund af landsretsdommen fra juni 2020.
Du kan også få hjælp af din fagforening eller din advokat. Hvis du er i tvivl, kan du altid ringe til os på tlf.: 72 20 60 00 (Mandag fra kl. 9-15 og tirsdag til fredag fra kl. 9-12).
Herefter vil AES vurdere, om din sag kan genoptages med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget eller ej. AES har desværre ikke teknisk mulighed for selv at finde de tidligere sager, der er afvist på grund af manglende tidsmæssig sammenhæng.