Ny redegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2016
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse for Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2016 er nu offentliggjort.
Redegørelsen beskriver de principielle drøftelser, som udvalget har haft i løbet af året, samt statistik over udvalgets behandling af sager. I 2016 er der blevet behandlet 241 konkrete sager.
Erhvervssygdomsudvalgets drøftelser har i 2016 været knyttet til fire temaer: Psykisk sygdom, sygdomme i bevægeapparatet, udvikling af sygdomme som følge af PCB samt andre sygdomme.
I 2016 er der optaget et nyt punkt på erhvervssygdomsfortegnelsen om depression opstået i nær tidsmæssigsammenhæng med krigsdeltagelse.
Desuden er der sket en lempelse af belastningskravet i forhold til udvikling af slidgigt i knæ. Både fortegnelsen og vejledningen om erhvervssygdomme er blevet opdateret.
I marts 2016 konkluderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget, at der ikke er kommet ny viden om udvikling af sygdomme efter udsættelse for PCB i forhold til drøftelserne i 2013. Praksis fortsætter derfor uændret.