Nyt system til anmeldelse af erhvervssygdomme
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet har i dag taget en ny digital platform i brug til anmeldelse af erhvervssygdomme.
Det nye system vil gøre det nemmere at anmelde erhvervssygdomme:
- Systemet er blevet moderniseret og gjort mere brugervenligt, og brugerne bliver nu hjulpet igennem anmeldelsen.
- Systemet kan automatisk hente en række oplysninger ind i anmeldelsen. FX bliver patientens navn nu udfyldt automatisk på baggrund af cpr-nummer.
- De anmeldelser og fakturaer man arbejder med i systemet, kan let genfindes i en ny overbliksfunktion
- Systemet er knyttet op på Virk.dk, som brugerne kender fra andre offentlige systemer.
Det nye system er en del af AES’ arbejde mod flere og bedre digitale løsninger – som samtidig er nemmere for vores kunder at bruge.