Se Sag får nyt udseende – og du kan nu bruge din mobil
D. 4. februar går en ny version af Se Sag i luften. Du kan nu bruge din mobil - og så har designet fået et løft.
Det tidligere Se Sag var på flere områder et forældet system, og det er årsagen til, at vi nu går i luften med en ny version af systemet.
Nu kan du bruge din mobil
Ud over at være mere enkelt og overskueligt, er fordelen ved det nye design, at du også kan bruge det fra din mobil eller andre håndholdte enheder.
Virker på samme måde
Det nye Se Sag fungerer på samme måde som det gamle, og du kan bruge de samme funktioner som i dag.
Vi har fornyet hele den tekniske ”motor” bag systemet, så vi fremover kan udvikle systemet langt nemmere end tidligere.
Og så har vi altså givet Se Sag et ansigtsløft.
Du finder Se Sag her – og ellers kan du som altid tilgå det fra forsiden af aes.dk